Knud den Stores invasion af Norge eller Knuds erobring af Norge var en invasion og underlæggelse af Kongeriget Norge foretaget af Knud, der på dette tidspunkt var konge over både Kongeriget Danmark og Kongeriget England, mellem 1028 og 1029. Invasionen var en succes og mødte kun begrænset modstand. Olav 2. Haraldsson flygtede til Kijevriget, og Knud blev kronet til Konge af Norge.
Baggrund
Knuds far og bedstefar, Svend Tveskæg og Harald Gormsson, havde tidligere haft kontrol over dele af Norge, især området omkring Oslofjorden. Derudover tyder indicier på, at Svend Tveskæg havde en form for overherredømme over den svenske konge Oluf Skotkonung. Som følge af dansk aggression i Skandinavien indgik Olav 2. Haraldsson og Oluf Skotkonung en alliance og angreb Danmark i 1026. Efter det tilsyneladende uafgjorte slaget ved Helgeå kom Knud ud af konflikten med færre tab end sine modstandere. Nordmændene begik især en taktisk fejl under slaget. Da svenskerne trak deres styrker tilbage til Svealand, placerede Knud og danerne deres flåde ved Øresund, hvilket forhindrede norske skibe i at vende hjem. Dette tvang nordmændene til at opgive deres skibe og marchere gennem Sverige for at nå tilbage til Norge.
Efter dette begyndte Knud at betragte sine nordiske naboer som potentielle trusler mod sin magt. Allerede i 1027 dukkede danske udsendinge op langs den norske kyst og bestak norske stormænd for at vende sig mod Olav Haraldsson.
Invasion I 1028 var Knud klar til at angribe Norge. Med 50 skibe sejlede han langs de nordtyske kyster op til Limfjorden. Skibene fra England var store og velbemandede. Olav blev informeret om Knuds flåde og hensigter og gjorde, hvad han kunne for at møde invasionen. De norske styrker, der kunne samles, sejlede op gennem Oslofjorden og blev der, indtil Knud havde forladt området. Knud sejlede langs den norske kyst, begyndende fra Agder. Ved vigtige steder gik han i land og indkaldte til lokale tingforsamlinger. Disse forsamlinger adlød generelt Knud, og de lokale svor troskab til deres nye konge. Hvor det var muligt, indsatte Knud desuden lokale embedsmænd, som han havde tillid til.
Knud opholdt sig en tid i Egersund, hvor han fornyede sin alliance med Erling Skjalgsson, som sluttede sig til ham med en stor styrke. Da Trondheim blev nået, blev høvdinge fra hele Trøndelag indkaldt til en stor tingforsamling. Her blev Knud formelt udråbt til Norges retmæssige konge.
Efterspil Det var ikke nødvendigt for Knud at fortsætte længere mod nord, da repræsentanter fra nord allerede var til stede ved den store forsamling. Knud indsatte Håkon Eiriksson som statholder i Norge, men han døde senere til søs. Olav Haraldsson så herefter en mulighed for at generobre tronen, men blev besejret ved Stiklestad. Knuds kontrol over Norge blev dog kortvarig, og herredømmet over riget gik tabt inden for hans levetid, sandsynligvis omkring 1034.
Se også Knud den Stores invasion af England Slaget ved Stiklestad Nordsøimperiet
Referencer
Litteratur
Kategori:Vikingernes krigsførelse Kategori:Danske krige Kategori:Norske krige Kategori:Knud den Store