thumb|Mount Ololokwe (i reservatet) Samburu Nationalreservat er et vildtreservat ved bredden af floden Ewaso Ng'iro i Kenya. Det har et areal på 165 km² og er 350 km fra Nairobi. Det ligger i en højde der varierer fra 800 til 1.230 moh.http://www.kenya.me.uk Facts about the Samburu National Reserve Geografisk og administrativt er det en del af Samburu Amt. Det ejes og forvaltes af amtets regering.
Samburu Nationalreservat var et af de to områder, hvor naturforkæmperne George og Joy Adamson opfostrede , som blev berømt i bestselleren og den prisvindende film Born Free. Samburu Nationalreservat er også hjemsted for Kamunyak, en løvinde, der er berømt for at adoptere oryxkalve.
Habitat I Samburu Nationalreservat ligger to bjerge, Koitogor og Ololokwe. Ewaso Ng'iro-floden (som betyder "brunt vand") løber gennem reservatet og er en blanding af akacie-, sumpskov, tornetræer og græssletter. Ewaso Ng'iro kommer fra det kenyanske højland og munder ud i Loriansumpen. Den naturlige ro, der er tydelig her, skyldes afstanden fra det moderne samfund, og reservatets utilgængelighed i mange år.
Dyreliv thumb|Løvinde ved Samburu Der er varieret dyre- og fugleliv i Samburu Nationalreservat. Adskillige store arter af patedyr, der er almindelige på Kenyas nordlige sletter, kan findes i overflod her, herunder gerenuk, Grevys zebra, oryx og giraffer. Alle tre store kattedyr, løve, gepard og den afrikanske leopard, samt elefant, kapbøffel og flodhest findes her.
Andre pattedyr, der ofte ses i parken, omfatter anubisbavian, vortesvin, Grants gazelle, Kirks dik-dik, impala og vandbuk. En bestand af sorte næsehorn er blevet genintroduceret i parken efter 25 års fravær på grund af kraftig krybskytteri.
Der er registreret over 350 fuglearter i reservatet.
I Ewaso Ng'iro-floden findes et stort antal Nilkrokodiller.
Fra 2005 er det beskyttede område blevet betragtet som en del af et løvebeskyttelsesområde.
Referencer
Officiel hjemmeside
Kategori:IUCN Kategori II Kategori:Nationalparker i Kenya Kategori:Kenyas geografi