Nadja Natalie Isaksen (født 5. januar 1995 i Aalborg) er en dansk politiker. Hun har været medlem af Folketinget siden marts 2026, først for Borgernes Parti og siden som løsgænger.thumb|Isaksen underskriver at ville overholde Grundloven på Christiansborg, 14. april 2026 Nadja Natalie Isaksen er opvokset i Aalborg og blev i 2014 student fra Aalborg Handelsskole. Hun har en bachelor i jura fra Aalborg Universitet og er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 2020. Hun begyndte i 2021 et arbejde som juridisk fuldmægtig i Fødevarestyrelsen.

Isaksen har bidraget med flere indlæg i netmediet Kontrast.

Politisk karriere Med 1.301 stemmer i Sydjyllands Storkreds blev hun valgt som Borgernes Partis tillægsmandat ved folketingsvalget 2026.

Kort efter valget kunne B.T. beskrive, at Isaksen på X (Twitter) havde afvist, at det radikale folketingsmedlem Samira Nawa er dansk. Nawa har ellers dansk statsborgerskab og har siddet i folketinget siden 2019, men det gør kun Nawa til dansker i juridisk forstand, mente Isaksen. "En kat bliver ikke til en hest, bare fordi den er født i en hestestald," skrev hun på X. Udtalelsen vakte kritik fra andre folketingsmedlemmer såsom Sólbjørg Jakobsen og Rasmus Stoklund.

Kun 40 dage efter valget, annoncerede Isaksen i maj 2026, at hun meldte sig ud af partiet, fordi "de nødvendige forudsætninger for at kunne arbejde med politik er ikke længere til stede". Udmeldelsen kom efter, at Borgernes Partis folketingsgruppe i dagene efter valget var halveret fra fire til to, da Jacob Harris først blev ekskluderet, og Emilie Schytte dernæst meldte sig ud.

I Folketinget er Isaksen medlem af Retsudvalget. I slutningen af august 2026 forlød det at hun havde fået en vis grad af tilknytning til Dansk Folkeparti, ikke som medlem, men via kontorfælleskab.

Referencer

Kategori:Folketingsmedlemmer i 2020'erne Kategori:Tidligere folketingsmedlemmer fra Borgernes Parti Kategori:Løsgængere i Folketinget Kategori:Alumni fra Aalborg Universitet Kategori:Alumni fra Københavns Universitet Kategori:Jurister fra Danmark