Bent Flemming Nielsen (født 19. april 1949Han var i lære som radiomekaniker i Nakskov og terpede latin om aftenen. Flere år senere blev han professor i teologi. Artikel i Kristeligt Dagblad 17. april 2024. i Kappel på Vestlolland70 år: Radiomekanikeren der blev præst og professor. Artikel på fyens.dk 17. april 2019.) er en dansk professor emeritus i teologi.
Karriere
Bent Flemming Nielsen voksede op på Vestlolland som det tredje barn i en søskendeflok på fire i det, han selv har beskrevet som et "selvhjulpent, nøjsomt, men også stolt husmands-, arbejder- og håndværkermiljø". Han kom i lære som radiomekaniker i Nakskov og tjente ved siden af penge som kirkesanger i flere lollandske kirker. Han blev så fascineret af gudstjenesten, at han besluttede sig for at studere til teolog. Han læste til studentereksamen hjemme om aftenen, tog eksamen som privatist fra Nakskov Gymnasium og blev efterfølgende cand.theol. fra Aarhus Universitet. I 1988 blev han doktor i teologi sammesteds.
Efter sin kandidateksamen var Nielsen først sognepræst i Fredens Sogn i Odense i 10 år, inden han var med til at etablere et teologisk institut på det grønlandske universitet Ilisimatusarfik i Nuuk. Efter opholdet i Grønland blev han lektor på Det Teologiske Fakultet i København. Hans første forskningsområde var prædikenen. Han var inspireret af teaterforskere og analyserede derfor prædikenen som en performance. Han var generelt optaget af forholdet mellem religion og teater. Fra 2012 til 2018, hvor han blev pensioneret, var han professor i dogmatik. Her koncentrerede han sig om liturgien, ikke mindst historisk set.
Privatliv
Bent Flemming Nielsen er gift med Lise-Lotte Rebel, den tidligere biskop i Helsingør Stift. Rebel er hans anden hustru. Parret bor i Helsingør og har tilsammen fem børn og syv børnebørn.
Andet
Nielsen er optaget i Kraks Blå Bog.Bent Flemming Nielsen. blaabog.dk, besøgt 12. april 2026.
Kilder
Kategori:Personer fra Lolland Kategori:Studenter fra Nakskov Gymnasium Kategori:Teologer fra Danmark Kategori:Professorer fra Københavns Universitet Kategori:Personer i Kraks Blå Bog