Folkehøjskolernes Forening i Danmark, forkortet FFD, er en dansk interesseorganisation, der blev stiftet i 1891 for at varetage folkehøjskolernes interesser. Oprindeligt var foreningen en sammenslutning af folkehøjskoler og landbrugsskoler, men da landbrugsskolerne blev rene erhvervsskoler i 1970, blev de udskilt fra organisationen. Højskolernes Sekretariat, der var en forening til oplysning om folkehøjskolerne, fusionerede med FFD i år 2000. I dag kaldes organisationen også Højskolerne.

Stiftelse og tidlige år Folkehøjskolernes Forening i Danmark blev stiftet den 1. september 1891 på et møde for forstandere og lærere ved højskoler og landbrugsskoler. Foreningens vedtægter blev godkendt den 3. april 1892. Formålet var at fremkalde samvirken mellem de danske folkehøjskoler og landbrugsskoler, da folkelig oplysning og faglig udvikling i landbruget på det tidspunkt blev betragtet som to sider af samme sag. Som medlemmer optog foreningen nuværende og tidligere forstandere og lærere med ægtefæller.

Blandt initiativtagerne stod forstander og Peter Andresen fra Ryslinge Højskole. Povlsen blev valgt som den første formand.Danmarks Folkehøjskoler og Landbrugsskoler 1844-1894: Meddelelser fra Skolerne. (1894). Hentet 22. april 2026 Han bestred posten i 32 år.

Udvikling af rolle og medlemskreds Foreningen tog sig oprindeligt kun af skolernes indbyrdes relationer. Den blev efterhånden også bindeled mellem skolerne, Folketinget og de administrative myndigheder og har siden fungeret som en aktiv forhandlingspartner og fælles repræsentant på mange forskellige områder. Da kulturminister Jakob Engel-Schmidt i 2025 offentliggjorde, at folkehøjskolerne havde fået flest stemmer i folkehøringen om, hvilke danske traditioner, håndværk og skikke, der skal repræsenteres på UNESCO’s kulturarvsliste, var det FFD's formand Lisbeth Trinskjær, der tog imod hæderen.

I 1962 blev foreningens vedtægtsbestemte formål udvidet til også at omfatte skolernes medarbejdere og varetagelse af deres interesser. I 1970 fik pedeller, sekretærer og bestyrelsesmedlemmer ligeledes adgang til medlemskab. FFD har dog aldrig har været en fagforening i fagretslig forstand og har derfor ikke haft forhandlingsret på vegne af medarbejderne i spørgsmål om løn- og ansættelsesforhold.

Sekretariat og Højskolernes Hus Fra stiftelsen i 1891 til 1970 bar foreningen navnet Foreningen for Højskoler og Landbrugsskoler. Da landbrugsskolerne udviklede sig til rene erhvervsskoler, trådte de ud af fællesskabet, og navnet blev ændret til Foreningen for Folkehøjskoler i Danmark (FFD).

I 1979 oprettede FFD et kontor med en heltidsansat konsulent, der fungerede som bestyrelsens sekretær, rådgiver for medlemmerne og deltager i forhandlinger med Undervisningsministeriet. Fra 1980 lå FFD's kontor i Vartov i København sammen med Højskolernes Sekretariat (HS), der var blevet oprettet i 1950.

Indtil år 2000 fungerede FFD som medlemsforening, der varetog højskolernes interesser, mens HS var en skoleforening, der informerede om folkehøjskoler.

HS og FFD fusionerede i år 2000, grundet vækst i opgaverne. I den forbindelse skiftede organisationen navn til Folkehøjskolernes Forening i Danmark, der bibeholdt forkortelsen FFD. Den nye organisation flyttede til lejede lokaler på Nytorv 7 i København, hvor Højskolernes Hus blev etableret. I samme periode fik foreningen en ny grafisk identitet med Højskolerne som afsender på ekstern kommunikation. Højskolernes Hus huser udover foreningens sekretariat også Frirummet, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Højskolehistorisk Forening og Skoleindkøb.

Omkring halvdelen af de ansatte i Folkehøjskolernes Forening aflønnes af projektmidler fra forskellige fonde eller offentlige kasser, hvilket betyder, at der løbende opstår nye initiativer, mens andre ophører.

Forlaget Højskolerne Foreningen har siden stiftelsen udgivet materialer om og til medlemmerne, som vedrører foreningens aktiviteter. Derudover udgiver Forlaget Højskolerne, der ejes af FFD, også Højskolesangbogen, som udgør en væsentlig indtægtskilde for foreningens arbejde for de danske folkehøjskoler, samt bøger om f. eks. højskolernes idehistorie og dannelse set i højskoleperspektiv.

Formænd

1891-1916 - Alfred Povlsen (Ryslinge) 1916-1920 - Jacob Appel (Askov) 1920-1927 - Alfred Povlsen (Ryslinge) 1927-1944 - Lars Bækhøj (Ollerup) 1944-1957 - J. Th. Arnfred (Askov) 1957-1959 - Johannes Novrup (Magleås Højskole) 1959-1961 - Poul Dam (Magleås) 1961-1964 - Harald Engberg-Petersen (Krogerup) 1964-1967 - Knud Hansen (Askov) 1967-1970 - Finn Brandt Pedersen (Askov), lærer 1970-1971 - Axel Nielsen (Hoptrup) 1971-1979 - K.E. Larsen (Krogerup) 1979-1984 - Frederik Christensen (Vrå) 1984-1985 - Bent Brier (Idrætshøjskolen i Sønderborg), lærer 1985-1991 - Ove Korsgaard (Gerlev) 1991-1995 - Mogens Hemmingsen (Danebod) 1995-1999 - Søren Bald (Krogerup) 1999-2001 - Ole Vøgg Veje (Aalborg Sportshøjskole) 2001-2005 - Louis Mogensen (Nordjyllands Idrætshøjskole) 2005-2014 - Helga Kolby Kristiansen (Silkeborg) 2014- - Lisbeth Trinskjær (Ubberup)Formænd for Foreningen af Folkehøjskoler og Landbrugsskoler / Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark. Højskolehistorie.dk. Hentet 22. april 2026

Referencer

Kategori:Foreninger fra Danmark Kategori:Folkehøjskoler i Danmark Kategori:Etableret i 1891