John Idorn (født 12. marts 1933 i Helsingør, død 17. oktober 2004 i Rungsted) var en dansk sportsjournalist, freelancejournalist og korrespondent.

Idorn blev ansat som journalist på Danmarks Radio (DR) af Gunnar "Nu" Hansen i 1962 og var en del af sportsredaktionen, hvor han arbejdede i ca. 14 år. I 1976 forlod han DR og fik stilling på forlagshuset og mediekoncernen Gutenberghus, men tog sin afsked tre år senere for at blive freelancejournalist.

I 1984 vendte han tilbage til DR og blev ansat på Radioavisen, hvorefter han igen skiftede ansættelse for denne gang at være stationens udlandskorrespondent i London. Dette foregik fra 1987 til 1991. Fra 1991 og frem til sin død i 2004, arbejdede han både som freelancejournalist og foredragsholder.

Personlighed John Idorn blev af sine omgivelser karakteriseret som "et omvandrende leksikon" gennem karrieren, fordi han besad en enorm baggrundsviden om sport, ikke mindst om de Olympiske Lege, og altid var særdeles velforberedt, når der skulle kommenteres sportsbegivenheder. Et eksempel på dette, kunne de danske tv-seere opleve ved Sommer-OL 1972 i München under maratonløbet, da en tilskuer iført et løbenr. og korte bukser ubemærket løb ind på atletikbanen og lod som om han var olympisk deltager, til stor overraskelse for offentligheden. John Idorn opfattede dog hurtigt, at løberens tal på ryggen ikke var et godkendt olympisk startnr. og brød efterfølgende ud i latter.

John Idorn er begravet på .

Referencer

Eksterne henvisninger International Society of Olympic Historians, John Idorn (Obituary), pdf.

Kategori:Journalister fra Danmark Kategori:Sportsjournalister fra Danmark Kategori:Ansatte i DR Kategori:Personer fra Helsingør Kategori:Personer fra Rungsted Kategori:Foredragsholdere fra Danmark