Preben Vilhelm Gustav lensgreve Ahlefeldt-Laurvig (født 20. april 1936 i København, død 14. november 2025) var en dansk lensgreve, kammerherre og hofjægermester.
Preben Ahlefeldt-Laurvig var uddannet officer og gjorde tjeneste som løjtnant i Den Kongelige Livgarde, indtil han som 28-årig i 1964 blev forvalter af Tranekær Slot. To år senere blev han medejer af stedet, og i 1985 blev han eneejer af slottet. Sit militære engagement fortsatte han sideløbende som kompagnichef for Hjemmeværnet på Langeland. I 1995 overdrog han det til sin ældste søn, greve Christian Ahlefeldt-Laurvig.
Han havde flere roller i erhvervslivet, herunder som direktør for Fonden Tranekær Danmark, bestyrelsesformand for Patriotisk Selskab, bestyrelsesmedlem i Le Klint og bestyrelsesmedlem på kunstmuseet Trapholt.
Lensafløsningsloven fra 1919 bestemte, at kun de to følgende generationer efter indehaveren af et grevskab på afløsningstidspunktet kunne beholde titlen lensgreve. Som sønnesøn af afløseren blev Preben Ahlefeldt-Laurvig den tredje og sidste lensgreve.
Preben Ahlefeldt-Laurvig var gift med lensgrevinde Brita Ahlefeldt-Laurvig, som han fik to sønner med: Christian Ahlefeldt-Laurvig og Ditlev Ahlefeldt-Laurvig.
Litteratur Træk af slægten Ahlefeldts Historie (erindringer, 2011)
Referencer
Kategori:Personer fra København Kategori:Godsejere fra Danmark Kategori:Lensgrever fra Danmark Kategori:Kammerherrer fra Danmark Kategori:Hofjægermestre fra Danmark Preben Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Officerer fra Danmark