George Bird Grinnell (født 20. september 1849Reiger, John F. (Ed.): The Passing of the Great West. Selected Papers of George Bird Grinnell. Norman, 1985., død 11. april 1938Fisher, Albert Kenrick: ”In Memoriam. George Bird Grinnell.” The Auk. A Quarterly Journal of Ornithology. Vol. 56, No. 1 (Jan. 1939). Pp. 1-12. var en aktiv og bredt engageret amerikaner, der i dag nok er mest kendt for sine fremdeles fine artikler og mindst 10 bøger om prærieindianernes dagligdag og historie. Født i Brooklyn, New York, men fik tidligt en interesse for udforskning af prærien og i forlængelse deraf naturfredning og vildtbeskyttelse. I år 1900 skrev han pioneragtigt en artikel om samtidens forurening af luft og oceaner, og Grinnell krediteres i høj grad for oprettelsen af Glacier National Park, Montana, i 1910. I kampen for sine visioner drog han fordel af personlige kontakter med såvel mediefolk som politikere, deriblandt præsident Theodore Roosevelt. Sammen med bl.a. den sidstnævnte, Charles Sheldon og John Burnham regnes Grinnell for den første generation af amerikanske miljøforkæmpere.Conservation Legacy. U.S. Fish and Wildlife Service. March 2007. Skrev endvidere atikler og bøger om jagt og påvirkede ungdommen med syv ”Jack”-bøger om friluftsliv som f.eks. ”Jack the Young Canoeman”.
Var med på palæontologen Othniel C. Marshs ekspedition til Nebraska i 1870 for at finde fossiler. Atter på prærien på en jagttur i 1872, hvor han fulgtes med en 200 tipier stor pawnee lejr på dens sommerjagt efter bisoner. Indledte et livslangt venskab med Luther North undervejs, der var bror til lederen af hærens pawnee spejdere, Major Frank North. Grinnell skrev senere ”Two Great Scouts and Their Pawnee Battalion” om brødrenes liv.Grinnell, George Bird: Two Great Scouts and Their Pawnee Battalion. New Haven. 1928. Gentog jagtturen med North i 1873. Assistent i Peabody Museum fra 1874 til 1876. Deltog i hærens Black Hills ekspedition i Det store sioux reservat under ledelse af Custer i 1874, hvor han igen ledte efter fossiler. Han skrev en ekspeditionsrapport om fundene og også om regionens fugle og pattedyr. Hans samling af over 400 fugleskind og udstoppede fugle findes på Birdcraft Museum, Connecticut, deriblandt eksemplarer af to uddøde fugle. I 1875 var Grinnell med til at udforske Yellowstone National Park, og i 1894 kom dét forbud mod jagt i nationens nationalparker, som Grinnell havde kæmpet for lige siden. På turen tilbage fra parken overværede Grinnell liget af crow høvding Long Horse blive bragt ind til en crow lejr ved militærstationen Camp Lewis, Montana, efter en kamp med siouxer. Grinnell så sig nødsaget til at afslå en personlig invitation fra Custer om at følges med det 7. kavaleri på et felttog mod Sitting Bulls lejr i sommeren 1876. Blev editor for jagt- og fiskerimagasinet Forrest and Stream i 1880 og skrev selv artikler til magasinet og udgav bøger på dets forlag. Det samme år tog han eksamen i fagene knoglelære og uddøde hvirveldyr ved Yale University, New Haven.
I 1889 udkom Grinnells ”Pawnee Hero Stories and Folk Tales”. De følgende år udstrakte han sin interesse til at omfatte navnlig blackfoot folket og cheyennerne. Resultatet var f.eks. ”Blackfoot Lodge Tales: The Story of a Prarie People” (1892) og ”The Indians of Today” (1900). Desuden optog han bl.a. blackfoot sange med en fonograf i 1897.Kendall, Laurel and Igor Krupnik (Eds.): Constructing Cultures Then and Now. Celebrating Franz Boas and the Jesup North Pacific Expedition. Arctic Studies Center, National Museum of Natural History, Smithsonian Institution. Washington, D.C., 2003. Grinnells gentagne besøg blandt de oprindelige amerikanere skaffede ham navnet ”White Wolf” og siden ”Pawnee Chief” blandt pawneerne, ”Fisher Hat” blandt sortfødderne og cheyennerne kaldte ham ”Bird” (for ”Fugl”, ikke hans mellemnavn). Gift med enken Elizabeth Kirby Curtis den 21. august 1902. thumb|330px|Brev fra Grinnell til præsident Roosevelt i 1904 med en bøn om at få fjernet blackfoot reservatets korrumperede tilsynsførende
Tobinds-værket ”The Cheyenne Indians – Their History and Ways of Life” kom i 1923. Værket indeholder en beskrivelse af stammens sidste Crazy Lodge ceremoni holdt i 1911, da Grinnell fik lov til at overvære den og tage noter.Stands In Timber, John and Margot Liberty: Cheyenne Memories. Lincoln and London, 1972. Hos de sydlige cheyenner og - arapahoer tog hans ledsagende sekretær stenografiske noter, mens George Bent oversatte gamle cheyenners beretninger, og renskrev dem siden på maskine.Hyde, George E.: Life of George Bent. Written From His Letters. Norman, 1987. Det rige materiale af livsberetninger og skildringer af historiske hændelser opbevares på Southwest Museum Library, Los Angeles.
Modtog Roosevelt Memorial guldmedalje af præsident Calvin Coolidge i 1925 for hæderfuld tjeneste. Referencer
Kategori:Miljøforkæmpere Kategori:Aktivister fra USA Kategori:Forfattere fra USA Kategori:Ornitologer fra USA Kategori:Oprindelige amerikanere i USA