Ebolaepidemien 2026 er en epidemi med sygdommen ebola, der brød ud 15. maj 2026 i Ituriprovinsen i den nordøstlige del af Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) og har senere spredt sig til nabolandet Uganda, der som en konsekvens af udbrudet har lukket sine grænser til DR Congo. Der er tale om varianten bundibugyo, som der ikke findes en vaccine mod. Ifølge WHO kan det tage 6-9 måneder at udvikle. WHO erklærede 17. maj 2026 epidemien for en "international folkesundhedskrise".

Det er 17. udbrud af ebola i DR Congo siden 1976 - dog kun anden gang med den pågældende variant, hvor første tilfælde var i 2012 (der var dog også et i Uganda i 2007). var 1850 personer bekræftet døde, mens 4053 var bekræftet smittede Ifølge U.S. Centers for Disease Control and Prevention var der 282 bekræftede tilfælde, 42 bekræftede dødsfald og 220 formodede dødsfald med ebola i DR Congo, mens tallene for Uganda hed 9 bekræftede tilfælde, 1 bekræftet dødsfald, 1 sandsynligt tilfælde og 1 sandsynligt dødsfald. Ifølge WHO er dødeligheden i denne epidemi 30-50 %.

Udbredelse Epidemien vurderes at være startet i guldminebyen , men blev først opdaget af regeringen efter seks uger, hvor lægerne ikke anede, hvad det var for en sygdom, de forsøgte at hjælpe folk med. En læge havde 6. april 2026 opereret en kvinde, der havde haft en spontan abort og fandt i forbindelse med et kejsersnit blodpletter på hendes organer. Hun var død efter seks timer, hvorefter de behandlende læger blev syge. Hun havde muligvis ebola.

Årsagen til de gentagne ebolaepidemier i DR Congo kan være, at folk er i kontakt med smittede vilde dyr i forbindelse med eksempelvis jagt, samt skovenes tæthed og sundhedsvæsenets kvalitet, konflikter, klimaforandring, skovrydning og fattigdom.

Ifølge den Afrikanske Union risikerer smitten desuden at brede sig til Angola, Burundi, Den Centralafrikanske Republik, Etiopien, Kenya, Rwanda, Sydsudan, Tanzania, Zambia og Republikken Congo. To personer har ved ankomst til Brasilien fra hhv. DR Congo og Uganda udvist symptomer på ebola. De var i .

Alan Gonzales, der er operationel vicedirektør i Læger uden grænser udtaler, at "virkeligheden i dag er, at ingen kender det sande omfang og alvoren af dette udbrud. Nye mistænkte ebola-smittede rapporteres dagligt, mens hundredvis af prøver fortsat ikke er blevet testet".

Sygdomsbekæmpelse Bekæmpelsen af sygdommen er vanskeliggjort af myter, mistro og misinformation. Der er eksempelvis rygter om, at de udenlandske sundhedspersoner, der kommer for at hjælpe, slår folk ihjel for at stjæle deres organer. havde der været tre angreb på hospitaler. Blandt andet fordi de pårørende ikke kan få udleveret deres afdøde familiemedlemmer, da de fortsat vil bidrage med smittespredning.

Hver tredje borger tror desuden ikke på, at det er en rigtig sygdom. Andre, at den blev opfundet for at tjene penge og at lægerne lyver. Eksempelvis har en borger i området udtalt, at "disse mennesker burde holde op med at genere os. De vil bare blive rige. Lad os ikke glemme, at ebola er den hvide mands opfindelse".

Der er tilfælde med ildspåsættelse af telte med ebolapatienter, fordi pårørende ville begrave et familiemedlem, der var formodet smittet med ebola, men hvor moderen påstod, at det var tyfus. Politiet har måttet ty til både varselsskud og tåregas. 18 personer, der formodedes at være smittet, flygtede i forbindelse med en ildspåsættelse væk fra hospitalet og ind til byen. Der er tradition i området for at berøre liget i forbindelse med begravelsesceremonierne, hvilket i denne situation kan føre til yderligere smittespredning.

I en sitation blev hospitalet angrebet af flere end hundrede mænd, der var bevæbnet med macheter og kæppe, mens politi og militær affyrede varselsskud i kampe, der varede i fem timer. Mens kaosset stod på, flygtede flere patienter fra hospitalet og kan dermed smitte endnu flere. Liget endte med at blive udleveret med soldatereskorte, så man kunne sikre en forsvarlig begravelse.

Frugtflagermus, der lever i nærheden af byen vurderes at øge risikoen for smitte, da de ifølge forskere naturligt indeholder ebola. Hvad der også bidrager til at vanskeliggøre bekæmpelsen af sygdommen er, at udbruddet er kommet i en mineralrig og konfliktfyldt del af landet, hvor der i tre årtier har været væbnede konflikter.

Vacciner har Moderna fået tilladelse af det canadaiske sundhedsministerium til at lave nogle kliniske forsøg på at lave en vaccine mod bundibugyo-varianten af ebola, som er den, der hærger i DR Congo. Vaccinen bygger på den samme mRNA-teknologi, som blev brugt til deres vaccine under covid-19-pandemien.

Derudover er en person blevet vaccineret med en vaccine, der bygger på samme teknologi som AstraZenecas covid-19-vaccine. Denne vaccine er udviklet af det britiske universitet University of Oxford.

Se også Ebola-udbruddet i Vestafrika 2014

Referencer

Kategori:Epidemier Kategori:Demokratiske Republik Congo Kategori:Uganda Kategori:Begivenheder i 2026