thumb|upright=0.5|En ringformet solformørkelse har en dybde mindre end 1.0. Denne fandt sted den 10. maj 2013 i det nordlige Australien.
Ved en sol- eller måneformørkelses dybde (engelsk magnitude, tysk Größe, fransk grandeur) forstås den brøkdel af Solens eller Månens vinkeldiameter, som er dækket af henholdsvis Månen og Jordens kerneskygge.
thumb|upright=2.0|center|Figuren illustrerer forløbet af en partiel formørkelse. I midten er formørkelsen på sit højeste. Dens dybde, der illustreres med en dobbeltpil, er i dette tilfælde D = 0.5, idet halvdelen af Solens diameter er formørket.
I løbet af en partiel formørkelse vokser den formørkede del, bliver maximal og aftager så igen, se illustrationen.
Ved dybden D forstås her den største værdi af den formørkede brøkdel. Det er den, som oplyses i tabeller over formørkelser.
En partiel solformørkelses dybde ligger mellem 0.0 og 1.0 For en ringformet solformørkelse ligger dybden mellem ca. 0.9 og 1.0. Dybden af en total solformørkelse er altid større end 1.0. Den aktuelle værdi afhænger af Solens og Månens afstand og dermed deres vinkeldiametre på himlen; den har en teoretisk maksimal værdi på omkring 1.12.
Dybden må ikke forveksles med formørkelsens dækningsgrad, som angiver hvor stor en del af skivens areal, der er formørket. Denne angives ofte i procent, og den størst mulige værdi er 100 %.
thumb|upright=2.0|center|Figuren illustrerer begreberne dybde og dækningsgrad. De tre første delfigurer viser dybder for tre forskellige partielle formørkelser. De to sidste viser eksempler på en rignformet og en total formørkelse.
Illustrationen viser dybder og dækningsgrader for tre partielle, en ringformet og en total formørkelse.
Alternativ definition af formørkelsens dybde
thumb|upright=2.0|center|Illustrationen viser Solen og Månen under en partiel, ringformet og total formørkelse. S betegner Solens centrum og M Månens. MS er det punkt på Månens rand, som er nærmest S. SM er det punkt på Solens rand, som er nærmest M. Formørkelsernes dybde D er forholdet mellem afstanden MS - SM (sort dobbeltpil) og Solens diameter (orange dobbeltpil). For tydelighedens skyld er Månens størrelse underdrevet hhv. overdrevet. Ovenstående standarddefinition, som anvendes af NASA, har imidlertid den skavank, at dybden for en total formørkelse ved overgangen fra den partielle til den totale fase foretager et spring. Ved slutningen af den partielle fase nås værdien 1.0, men ved begyndelse af den totale springer den til måske 1.05.
Det franske , der som NASA beregner data for sol- og måneformørkelser, har derfor indført følgende definition:
På ethvert givet tidspunkt er dybden D af formørkelsen forholdet mellem afstanden fra den kant af Solen, der er tættest på Månens centrum, til den kant af Månen, der er tættest på Solens centrum og Solens diameter.
Definitionen giver samme værdi for partielle formørkelser, dybden varierer uden spring, men sammenlignet med standarddefinitionen giver den lidt forskellige værdier for ringformede og totale formørkelse. Nedenstående tabel viser eksempler.
{| class="wikitable" |- !width="40%"| Kilde !width="20%"| 1. juni 2011Partiel !width="20%"| 15. januar 2010Ringformet !width="20%"| 22. juli 2009Total |- |NASA(Standarddefinition) | | 0.6010 | | 0.9190 | | 1.0799 |- |IMCCE(Alternativ definition) | | 0.6014 | | 0.9599 | | 1.0404
Kilder
Kategori:Formørkelser