Storebælt Butikscenter er et indkøbscenter med 11 butikker i Nyborg, der åbnede 28. februar 2025. Centret har et areal på 15.000 kvm. Butikscentret blev bygget af Innovater og har kostet 250 mio. kroner at bygge. Innovater købte grunden af Phillipsen Gruppen primo 2020, efter at sidstnævnte i to år havde arbejdet med planerne om et butikscenter. Efterfølgende blev centret solgt til Nyborg Retail Park ApS, der via CECN ApS ejes af Frank Mortensen og Torben Røsler.

Op til vedtagelsen af lokalplanen i Nyborg byråd var der indkommet 45 høringssvar og 1178 underskrifter mod byggeriet. Lokalplanen blev vedtaget med Venstres (der havde absolut flertal) 13 stemmer mod alle andres 12 stemmer efter at et socialdemokratisk byrådsmedlem i sidste øjeblik "for egen regning" foreslog, at kommunen købte grunden tilbage med det formål at "lade den ligge, så længe vi vil, og tage de prøver af forureningen, vi gerne vil". Det forslag blev ikke vedtaget.

Kritik Grunden, hvor butikscentret ligger, har tidligere været brugt af Nyborg Lynfrost og kaldes derfor i folkemunde "lynfrostgrunden". Op til åbningen af butikscentret havde der været kritik af flere årsager. Den ene årsag er frygten for, at centret ville trække handel ud af centrum.

Den anden årsag er, at butikscentret er bygget ovenpå en grund, hvorunder jorden er forurenet af forskellige giftstoffer som pesticider, phenoler og , fordi grunden tidligere har huset Tjærekompagniet. Forureningen begyndte i 1940'erne, fordi giftstoffer blev opbevaret i tromler på grunden. Tjærefabrikken blev anlagt på grunden i 1919. Virksomheden producerede tjæreholdige produkter på grunden frem til 1960'erne, hvor de undervejs gravede kemikalier ned, som de ikke kunne komme af med på anden vis. Fabrikken nedbrændte i 1960, hvorefter ingen fjernede forureningen.

Naboer til byggeriet har oplevet, at det har lugtet af tjære og fenol. Det kan skyldes, at piloteringen af 1800 betonpæle på grunden kan have ramt kemikalierne i undergrunden. Såvel naboer som arbejderne på grunden har oplevet symptomer relateret til byggeriet. Blandt andet kvalme og hovedpine. Direktøren for Innovater udtalte dog, at han havde en ansat på pladsen hver dag, der ikke havde hovedpine, så det kunne også være psykisk.

Grunden var på et tidspunkt på Region Syddanmarks liste over giftgrunde, men blev pillet af, fordi der ifølge regionen ikke er drikkevandsinteresser i området, og at der ikke er andre farer forbundet med grunden. Regionen vurderede heller ikke, at der er risiko for spredning af forureningen. Ifølge regionen indeholder grunden 1000 tons fenol og 50-100 tønder med plantegift.

I Nyborg Byråd havde Venstre absolut flertal, så de vedtog, at der ikke skulle ryddes op.

Før byggeriet begyndte, kontaktede den lokale formand for 3F Arbejdstilsynet og skrev et læserbrev, hvori han bad Nyborg Kommune om at overveje, hvordan man kan beskytte dels dem, der skal bygge centret og dels dem, der skal arbejde der efterfølgende, mod forureningen.

Butikker Der er pr. 2026 følgende butikker i centret.

Normal Kirppu Tøjeksperten Jysk T. Hansen Harald Nyborg Netto Maxi Zoo Elgiganten BR Legetøj Sport24

Referencer

Kategori:Indkøbscentre i Danmark Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Nyborg Kategori:Etableret i 2025