thumb|Attentatforsøg i Madrid på kongen af Spanien (1872). Drabsforsøg eller mordforsøg, er en tilsigtet udført handling, som kunne have medført døden for et menneske, men ikke gjorde det. Et forsøg på drab er ofte strafbart i sig selv, men definition og straframme kan variere mellem forskellige lande.
For at nogen kan dømmes for drabsforsøg, må retten finde det sandsynligt, at meningen med handlingen var at dræbe.
Alternativt kan den tiltalte dømmes for dødstrussel eller legemsbeskadigelse.
I Danmark er straffen for drabsforsøg som udgangspunkt seks års fængsel, hvilket svarer til det halve af straffen for et fuldbyrdet drab. Der skal ifølge Højesteret meget til for at afvige fra dette udgangspunkt. Såfremt der bruges skydevåben, kræver Anklagemyndigheden dog i reglen mindst syv års fængsel, ligesom straffen kan fordobles, hvis drabsforsøget er begået som led i en bandekonflikt.
Referencer
Kategori:Drab Kategori:Straffelovsovertrædelser Kategori:Manddrab Kategori:Juridiske begreber