Maestro er et dansk tv-program og dirigentkonkurrence som blev vist på DR1 i 2011 og 2012. I programmet skulle en række kendte danskere lære at dirigere DRs Symfoniorkester med hjælp fra tre coaches; Jakob Hultberg, Martin Åkerwall og Nenia Zenana. Programmets vært var Nikolaj Koppel og dommerpanelet bestod af Michael Bojesen, Peter Ettrup Larsen og Ulla Miilmann Jørgensen.
Programmets første sæson blev annonceret i juli 2011 og havde premiere den 10. september 2011 på DR1. Programmets finaleafsnit blev transmitteret live fra DRs Koncertsal den 8. oktober 2011.
Programmets anden sæson blev annonceret i september 2012 og sæsonen havde premiere den 13. oktober 2012.
I programmets første afsnit skulle deltagere efter bedste evne forsøge at dirigere DR Symfoniorkestret uden at have modtaget nogen form for dirigentundervisning før.
Deltagere
Sæson 1
Simon Jul Jørgensen Sofie Lassen-Kahlke Jacob Riising Le Gammeltoft Søs Egelind (vinder)
Sæson 2
Bertel Haarder Sara Bro Jesper Skibby Gitte Nielsen (finalist) Peter Mygind (finalist) Mille Hoffmeyer Lehfeldt (vinder)
Referencer
Kategori:Tv-programmer fra DR Kategori:Danske tv-programmer fra 2010'erne