thumb|Øens primære bosættelse og havn.
Scalpay ( eller Sgalpaigh na Hearadh, dvs. "Scalpay på Harris" (for at skelne den fra Scalpay ud for Isle of Skye) er en ø i Ydre Hebrider i Skotland.
Stednavn Mac an Tàilleir (2003) foreslår, at navnet stammer fra oldnordisk og betyder "skibsø".Mac an Tàilleir p. 103 Haswell-Smith angiver imidlertid, at det oldnordiske navn var Skalprøy, der betyder "muslingeø".Haswell-Smith (2004)
Geologi og geografi Scalpay er omkring 4 km lang og når en højde på 104 m ved Beinn Scorabhaig. Scalpay har et areal på 653 hektar. Øens største bebyggelse ligger mod nord i nærheden af broen og er samlet omkring An Acairseid a Tuath (Nordhavnen).
Grundfjeldet i den nordvestlige og sydøstlige del af Scalpay består af arkæisk gnejs, som tilhører Lewisian Complex. Tværs over øens centrale del løber et bælte af mylonit og protokataklasit, der er forbundet med Outer Hebrides Thrust Zone. Der findes også enkelte forekomster af amfibolit og ultramafiske bjergarter. En række tholeiitiske gange fra tertiærtiden krydser øen i nordvestlig-sydøstlig retning. Bortset fra et område med tørv i nordøst er Scalpay stort set fri for overfladeaflejringer.
Øen er oversået med små locher. Den største er Loch an Duin (Fortets sø), hvori der ligger en lille ø med fortsat synlige rester af et fort. Eilean Glas, en lille halvø på Scalpays østkyst, er hjemsted for det første fyrtårn, der blev opført i Ydre Hebrider.
Scalpays nærmeste nabo, Harris, ligger blot 300 m væk på den anden side af det smalle Caolas Scalpaigh. I 1997 blev der opført en bro mellem Harris og Scalpay, som erstattede en færgeforbindelse.
Historie I 1746 flygtede Charles Edward Stuart til Scalpay, efter at hans styrker var blevet besejret i slaget ved Culloden.
Scalpay er hjemsted for mange gæliske sangere og frontsangere ved salmesang. For mere end 30 år siden havde øen over ti butikker, men på grund af mangel på indbyggere og arbejdspladser lukkede den sidste butik i 2007. Der fandtes også en laksefabrik, som var en stor lokal arbejdsgiver fra 2001, indtil den lukkede i 2005. I foråret 2009 oplyste lokale aviser, at fabrikken skulle genåbne som et anlæg til vask af net for den lokale fiskeopdrætsindustri. I 2012 købte og åbnede lokalsamfundet på Scalpay en fællesejet butik og café, Buth Scalpaigh.
Fotografen Marco Secchi boede på Scalpay i nogle år mellem 2002 og 2008 og dokumenterede livet og landskabet i Ydre Hebrider.
I 2011 meddelte øens ejer, Fred Taylor, at han ønskede at overdrage jorden til lokalbefolkningen. Ifølge ét forslag skulle øen ejes af en lokal development trust, mens den efter et andet forslag skulle indgå i den større, fællesejede North Harris Trust. Øboerne stemte for at modtage gaven og overtage øen i fælleseje. De indgik et partnerskab med North Harris Community Trust om driften af øen.
Demografi I 2001 havde øen 322 indbyggere, hvis vigtigste beskæftigelse var fiskeopdræt og rejefiskeri. I 2011 var befolkningen faldet med 9 % til 291, mens befolkningen på de skotske øer som helhed i samme periode voksede med 4 % til 103.702."Scotland's 2011 census: Island living on the rise". BBC News. Retrieved 18 August 2013. I 2022 blev befolkningen opgjort til 282.
På øen findes to presbyterianske kirker, Free Church of Scotland og Free Church of Scotland (fortsat).
Referencer
Litteratur Haswell-Smith, Hamish (2004). The Scottish Islands. Edinburgh: Canongate. ISBN 978-1-84195-454-7.
Eksterne henvisninger
Kategori:Øer i de Ydre Hebrider