Marielyst er en ferieby på Falsters sydøstkyst. Den har og ligger i Guldborgsund Kommune, der tilhører Region Sjælland. Pga. turister i sommerperioden stiger indbyggertallet til over 50.000 i højsæsonen, når man tæller nabobebyggelserne Bøtø, Elkenøre, Stovby og Sildestrup med.

Fra feriebyen er der ca. 2 kilometer til Væggerløse, 12 kilometer til Nykøbing Falster og 17 kilometer til Gedser.

Udover en af Danmarks bedste sandstrandeHer er Danmarks bedste strand , Rejseliv.dk, 21. juni 2011 består selve byen Marielyst af et centrum med indkøbsfaciliteter, tøjbutikker, udskænkningssteder og spisesteder, samt diskoteker.

I 1906 åbnede den ene af områdets fire store gårde som badehotel. Det er denne gård, Marielyst, der har lagt navn til området, og siden 1971 været pensionisthøjskole under navnet Højskolen Marielyst. I 2007 fik den bygget en ny koncertsal.Om højskolen . Marielyst Højskole. Hentet 7/9-2015 Højskolen udbyder foredrag, koncerter og forløb i kreative fag som maling, syning, glas, træ og smykkefremstilling.Om kreative fag . Marielyst Højskole. Hentet 7/9-2015

Blandt badehotellets mest kendte gæster var Franz Kafka sommeren 1914, der var en af 1900-tallets varmeste somre.Kafka på stranden | Kristeligt Dagblad Peter Malberg, Carl Holm og Olaf Rude var også gæster denne sommer. Tre sommerhuse var den gang opført ved stranden, alle med navne inspireret af Holger Drachmann. Det ene hed Kitzwalde og var dekoreret med Drachmann-citater, malet af Olaf Rude. Det ene citat - "Fanden stå i kvinden, for hun narrer alle mænd" - blev dog fjernet, fordi beboerne fandt det upassende og usandt.

I 2011 sendte Kanal 5 realityprogrammet Kongerne af Marielyst, hvor en gruppe unge mennesker bor i et sommerhus i Marielyst og fester i byen. Programserien blev fulgt op af sæsoner andre steder i Danmark (bl.a. Rømø og Svendborg).

Sagen om kæmpesommerhuse I slutningen af 2010'erne blev der opført 10 meget store sommerhuse med plads til over 20 personer, der i høj grad var beregnet til udlegning til store grupper og fester. Det fik naboerne i grundejerforeningen til at klage, da det var i strid med lokalplanen, og sagen blev ført i Planklagenævnet, hvor det blev afgjort, at de var opført ulovligt, og derfor skulle rives ned. I 2020 blev der opført endnu et stor hus på over 300 m2.Nyt stort sommerhus skaber nye store frustrationer: - Det er jo idyllen, der bliver ødelagt. TV2 Øst. Hentet 1/6-2026 Først besluttede Teknik-, Miljø- og Ejendomsudvalget i Guldborgsund Kommune at de skulle rives ned i marts 2021,Kæmpesommerhuse står til at blive revet ned: - Vi har købt champagnen. TV2 Øst. Hentet 1/6-2026 men så fik et snævert flertal i byrådet besluttet at der skulle laves ny lokalplan for området, der skulle lovliggøre de store sommerhuse i april samme år.Snævert flertal freder kontroversielle kæmpesommerhuse. TV2 Øst. Hentet 1/6-2026 Efter kommunalvalget i efteråret 2021 bekræftede den nye borgmester Simon Hansen, at husene skulle rives ned.Borgmester står ved sit valgløfte: Kæmpesommerhuse skal rives ned. building-supply.dk. Hentet 1/6-2026 I 2022 blev der på en ekstraordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Marielyst Ferieby, som de store sommerhuse er en del af, besluttet at kontingentet til foreningen skulle baseres på antallet af kvadratmeter, hvilket gjorde de store sommerhuse omkring fire gange dyrere end de øvrige. Dette førte til protester, men det blev afgjort som voldgiftkendelse foråret 2026.Ejere af store sommerhuse skal til lommerne: - Hvad er det næste? At vi skal betale julefrokosten?. TV 2. HJentet 1/6-2026

Referencer

Kategori:Byer på Falster Kategori:Byer i Guldborgsund Kommune