Lille rodæder (Phymatopus hecta) er en natsommerfugl i familien rodædere.
Kendetegn Lille rodæder er med et vingefang på 26-32 mm. den mindste af de fem danske arter i familien. Det er den rodæder med den mest udbredte hvide "V"-form tegning på forvingen.Morten Top-Jensen og Michael Fibiger (2009). Danmarks sommerfugle - En felthåndbog over samtlige dag- og natsommerfugle, s. 24 Hunnen er noget større end hannen (Kønsdimorfi) og med mere afdæmpede grå og brune aftegninger på forvingen.
Levevis Rodædere regnes som primitive natsommerfugle. De voksne sommerfugle i familien har ingen snabel og tager derfor ikke føde til sig i voksenstadiet. De må således leve af den føde, som de har taget til sig i larvestadiet. Lille Rodæders maddikelignende larver lever på bregner og hindbær. Hannen af Lille Rodæder flyver lavt i skumringen i juni-juli, svingende fra side til side i skovbryn og lignende. Hunnen lægger ikke sine æg på ét bestemt sted, men spreder dem rundt i flugten. Arten tiltrækkes af lys og kan derfor bla. ses ved udendørslamper og oplyste vinduer.
Udbredelse i Danmark Lille Rodæder er udbredt og relativt almindelig i hele Danmark, dog noget mere fåtalligt forekommende end Skræpperodæder og Konvalrodæder.
Referencer
Eksterne henvisninger Arter.dk - Lille Rodæder iNaturalist - Lille Rodæder Naturbasen.dk - Lille Rodæder
Kategori:Natsommerfugle