En flodbåd er et fartøj, der er konstrueret til sejlads på indre vandveje som søer, floder og kunstige vandveje. Flodbåde er som regel udstyret som arbejdsfartøjer inden for transport af gods eller passagerer. Kategorien omfatter også luksuriøse fartøjer, der er bygget til underholdnings- og turistvirksomhed, såsom udflugtsbåde på søer eller i havne. Som større fartøjer er stort set alle flodbåde specialkonstruerede eller udstyret med særlige funktioner, der gør dem velegnede til drift på floder eller søer. Det gælder eksempelvis uddybningsfartøjer, opmålingsfartøjer, fartøjer til fiskeriforvaltning, brandslukningsbåde og patruljebåde til myndighedsopgaver.
Historie
Allerede omkring 20.000 f.Kr. begyndte mennesker at fiske i floder og søer ved hjælp af tømmerflåder og stammebåde. Romerske kilder fra omkring 50 f.Kr. omtaler omfattende transport af varer og mennesker på floden Rhinen. Både, der sejlede mod strømmen, blev normalt drevet frem ved hjælp af sejl eller årer. I middelalderen blev der anlagt trækstier langs de fleste vandveje, så arbejdsdyr eller mennesker kunne trække flodbådene. I 1800-tallet blev dampskibe almindelige.
De mest berømte flodbåde sejlede i begyndelsen af 1800-tallet på floderne i Midtvesten og de centrale dele af det sydlige USA, herunder Mississippi, Ohio og Missouri. Længere mod vest var flodbåde et almindeligt transportmiddel på floderne Colorado, Columbia og Sacramento. Disse amerikanske flodbåde var konstrueret med en meget lille dybgang, og det blev ofte sagt, at de kunne "sejle på kraftig dug"."Boating on the Ohio". Machinery, Lester Gray French, ed. Industrial Press, vol. 6, July 1900, p. 334.
Australien har en lang historie med flodbåde. Australiens største flod, Murray River, har en indlandshavn ved Echuca. Tidligere sejlede mange store flodbåde på Murray, men i dag forhindrer den lavere vandstand deres drift. På Kalgan River i Vestaustralien har der været to fremtrædende flodbåde. Silver Star, der sejlede fra 1918 til 1935, kunne sænke sin skorsten for at komme under den lave bro. I dag sejler flodbåden Kalgan Queen turister op ad floden for at smage områdets vine. Den sænker sit tag for at komme under den samme bro.
Det er typisk disse tidlige dampdrevne flodfartøjer, når betegnelsen "dampskib" anvendes. De blev fyret med træ og havde jernkedler, hvor trækket blev skabt af to høje skorstene, som udstødte røg og gløder. To dobbeltvirkende stempler drev et stort skovlhjul i agterenden, som piskede vandet til skum. Denne fremdriftsform var fordelagtig, fordi et agtermonteret skovlhjul arbejdede i et område uden flydende forhindringer, var let at reparere og sjældent blev beskadiget ved en grundstødning. Ved at fyre med træ kunne bådene anvende brændsel leveret af skovhuggere langs flodbredden. Disse tidlige både havde en kort landgangsbro i stævnen, så de kunne sejle direkte ind til en ubefæstet bred for at overføre gods og passagerer.
Moderne flodbåde drives normalt af skibsskruer og er udstyret med parvist monterede dieselmotorer med en effekt på flere tusinde hestekræfter.
Standardværket om dampskibets udvikling er Steamboats on Western Rivers: An Economic and Technological History af Louis C. Hunter fra 1949.
Terrace i British Columbia i Canada fejrer hver sommer "Riverboat Days". Skeena River løber gennem Terrace og spillede en afgørende rolle i dampskibenes tidsalder. Det første dampdrevne fartøj, der sejlede ind på Skeena, var Union i 1864. I 1866 forsøgte Mumford at sejle op ad floden, men nåede kun til Kitsumkalum River. Først i 1891 lykkedes det hjuldamperen Caledonia fra Hudson's Bay Company at sejle gennem Kitselas Canyon og nå frem til Hazelton. Omkring år 1900 blev der bygget en række andre dampskibe, blandt andet som følge af den voksende fiskeindustri og guldfeberen.Pioneer Legacy - Chronicles of the Lower Skeena River - Volume 1, Norma V. Bennett, 1997,
WT Preston er et museumsskib, der tidligere fungerede som et specialiseret uddybningsfartøj på floder, også kaldet en "snagboat".
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Fartøjer Kategori:Skibstyper