Frederik (Friderich) Liunge (16. maj 1696 1778) var handelsmand, brygger og rådmand i København. Før sin udnævnelse til vicerådmand i 1760 havde han i 12 år været medlem af de 32 Mænds Forsamling (2. Formand fra 1755). Han var tillige meddirektør for Kjøbenhavns Brandforsikring og Frederiks Hospital samt kirkeværge ved Helligåndskirken. Han ejede den store ejendom Løvstræde 8, som nu er kendt som Hessels Hus efter en senere ejer. Det nuværende bygningskompleks på stedet blev opført for Liunge i 1734.
Han var broder til isenkræmmer og medlem af de 32 Mænds Forsamling Poul Munchgaard Liunge og fader til rådmand Hans Henrik Liunge.
Ungdom og baggrund Liunge blev født den 16. maj 1696 i Bårse Præstegård som det tredje af seks børn af sognepræst Hans Liunge og Catharina Munchgaard. Faderen var provst i Bårse Herred. Familien nedstammede formentlig fra præsten Erasmus Liunge, der var præst i Thorup ved Frederiksværk og døde i året 1653.
Liunges ældre broder Poul Munchgaard Liunge (696-1752) blev isenkræmmer i København. Søsteren Cathrine Elisabeth Liunge (1697-1733) var gift med købmand i Næstved Hans Hansen Horneman (1658-1732).
Faderens første hustru var Cathrine Eriksdatter Munch ( 1654 - 1692). I dette ægteskab var han fader til datteren Elsebeth Liunge (1691-eft. 1742), som var gift med kontrollør Frands Reich.
Karriere thumb|Liunges ejendom matr. nr. 106 set på et udsnit af Christian Geddes kort over Frimands Kvarter, 1757 I begyndelsen af sin karriere rejste Liunge i 18 år som handelsmand på Island. I 1731 fik han titel af Overkøbmand. Samme år tog han borgerskab som brygger i København. Hans bryggergård lå iLøvstræde (Frimands Kvarter, matr. nr. 120 og fra 1756 matr. nr. 106; nuvr. Løvstræde 9).
Den 6. september 1745 afløste han Rasmus Sternberg i direktionen for Kjøbenhavns Brandforsikring. Ved sin afgang den 17. oktober 1748 blev han afløst af Lorentz Lorentzen.
Den 28. oktober 1748 blev han medlem af de 32 Mænds Forsamling. Broderen Poul Munchgaard Liunge havde været medlem af forsamlingen i 18341748. I 1755 blev Liunge valgt til forsamlingens 2. Formand. Han udtrådte af forsamlingen i forbindelse med sin udnævnelse til vicerådmand den 29. maj 1760.
Den 2. april 1751 udnævntes han til Kommitteret for Fattigvæsenet, hvilken stilling han beklædte til 1770, da Kommissionen blev ophævet. Den 15. april 1757 blev han endvidere meddirektør ved Frederiks Hospital.
Ved Struensees afsættelse af Magistraten og de 32 Mænds Forsamling i april 1771 måtte også Liunge fratræde sin post. Efter Struensees fald blev han dog genindsat i oktober 1772. Ligeledes blev han atter den 10. december samme år genindsat som direktør for Frederiks Hospital1.
Familie og privatliv thumb|Liunges tidligere bryggergård Løvstræde 8 i 2021. Liunge blev den 21. december 1731 gift med Ellen Maria Arentzen. Hun døde i 1740. Året efter blev han gift med sin niece Ellen Stub (ød 6. december 179515), som var datter af islandsk købmand Svend Nielssøn Stub og Anne Kirstine Ebbesdatter ( 1700 - 1726).
I 1742—46 var han kirkeværge ved Helligåndskirken. Familien Liunge havde to begravelsespladser i kirken (nr. 20 i den brede Gang og nr. 1 i det lange kapel).
Liunge døde i 1778. Han blev begravet den 10. oktober 1778 i Helligaandskirken. Af en fortegnelse udfærdiget af ham selv fremgår det, at han i alt fik 19 børn. I samme fortegnelse nævner han dog at "de suv Gudske Lov er døde" samt af en søn bor andetsteds u byen og derfor er hans husstand uvedkommende.
Den ældste søn Hans Henrik Liunge (1732-) blev rådmand. Datteren Ellen Maria Liunge (1753-1776) blev gift med bagermester Jørgen Wilhelm Benthin (1720-1799). Hendes bror Svend blev gift med hendes mands søster. I 1806 ejede kaptajn Svend Liunge / Søn bagergården på hjørnet af Lille Købmagergade og Kultorvet (Frimands Kvarter, matr. nr. 85; nuvr. Kultorvet 1/Købmagergade 69).
Referencer
Kategori:Stadens 32 mænd Kategori:Danskere i 1700-tallet Kategori:Bryggere fra Danmark Kategori:Købmænd fra Danmark