Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation (forkortet DJ) er et dansk fagforbund, der organiserer journalister, grafikere, kommunikatører, fotografer og medieteknikere m.v. Forbundets medlemmer er dels fastansatte, dels freelancere. DJs forperson Allan Boye Thulstrup er siden 2025.

DJ blev grundlagt 1. januar 1961, efter at Københavns Journalistforbund (Journalistforbundet, Kjøbenhavns Journalistforbund) var blevet sammenlagt med Dansk Journalistforening (indtil 1946 Provins-Journalistforeningen) og sammen med Socialdemokratisk Presseforening dannede det nye forbund. I 1967 blev Pressefotografforbundet en del af forbundet og to år efter også Danske Bladtegnere.

DJ er et selvstændigt fagforbund uden tilknytning til hovedorganisationer som FH og AC, men anses ikke for at være et gult fagforbund, da DJ forhandler overenskomster med både dagblade, radio- og tv-stationer, digitale medier og på kommunikationsområdet (med staten, kommuner og regioner).

Dog er akademisk uddannede journalister med i Foreningen af akademisk uddannede DJ-medlemmer (DJ i AC) via Fællesrepræsentationen Kommunikation, Sporg og Journalistik (FKSJ) i Akademikernes Centralorganisation.

Forbundet havde 18.000 medlemmer (pr. 1. januar 2021)Journalisten 10/2010. Cirka 2.500 af disse er medlem gennem KaJ Kommunikations- og JournaliststuderendeGældende KaJ's vedtægter af 19-03-2022.docx, Kredsen af Journaliststuderende i Odense, Danske Journaliststuderende på RUC, Kommunikationsstuderende RUC, Dansk Journalistforbund på Københavns Universitet og andrea - DJ på DMJX København, som hver især organiserer studerende på forskellige uddannelser. Under DJ's medlemmer hører specialforeningerne Danske Bladtegnere og Pressefotografforbundet. Desuden findes specialgrupperne Distriktsbladgruppen, Foreningen af Billedmedieoversættere, Fotograferne, Freelancegruppen, Visuelt Forum, Kommunikationsgruppen, Organisationsgruppen og TVGruppen.

DJ udarbejder og offentliggør statistikker om ledigheder inden for faget.

Aktiviteter Dansk Journalistforbunds Kreds 1 uddeler Carsten Nielsen legatet, opkaldt efter medstifter og forbundets første formand Carsten Ib Nielsen.

15 gange årligt bliver medlemsbladet Journalisten udgivet, ligesom hjemmesiden journalisten.dk også drives af forbundet.

Forbundet udpeger den komité, der uddeler Cavlingprisen.

Formænd thumb|Lars Werge, formand fra 2015 til 2019.

1961-1971: Carsten Ib Nielsen 1971-1975: Vagn Fleischer Michaelsen 1975-1980: Carl John Nielsen 1980-1984: Hans Erik Larsen 1984-1990: Tove Hygum Jakobsen 1990-1999: Lars Poulsen 1999-2015: Mogens Blicher Bjerregård 2015-2019: Lars Werge Andersen 2019-2025: Tine Johansen 2025-nu: Allan Boye Thulstrup

Forhandlingschef

Forhandlingschef i DJ i 2023 var Marianne Molin.[ https://journalistforbundet.dk/overenskomstforhandlinger-2023Overenskomstforhandlinger 2023. Journalistforbundet.dk, besøgt 3. januar 2024.]

Kilder

Eksterne henvisninger Dansk Journalistforbund Journalistens hjemmeside Pressefotografforbundet

Kategori:Etableret i 1961