Astrup er en lille by i Vendsyssel med , beliggende i Astrup Sogn. Byen ligger i Hjørring Kommune og hører til Region Nordjylland.
Astrup var lokalcenter for den nordvestlige del af den tidligere Sindal Kommune. Byen ligger i grønne omgivelser med gode muligheder for naturoplevelser, tæt ved Bøgsted Skov og flere fredede områder, 9 kilometer fra Hjørring og 7 kilometer fra Sindal.
Astrup er tidligere udnævnt som Årets børneby i Nordjylland, og i kraft af det store frivillige arbejde, som næsten alle byens borgere og interesseorganisationer yder for børn og unge i byen, afholdes der et stort antal arrangementer i løbet af året.
Byen har bl.a. følgende faciliteter:
Astrup-Sønderskov Friskole. Tilbud for børn 0-9. klasse. Etableret 2015. Astrup-Sønderskov idrætsforening. Bredt tilbud til børn og voksne. Astrup-Sønderskov Hallen. Idrætshal, aktivitets- og samlingssted for beboere i alle aldre. Astrup Forsamlingshus. Samlingssted til fest og kultur. Astrup Kirke. Egne sognelokaler. Astrup Jagtforening. Jagthytte, hundetræning og flugtskydningsfaciliteter. Børnegården Vejlund. Kommunal vuggestue og børnehave. Bøgsted Plantage. Rekreativt skovområde med stier og søer. Cykelruter til Sindal og Hjørring. Det Danske Spejderkorps. Eget spejderhus og aktivitetsområde. Rideklubben Astrup. Ridebaner og egen ridehal. Shelterplads med bålplads og toilet.
Kilder
Kategori:Byer i Hjørring Kommune