thumb|right|Bret Hart Bret Hart (født 2. juli 1957), også kendt under ringnavnet Bret "The Hitman" Hart, er en tidligere canadisk wrestler, der arbejder for World Wrestling Entertainment (WWE). Han er en del af Hart-familien.
Bret Hart fik sin debut i wrestling i 1976 i sin fars wrestlingorganisation Stampede Wrestling. I 1984 skrev han kontrakt med World Wrestling Federation (WWF), hvor han dannede et succesrigt tagteam med Jim Neidhart, og de blev kendt som The Hart Foundation. I 1991 blev han dog udelukkende single-wrestler og vandt sin første VM-titel i 1992. Hart vandt WWF's VM-titel fem gange i alt. Under kontroversielle omstændigheder forlod han WWF i 1997 og skrev kontrakt med World Championship Wrestling (WCW), hvor han vandt VM-titlen yderligere to gange, inden han indstillede karrieren i 2000. WWE indsatte ham i WWE Hall of Fame i 2006, og Hart vendte tilbage til WWE's tv-programmer i 2010 efter 12 års pause. Mange anerkender Hart som en af de bedste wrestlere nogensinde.
Hart er en syvdobbelt verdensmester med fem VM-titler i WWE og to i WCW. Derudover vandt han også WWE's Royal Rumble i 1994 sammen med Lex Luger. Han er den eneste wrestler, der har vundet WWE's King of the Ring-turnering to gange (med sejre i både 1991 og 1993).
Wrestling Stampede Wrestling (1976-1984)
Som 19-årig startede Bret Hart med at arbejde i sin fars wrestlingorganisation Stampede Wrestling i Calgary, Canada. Sammen med sin bror Keith vandt han tagteam-titlerne fire gange. Hart opnåede stor succes og blev én af organisationens vigtigste wrestlere, indtil han skrev kontrakt med World Wrestling Federation (WWF) i august 1984.
World Wrestling Federation (1984-1997) The Hart Foundation (1984-1991)
I World Wrestling Federation blev Hart sat sammen med Jim Neidhart, der havde Jimmy Hart som manager. De blev kaldt The Hart Foundation. Ved WWF's WrestleMania 2 i 1986 deltog begge wrestlere i en 20-mands battle royal, der blev vundet af André the Giant. Brets adræthed og tekniske styrker fik kommentatoren Gorilla Monsoon til at give ham tilnavnet "The Excellence of Execution". I 1980'erne opnåede Hart international succes og vandt WWF Tag Team Championship to gange med Neidhart. I februar 1987 besejrede de British Bulldogs under en episode af WWF's Superstars. De tabte VM-bælterne igen i oktober 1987 til Strike Force. Ved SummerSlam i august 1990 besejrede de Demolition for at vinde VM-bælterne, men tabte dem igen i oktober til The Rockers (Marty Jannetty og Shawn Michaels). Nogle dage efter fik de dog VM-bælterne leveret tilbage af WWF's præsident, Jack Tunney, fordi ringen var gået i stykker i titelkampen. De mistede VM-bælterne igen i marts 1991.
I sin karriere i WWF beskrev Hart ofte sig selv som "The best there is, the best there was, and the best there ever will be" ("Den bedste, der er, den bedste, der var, og den bedste, der vil være nogensinde"). Han har taget citatet fra filmen The Natural. Han forklarede beskrivelsen af sig selv med begrundelsen, at han aldrig havde skadet en modstander, at han aldrig havde misset et show, og at han kun én gang har nægtet at tabe en kamp (Montreal Screwjob).
Solo-succes (1991-1992)
Efter et nederlag til Nasty Boys ved WrestleMania VII i foråret 1991 gik The Hart Foundation fra hinanden, og Hart begyndte som single-wrestler. Han vandt sit første WWF Intercontinental Championship med sejr over Mr. Perfect ved WWF's SummerSlam i august 1991. Han vandt kampen ved at bruge en sharpshooter (Bret Harts "finishing move"). Han tabte titlen til The Mountie i januar 1992. Hart genvandt dog titlen ved WWF's WrestleMania VIII nogle måneder senere med sejr over den nye mester Roddy Piper. I juli 1992 besejrede han også Shawn Michaels i den første Ladder match nogensinde i WWF.
Main event-status (1992-1993)
Hart tabte titlen til Davey Boy Smith (British Bulldog) ved WWF's SummerSlam i 1992, der blev afholdt foran 80.000 tilskuere på Wembley i London, Storbritannien. Det var første gang, at Bret Hart deltog i en main event ved et pay-per-view-show. Efterfølgende bibeholdt han sin main event-status, fordi han begyndte at komme i betragtning til WWF's VM-titel. Hart vandt VM-titlen med sejr over Ric Flair d. 12. oktober 1992. Hart forsvarede VM-titlen mod bl.a. Papa Shango, Shawn Michaels og Razor Ramon, inden han måtte se sig besejret af Yokozuna ved WrestleMania IX i 1993. Nogle måneder senere vandt Hart King of the Ring-turneringen med sejre over Razor Ramon, Mr. Perfect og Bam Bam Bigelow. Hart mødte Jerry Lawler ved WWF's SummerSlam i august 1993, men ifølge Hart var det oprindeligt meningen, at han skulle have mødt Hulk Hogan, der var blevet verdensmester for femte gang, i en VM-titelkamp. I stedet for blev det Yokozuna, der besejrede Hogan.
Familieproblemer (1993-1994)
I efteråret 1993 indledte Bret Hart en fejde med sin lillebror Owen Hart. Owen var tilsyneladende blevet jaloux på Bret. Det startede ved WWF's Survivor Series, hvor Owen, som det eneste medlem af Hart-familien, blev elimineret fra kampen. Owen gav Bret skylden og forlangte en kamp mod ham. I mellemtiden vandt Bret Hart for første gang Royal Rumble-kampen ved WWF's Royal Rumble i januar 1994. Sejren blev dog også samtidig tildelt Lex Luger, da begge wrestlere var blevet elimineret samtidig til sidst. Begge wrestlere modtog derfor også en VM-titelkamp ved WrestleMania X. Ved WrestleMania X skulle Bret Hart derfor møde både sin lillebror Owen og senere i kamp mod vinderen af VM-titelkampen mellem den regerende verdensmester Yokozuna og Lex Luger. Bret Hart tabte kampen til sin lillebror, men gik hen og besejrede Yokozuna og vandt dermed VM-titlen for anden gang i WWF.
Ved WWF's King of the Ring forsvarede Bret Hart sin VM-titel mod Diesel. Bret og Owen fortsatte deres fejde og mødte i en VM-titelkamp ved WWF's SummerSlam i august 1994, som Bret vandt. Hart tabte dog VM-titlen til Bob Backlund ved WWF's Survivor Series. Bret Hart fik dog revanche ved at besejre Backlund ved WrestleMania XI.
The Hart Foundation genforenes (1995-1997)
Diesel havde vundet VM-titlen fra Bob Backlund, og Bret Hart begyndte dermed at gå efter Diesels VM-titel. De to kæmpede uafgjort ved WWF's Royal Rumble i januar 1995, men ved WWF's Survivor Series i november kunne Hart for tredje gang vinde VM-titlen ved at besejre Diesel. Shawn Michaels vandt Royal Rumble-kampen i 1996 og blev derved automatisk topudfordrer til Harts titel. De to skulle mødes i en Iron Man match ved WrestleMania XII, hvor den wrestler, der i løbet af 60 minutter kunne få flest "decisions", ville løbe med VM-titlen. Med mindre end ét minut igen var stillingen 0-0, og kort derefter fik Hart placeret Michaels i en sharpshooter. Michaels nåede dog ikke at give op, inden tiden udløb, og kampen blev derfor uafgjort 0-0, hvilket betød, at Hart forsvarede titlen. WWF's præsident, Gorilla Monsoon, forlangte dog, at der skulle være en vinder, og kampen blev genstartet, til der ville kunne kåres en vinder. Michaels vandt kort efter VM-titlen.
Bret Hart tog efter nederlaget en pause fra wrestling. Han overvejede at skrive kontrakt med World Championship Wrestling (WCW), men blev hos WWF. I WWF blev Hart hånet af den opkommende stjerne Steve Austin, der forlangte en kamp mod ham. Efter otte måneders pause gjorde Hart comeback og besejrede Steve Austin ved WWF's Survivor Series. I starten af 1997 vandt Hart VM-titlen for fjerde gang i en Fatal four-way match, der også involverede Steve Austin, Vader og The Undertaker. Aftenen efter under en episode af RAW sørgede Austin dog for, at Bret Hart tabte VM-titlen til Sycho Sid. Bret Hart og Steve Austin mødtes endnu engang ved WrestleMania 13, hvor Hart igen vandt. Det var 12. gang i træk, at Hart medvirkede i WrestleMania, men også den sidste. I kampen skiftede Austin og Hart roller. Austin blev populær face-wrestler, mens Hart blev en hadet heel-wrestler.
Fordi fans begyndte at bue Hart, startede han en anti-amerikansk gruppe, der samtidig var en fortsættelse og genforening af The Hart Foundation med Davey Boy Smith, Owen Hart, Jim Neidhart og Brian Pillman. Gruppen var upopulær blandt fans i USA, men meget populær i Canada og Europa. Ved WWF's SummerSlam i august 1997 vandt Bret Hart sin femte og sidste VM-titel i WWF med sejr over The Undertaker i en kamp, hvor ærkerivalen Shawn Michaels var dommer. Ved en fejl havde Michaels ramt The Undertaker med en stol, der i virkeligheden var ment til Hart, der kort forinden havde spyttet ham i hovedet.
Montreal Screwjob og farvel til WWF (1997)
Omkring dette tidspunkt begyndte Harts rivaliseren med "kommentatoren" Vince McMahon at eskalere. De to havde konfronteret hinanden ved ringside, og mange fans var begyndt at hade McMahon. McMahon havde i mange år fungeret som kommentator og speaker i WWF, men i virkeligheden var det McMahon, der ejede WWF. I 1997 var der dog ikke mange fans, der vidste dette, men stille og roligt begyndte man på WWF's tv-programmer at anerkende McMahons rolle som formand og ejer. I 1996 havde Hart skrevet en 20-årig kontrakt med WWF, men fordi organisationen var hårdt ramt økonomisk havde den ikke råd til kontrakten. Selvom Hart formentlig var den største stjerne inden for wrestling i midten af 1990'erne, mente McMahon, at Harts rolle som "The Hitman" var begyndt at blive mindre succesrig og skulle ændres. Han ville dog gerne have, at Hart blev i WWF for at diskutere kontrakten og hans rolle som wrestler. Samtidig gav McMahon dog også sin velsignelse til, at Hart kunne skrive kontrakt med World Championship Wrestling, og Hart valgte at skrive en 3-årig kontrakt med WCW. Hart, der fortsat var verdensmester i WWF, skulle wrestle sin sidste kamp mod ærkerivalen Shawn Michaels ved WWF's Survivor Series i november 1997 i Montreal, Canada. Hart ønskede ikke at slutte karrieren i WWF med et nederlag til Michaels i sit hjemland og nægtede derfor at tabe VM-titlen til Michaels den aften, som McMahon ellers havde foreslået. De aftalte, at Hart kunne opgive titlen aftenen efter på tv-programmet RAW eller tabe til en anden wrestler i en anden kamp nogle uger efter.
Selvom Hart havde forsikret McMahon, at han ikke ville tage VM-bæltet med sig til WCW, var han stadig urolig. Tidligere havde WWF nemlig brugt WCW's VM-bælte i organisationens egne tv-programmer. Det fik McMahon til at bryde sit løfte, i hvad der skulle blive kendt som Montreal Screwjob. I kampen mod Michaels blev Hart placeret i en sharpshooter, og selvom Hart aldrig gav op, signalerede dommer Earl Hebner, at han havde efter ordre fra McMahon, der stod ved ringside. Dermed tabte Hart VM-titlen til Michaels. En frustreret Hart spyttede umiddelbart efter kampen McMahon i hovedet og fortsatte derefter med at ødelægge tv-udstyr, og backstage slog han desuden også McMahon i hovedet for øjnene af en række wrestlere, bl.a. McMahons søn, Shane McMahon. Hart konfronterede også Michaels med kampens udfald, men han påstod, at han intet anede om snyderiet. Det viste sig senere, at McMahon, Michaels og nogle få andre havde holdt møde om kampens udfald bag Harts ryg for at sikre, at VM-bæltet ikke kom i WCW's hænder. De to organisationer var i skarp konkurrence, og WCW havde i et godt stykke tid haft overtaget og været den førende wrestlingorganisation.
World Championship Wrestling (1997-2000) Debut i WCW (1997-1998)