Syfilis er en seksuelt overført infektion, som forårsages af underarten pallidum spirokætbakterien Treponema pallidum. Den primære smittevej er ved seksuel kontakt, men smitten kan også overføres fra mor til foster under graviditet eller fødsel, hvilket medfører kongenit syfilis. Beslægtet Treponema pallidum er årsag til andre sygdomme hos mennesker, herunder frambøsi (underarten pertenue), pinta (underarten carateum) og endemisk syfilis (underarten endemicum).
Symptomerne for syfilis varierer, afhængigt af hvilket af de fire stadier den viser sig i (primært, sekundært, latent og tertiært). I det primære stadie findes traditionelt en enkelt chanker (et fast, smerteløst, ikke-kløende hudsår), i det sekundære findes spredt udslæt ofte omfattende håndflader og fodsåler, i det latente syfilisstadie med begrænsede eller ingen symptomer, og i det tertiær stadie som gumma, neurologiske symptomer eller kredsløbssymptomer. På grund af sygdommens ofte atypiske præsentation kaldes den dog også "den store imitator". Diagnose sker sædvanligvis ved blodprøver, men bakterien kan også visualiseres under mikroskop. Syfilis kan behandles med antibiotika, specifikt den foretrukne intramuskulære penicillin G (gives intravenøst ved neurosyfilis), ellers gives ceftriaxon, og for patienter med alvorlig penicillinallergi gives oralt doxycyclin eller azithromycin.
Syfilis menes globalt at have smittet 12 millioner personer i 1999, hvoraf over 90 % af tilfældene forekom i udviklingslande. Efter et drastisk fald, da penicillin blev udbredt i 1940'erne, er antallet af smittede steget i mange lande siden årtusindskiftet, ofte i kombination med hiv-virus. Dette menes til dels at skyldes usikker seksuel aktivitet blandt mænd, der dyrker sex med andre mænd, øget promiskuitet, prostitution og aftagende brug af kondom.
Generelt om sygdommen
Syfilis er en alvorlig køns- og infektionssygdom forårsaget af en bakterie, spirokæten Treponema pallidum. Bakterien kan smitte gennem skeden og endetarmen. Den kan også komme via blod. Bakterien kan ikke smitte via huden, så det smitter ikke at røre ved en smittet. I 2003 blev der i Danmark anmeldt 79 tilfælde af syfilis, og i 2002 34 tilfælde. 75 var mænd og 4 kvinder. 61 var homoseksuelle mænd, 12 heteroseksuelle, en biseksuel og en ukendt. Medianalderen var 36 år. 23 havde kendt HIV-infektion. De fleste tilfælde forekommer i Storkøbenhavn. I 2024 blev der anmeldt 628 tilfælde af syfilis i Danmark fordelt på 615 personer. Anmeldte tilfælde er ikke nødvendigvis det samme som unikke personer eller den observerede incidens. En syfilissvulst kaldes en syfilom. En syfilispatient er en syfilitiker. Syfilisspecialist er en syfilidolog. Syfilis hed italienske kopper i Frankrig. I Italien hed sygdommen den spanske syge. I Spanien den engelske syge. I England den franske syge. I Indien den portugisiske syge. I Danmark brugtes betegnelsen fransosen eller den franske syge. Christoffer Columbus havde mange spændende ting med hjem til Europa, efter at han i 1492 opdagede "Den Nye Verden". Blandt andet havde søfareren tobak, kakao og majs med i lasten, og han – eller medlemmer af hans besætning – hjembragte syfilis. Det postulerer amerikanske forskere, der har analyseret syfilis' genetik. De har fundet ud af, at nutidens syfilis genetisk er meget nært beslægtet med tropesygdommen "guineakopper", der er udbredt i Sydamerika. Analysen, der er foretaget af forskere fra Emory University, viser, at syfilis er den yngste af de to sygdomme, og de mener, at syfilis er en mutation af guineakopper, og at Columbus' mænd i Sydamerika blev smittet med guineakopper, som ved ankomsten til Europa muterede til syfilis. Teorien understøttes af, at de første registrerede tilfælde af syfilis dukkede op i 1495 – blot to år efter Columbus' hjemkomst. Forskere kalder Columbus' hjembringen af syfilis for skæbnens ironi, da europæerne påførte både kopper og mæslinger til indbyggerne i Den Nye Verden.
Symptomatik Syfilis kan forekomme i et af fire stadier: primært, sekundært, latent og tertiært, og kan også være kongenit. Sir William Osler kaldte sygdommen "den store imitator" på gund af de mange måder, den viser sig på.
Primær thumb|Primært stadie chanker af syphilis på hånden Primær syphilis modtages typisk via direkte seksuel kontakt med en anden persons infektiøse læsioner. Ca. 3 til 90 dage efter den første udsættelse (gennemsnitligt 21 dag), vise en hudlæsion kaldet en chanker på kontaktstedet. Dette er typisk (i 40 % af alle tilfælde) et enkelt, fast, smerteløst, ikke-kløende, hudsår med ren bund og skarp rand og af en størrelse på mellem 0,3 and 3,0 cm. Læsionen kan dog antage stort set alle former. I dets klassiske form udvikler det sig fra et macula til en papel og endeligt til en erosion eller en ulcus. I nogle tilfælde kan der forekomme flere læsioner (ca. 40 %), hvor flere læsion forekommer hyppigere hos personer, som også er smittet med HIV. Læsionerne kan være smertefulde eller ømme (30 %), og kan forekomme andre steder end på genitalierne (2–7 %). Det hyppigst forekommende sted hos kvinder i livmoderhalsen (44 %), på penis hos heteroseksuelle mænd (99 %), og analt og rektalt er relativt hyppigt hos mænd, der har sex med andre mænd (34 %). Forstørrede lymfeknuder er også hyppigt (80 %) forekommende omkring smitteområdet og opstår omkring 10 dage efter chankerdannelsen. Læsionen kan vare ved i tre til seks uger uden behandling.
Sekundær thumb|Typisk udseende af sekundær syphilis med udslæt på håndfladerne thumb|Rødlige papeller og nodula på store dele af kroppen på grund af sekundær syfilis Sekundær syphilis forekommer ca. fire til ti uger efter den primære smitte. Selv om sekundær syfilis er kendt for sine mange forskellige manifestationer, involverer sygdommen oftest huden, slimhinder og lymfeknuder. Der kan forekomme symmetrisk, rød-rosa, ikke-kløende udslæt på torso og ekstremiteterne, herunder håndflader og fodsåler. Udslættet kan blive maculopapuløst eller pustuløst. Det kan danne flade, brede og hvidlige, vortelignende læsioner, der kaldes condyloma latum, på slimhinderne. Alle disse læsioner rummer bakterier og er smitsomme. Andre symptomer kan omfatte feber, halsondt,utilpashed, vægttab, hårtab og hovedpine. Sjældne manifestationer omfatter hepatitis, nyresygdom, arthritis, periostitis, opticusneurit, uveitis og keratitis interstitialis. De akutte symptomer forsvinder som regel efter tre til seks uger, men ca. 25 % af personerne kan opleve, at sekundære symptomer opstår på ny. Mange personer, der får konstateret sekundær syphilis (40–85 % af kvinder, 20–65 % af mænd) angiver, at de ikke har haft den chanker, der typisk ses i forbindelse med primær syphilis.
Latent Latent syfilis defineres som havende serologisk bevis på smitte. I USA beskrives den desuden som enten tidlig (under ét år efter sekundær syfilis) eller sen (over 1 år efter sekundær syfilis). I Storbritannien bruges en skæringsdato på to år for hhv. tidlig og sen latent syfilis. Ved tidlig latent syfilis kan der forekomme symptomtilbagefald. Sen latent syfilis er asymptomatisk og ikke så smitsom som tidlig latent syfilis.
Tertiær thumb|right|Patient med tertiær (gummatøs) syfilis. Buste på Musée de l'Homme, Paris. Tertiær syfilis kan forekomme ca. 3 til 15 år efter den primære smitte og kan inddeles i tre forskellige former: gummatøs syfilis (15 %), sen neurosyfilis (6,5 %) og kardiovaskulær syfilis (10 %). Ved manglende behandling udvikler en tredjedel af smittede personer den tertiære syfilis.Personer med tertiær syfilis smitter ikke.
Gummatøs syfilis eller sen godartet syfilis forekommer 1 til 46 år efter den primære smitte med et gennemsnit på 15 år. Dette stadie er karakteriseret ved dannelsen af kroniskgummas, som er bløde, tumorlignende inflammerede nodula, der kan variere meget i størrelse. De påvirker typisk hud, knogler og lever men kan forekommer overalt.
Neurosyfilis er en infektion, der vedrører centralnervesystemet. Den kan forekomme i den tidlige fase og være enten asymptomatisk eller vise sig i form af syfilitisk meningitis eller i den sene fase som meningovaskulær syfilis, generel parese eller tabes dorsalis, som er forbundet med dårlig balance eller initialsmerte i underekstremiteterne. Sen neurosyfilis forekommer typisk 4 til 25 år efter den primære smitte. Meningovaskulær syfilis viser sig typisk som apati og epileptisk anfald, generel parese med demens og tabes dorsalis. Der kan også forekomme Argyll Robertson-pupiller, som er bilaterale små pupiller, der trækker sig sammen, når personen fokuserer på nære genstande, men ikke trækker sig sammen, når du udsættes for skarpt lys.
Kardiovaskulær syfilis forekommer sædvanligvis 10–30 år efter smitten. Den mest almindelige komplikation er syfilitisk aortit, som kan føre til dannelse af aneurisme.
Kongenit Kongenit syfilis kan forekomme under graviditet eller under selve fødslen. To tredjedele af nyfødte med syfilis fødes uden symptomer. Over de første par leveår kan blandt andet følgende almindelige symptomer udvikles: hepatosplenomegali (70 %), udslæt (70 %), feber (40 %), neurosyfilis (20 %) og pneumonitis (20 %).Hvis sygdommen ikke behandles, kan der i 40 % af tilfældene forekomme sen kongenit syfilis, som omfatter: sadelnæse, Higoumenakis tegn, sabellægge eller Cluttons led blandt andre.
Årsag Bakteriologi thumb|Histopatologi for Treponema pallidum-spirokæter ved anvendelse af en modificeret Steiner-Steiner-metode Treponema pallidum-underarten pallidum er en spiralformet, Gram-negativ, meget mobil bakterie. Der er tre andre humane sygdomme, som skyldes relateret treponema pallidum, herunder frambøsi (underarten pertenue), pinta (underarten carateum) og endemisk syfilis (underarten endemicum). Modsat undertypen pallidum medfører de ikke neurologisk sygdom. Mennesker er eneste kendte naturlige vært for underarten pallidum. Den kan kun overleve nogle få dage uden vært. Dette skyldes dens lille genom (1.14 MDa), som ikke kan kode de nødvendige stofskifteveje, der skal til for, at den kan udnyttes sine makronæringsstoffer optimalt.Den har en langsom fordoblingstid på over 30 timer.
Smitte Syfilis smitter primært ved seksuel kontakt eller under graviditet fra moderen til fosteret. Spirokæten kan passere gennem intakte slimhinder eller svækket hud. Den kan således smitte ved kys i nærheden af en læsion samt ved oral-, vaginal og analsex. Ca. 30 til 60 % af personer, der udsættes for primær eller sekundær syfilis vil udvikle sygdommen. Et eksempel på sygdommens ineffektivitet er det faktum, at en person, der podes med kun 57 organismer, har 50 % risiko for at blive smittet. De fleste (60 %) nye tilfælde i USA forekommer hos mænd, der har sex med mænd. Den kan overføres via blodprodukter. Der testes dog for sygdommen i mange lande, og risikoen er derfor lav. Risikoen for smitte ved deling af kanyler synes at være begrænset. Syfilis kan ikke smitte via toiletsæder, dagligdags aktiviteter, karbade eller brug af andres bestik eller tøj.
Diagnose thumb|right|Plakat for test for syfilis, der viser en mand og en kvinde, der bøjer hovedet i skam (cirka 1936) Syfilis er vanskelig at diagnosticere klinisk tidligt i dens præsentation. Bekræftelse sker enten via blodtest eller direkte visuel inspektion ved brug af mikroskopi. Blodtest er mere almindeligt anvendt, da de er lettere at udføre. Ved diagnostiske test er det dog ikke muligt at skelne mellem sygdommens stadier.
Blodtest