Forsvarets Efterretningstjeneste (FE, tidligere Generalstabens Efterretningssektion) er Danmarks udenrigspolitiske og militære efterretnings- og spiontjeneste og den ene af landets to efterretningstjenester; den anden er Politiets Efterretningstjeneste (PET). Tjenesten er underlagt Forsvarsministeriet og refererer direkte til forsvarsministeren. FE har hovedkvarter på Kastellet og flytter i 2027 til et nybygget domicil på Svanemøllens Kaserne.

FE blev oprettet i 1967 med det formål dels at indsamle oplysninger til Forsvaret om andre landes militære forhold, dels at udarbejde sikkerhedspolitiske vurderinger af forholdene i andre lande til regeringen. Tjenesten indsamler, analyserer og formidler oplysninger om udenlandske forhold af betydning for Danmarks sikkerhed, herunder sikkerheden for danske forsvarsenheder i udlandet, og beskæftiger sig både med forholdene i Danmarks nabolande og navnlig med lande, hvor danske soldater er udsendt eller kan tænkes udsendt i fredsbevarende eller fredsskabende operationer. FE er desuden den militære sikkerhedstjeneste for Forsvarets enheder og installationer i Danmark samt for danske soldater, skibe og fly m.v. i internationale operationer.

Med antiterrorlovgivningen fra 2006 fik tjenesten for første gang også tillagt funktioner inden for landets grænser, idet FE kan udføre spionage mod personer i Danmark, der formodes at have forbindelse til international terrorisme. Da FE ikke er en del af politiet og dermed ikke er underlagt politilovens og retsplejelovens bestemmelser, indebar denne udvidelse af tjenestens arbejdsområde en potentiel betydelig indskrænkning af borgernes frihedsrettigheder og retssikkerhed.

FE hverken be- eller afkræfter "af princip" eksistensen af internationale samarbejdsaftaler. En række sådanne samarbejder er imidlertid blevet offentligt kendt gennem journalistiske afdækninger, navnlig siden Edward Snowdens afsløringer. Danmark indgår bl.a. i det USA-ledede Nine Eyes, der består af Five Eyes-landene samt Danmark, Frankrig, Nederlandene og Norge. FE's deltagelse i NSA-programmet RAMPART-A, kom til at danne baggrund for FE-sagen. Danmark deltager endvidere i to kendte nord- og vesteuropæriske efterretningsalliancer: Maximator (Danmark, Sverige, Tyskland, Holland og Frankrig) indenfor signalefterretning, og Fünfergruppe (Tyskland, Danmark, Holland, Belgium og Frankrig) indenfor militærefterretning. Antallet af ansatte er klassificeret. FE's økonomiske ramme udgjorde i 2023 ca. 1,13 mia. kr.

Opgaver og efterretningsindhentning FE's virksomhed omfatter udenrigsefterretning, militær efterretning og sikkerhed, cybersikkerhed samt støtte til Forsvaret med offensive og defensive cyberkapaciteter. FE beskriver sine overordnede funktioner som fire hovedopgaver: at være Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og militære efterretningstjeneste; at være landets militære sikkerhedstjeneste; at fungere som netsikkerhedstjeneste, national it-sikkerhedsmyndighed, kompetencecenter for cybersikkerhed samt myndighed for informationssikkerhed og beredskab på teleområdet; og at levere defensive og offensive cybereffekter til støtte for Forsvaret.

Som udenrigsefterretningstjeneste skal FE indhente, analysere og formidle oplysninger om udenlandske forhold, der har eller potentielt kan få betydning for Danmark og danske interesser. Tjenesten betegner sig som en såkaldt -tjeneste, hvilket indebærer, at den anvender alle typer af indhentningsdiscipliner. Disse omfatter SIGINT, HUMINT, CNE, GEOINT, IMINT, OSINT og KRYPTO. FE kan i efterretningsarbejdet benytte sine særlige muligheder for at indhente oplysninger i udlandet gennem både åbne og lukkede kilder, herunder bl.a. HUMINT, SIGINT og OSINT.

Med antiterrorlovgivningen fra 2006 fik FE for første gang også tillagt funktioner inden for landets grænser, herunder mulighed for at udføre spionage mod personer i Danmark, der formodes at have forbindelse til international terrorisme. Da FE ikke er en del af politiet og dermed ikke er underlagt politilovens og retsplejelovens bestemmelser, blev denne udvidelse af tjenestens arbejdsområde beskrevet som en potentiel betydelig indskrænkning af borgernes frihedsrettigheder og retssikkerhed.

I 2012 blev Center for Cybersikkerhed (CFCS) oprettet som en del af FE med det formål at bidrage til at beskytte Danmark mod internettrusler. Centeret skal bl.a. opdage, varsle om og imødegå cyberkrig og it-angreb mod danske interesser og varetager funktionerne som national it-sikkerhedsmyndighed, netsikkerhedstjeneste og telemyndighed.

Internationalt samarbejde FE hverken be- eller afkræfter "af princip" eksistensen af internationale samarbejdsaftaler. En række sådanne samarbejder er imidlertid blevet offentligt kendt gennem journalistiske afdækninger, navnlig siden Edward Snowdens afsløringer. Danmark indgår bl.a. i det USA-ledede Nine Eyes, der består af Five Eyes-landene samt Danmark, Frankrig, Nederlandene og Norge. Danmarks deltagelse i NSA-programmet RAMPART-A kom senere til at danne baggrund for FE-sagen.

Danmark deltager endvidere i to kendte nord- og vesteuropæiske efterretningsalliancer. Maximator omfatter Danmark, Sverige, Tyskland, Nederlandene og Frankrig og beskæftiger sig med signalefterretning, mens Fünfergruppe består af Tyskland, Danmark, Nederlandene, Belgien og Frankrig og omfatter samarbejde inden for militær efterretning.

Historie thumb|Kastellet i København. FE har sine organisatoriske rødder i bl.a. Generalstabens og Marinestabens Efterretningssektioner, der frem til 2. verdenskrig udgjorde to separate militære efterretningsorganer. Under den tyske besættelse blev der efter den 29. august 1943 etableret et militært efterretningselement ved det danske gesandtskab i Stockholm, som skulle støtte modstandsbevægelsen i Danmark og bidrage til den allierede krigsførelse. Erfaringerne fra besættelsen blev siden en del af baggrunden for en tættere samling af det militære efterretningsarbejde.

Efter krigens afslutning i 1945 blev samarbejdet mellem Generalstabens og Marinestabens efterretningssektioner stadig tættere. I 1948 blev Søværnets Radiotjeneste (SRT) oprettet i Charlottenlund under Marineministeriet. I 1950, kort efter Danmarks indtræden i NATO, blev de to militære efterretningssektioner samlet i Forsvarsstaben som Forsvarsstabens Efterretningsafdeling, også betegnet Forsvarsstabens Efterretningssektion (FST-E). Sammenlægningen byggede bl.a. på erfaringerne fra besættelsesårene. Søværnets Radiotjeneste blev i 1951 fælles for alle tre værn og skiftede navn til Forsvarets Centralradio (FCR), der i 1957 blev flyttet til Amager.

Hovedparten af efterretningsarbejdet blev i årene før 1967 samlet i Kastellet i København. I 1967 blev Forsvarsstabens Efterretningssektion udskilt fra Forsvarsstaben og omdannet til den selvstændige Forsvarets Efterretningstjeneste, der blev direkte underlagt Forsvarsministeriet. Formålet var dels at indsamle oplysninger til Forsvaret om andre landes militære forhold, dels at udarbejde sikkerhedspolitiske vurderinger af udenlandske forhold til regeringen. Forsvarets Centralradio blev i 1971 overført til FE og omdøbt til Centralradioen. Denne betegnelse blev anvendt frem til 1983, hvor enheden blev omdøbt til Teknisk sektor.

Efter afslutningen på den kolde krig blev FE ligesom det øvrige forsvar effektiviseret og omstillet til et mere globalt fokus, således at tjenesten hurtigt kunne rette sin indsats mod kriser og konflikter forskellige steder i verden. Terrorangrebene den 11. september 2001 medførte efterfølgende, at tjenesten blev tilført yderligere midler med henblik på en mere fokuseret indsats mod terrorisme.

Lokaliteter thumb|Sandagergård på Amager (2023), FEs tekniske hovedkvarter. FE's hovedkvarter har været placeret i Kastellet ved Københavns Havn. I begyndelsen af 2020'erne stod tjenesten foran en udflytning fra Kastellet til et nyt domicil på Svanemøllens Kaserne på Østerbro, som skulle indrettes specielt efter tjenestens meget høje sikkerhedskrav.

Ud over hovedkvarteret har FE haft aktiviteter på flere andre kendte lokaliteter. På Sandagergård på Amager i Dragør Kommune findes et stort anlæg til militær efterretningsvirksomhed og indhentning. Center for Cybersikkerhed er placeret i Holsteinsgade på Østerbro, mens FE desuden har haft en indhentningsstation i Skibsbylejren nær Hjørring.

Kontrol thumb|Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET). FE er underlagt parlamentarisk, juridisk og økonomisk kontrol. Siden 1988 har Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, også kaldet Folketingets Kontroludvalg, under tavshedspligt haft indseende med både FE's almindelige virksomhed og med, om de fastsatte retningslinjer efterleves. Udvalget består af fem medlemmer fra Folketingets største partier og varetager den parlamentariske kontrol med og indsigt i tjenesten.

Fra 1978 til 2013 blev FE desuden kontrolleret af Wamberg-udvalget, der skulle godkende registrering af sammenslutninger og personer, som blev anset for at udføre samfundsnedbrydende virksomhed. Efter længerevarende debat om kontrollen med både FE og PET blev Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) oprettet med virkning fra den 1. januar 2014 som et uafhængigt kontrolorgan og afløste Wamberg-udvalget. TET består af fem medlemmer med en landsdommer som formand og har sit eget sekretariat. Tilsynet kontrollerer bl.a., om FE overholder lovgivningen ved behandling af oplysninger om danske statsborgere. Kontrollen med efterretningstjenesterne er forsøgt styrket, senest med lovændring i 2024.

Som et tredje kontrolorgan fører Rigsrevisionen tilsyn med, om FE's økonomiske bevillinger anvendes hensigtsmæssigt. FE er i øvrigt underlagt afgørelser fra Folketingets Ombudsmand og fra domstolene.

Chefrække

1950 - 1963 Oberst H.M. Lunding 1967 - 1973 Oberst Erik Fournais 1973 - 1979 Oberst Marinus Sund 1979 - 1986 Kommandør M. Telling 1986 - 1992 Generalmajor Aage Højbjerg 1992 - 2003 Generalmajor Jørgen O. Hjorth 2003 - 2008 Kontreadmiral Jørn Olesen 2008 - 2010 Kontreadmiral Finn Hansen 2010 - 2015 Cand.polit. Thomas Ahrenkiel (første civile chef for tjenesten) 2015 - 2020 Cand.jur. Lars Findsen 2020 - 2025 Cand.jur. Svend Ulrik Larsen 2025 - Cand.polit. Thomas Ahrenkiel

FE-sagen

Tilsynet med Efterretningstjenesterne offentliggjorde den 21. august 2020, de uklassificerede resultater af tilsynets særlige undersøgelse af materiale indleveret af én eller flere whistleblowere. Tilsynet vurderer her bl.a. "At FE af flere omgange siden tilsynets oprettelse i 2014 og til sommeren 2020 – i forbindelse med blandt andet tilsynets konkrete kontroller samt møder med chefen for FE – har tilbageholdt centrale og afgørende oplysninger for tilsynet og givet tilsynet urigtige oplysninger om forhold vedrørende tjenestens indhentning og videregivelse af oplysninger." "At der ved centrale dele af FE's indhentningskapaciteter er risici for, at der uberettiget kan foretages indhentning mod danske statsborgere." "At det indleverede materiale indikerer, at FE's ledelse har undladt at følge op på eller nærmere undersøge indikationer på spionage inden for Forsvarsministeriets område." "At det indleverede materiale indikerer, at FE før tilsynets oprettelse i 2014 har igangsat operationelle aktiviteter i strid med dansk lovgivning, herunder ved indhentning og videregivelse af en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere."

Forudgående havde den daværende forsvarsminister fået Tilsynet med Efterretningstjenesterne, hvis fulde uafhængighed er lovfastsat, indkaldt til møde om tilsynets særlige undersøgelse. En udvalgsbesvarelse den 14. september 2020 oplyste om i alt fem hjemsendelser af nuværende og tidligere medarbejdere i FE.