En uge er 7 dage eller døgn.

En sådan inddeling på 7 dage eller døgn har været anvendt i årtusinder. Allerede i Kaldæa, i det gamle Egypten og hos jøderne var en sådan tidsinddeling – helt uafhængig af året – taget i brug. Det er sandsynligt, at syvdagesugen har fungeret ubrudt lige siden trods alle kalenderreformer.

Syvdagesugens oprindelse er uvis, men hvis man inddeler måneden (den naturlige synodiske) i fire lige store dele, bliver hver på 7,38 døgn.

I Europa eksisterede der, før kristendommen blev udbredt, rundt omkring "uger" med andre antal dage, men den kristne kirke, der havde overtaget syvdagesugen fra jøderne, indførte ved sin fremtrængen denne overalt.

Ugens dage I Danmark er mandag ugens første dag og søndag den sidste, siden 1. januar 1973 i overensstemmelse med ISO 8601. I enkelte andre lande starter ugen med søndag og slutter med lørdag. De to sidste ugedage, lørdag og søndag, kaldes også weekend.

Ugedage Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

Mandag betyder månens dag, tirsdag betyder Tyrsdag, onsdag betyder Odins dag, torsdag betyder Thors dag, fredag betyder Frejas og Friggs dag, lørdag betyder vaskedag (laugardag), og søndag betyder solens dag.

Ugenummerering I dag, . , ligger i uge ifølge ISO 8601, som er benyttet i Danmark.

Ugerne nummereres fortløbende gennem året.

I det danske kalendersystem defineres den første uge i et år som den første uge, der indeholder mindst fire dage af det nye år. Det er således den uge, der indeholder den første torsdag i året, da torsdag er midterste ugedag og ugen starter på en mandag. Et ugenummer omfatter altid syv dage.Dansk Standard DS 2098, april 1972, en oversættelse af ISO/R 2015-1971. Standarden fik fuld praktisk virkning pr. 1. januar 1973.

Sædvanligvis bliver der 52 uger på et år, men da 52 gange 7 kun er 364, kan det forekomme at der er 53. Uge 1 er den første uge, som indeholder mindst 4 dage af det nye år. Derfor forekommer uge 53 i de år, hvor næste års logiske uge 1 indeholder færre end 4 dage af det nye år. Uge 1 vil altså altid indeholde den 1. torsdag i det nye år. 4. januar vil derfor altid være uge 1. Når 1. januar falder på en torsdag, vil året have 53 uger; det sker desuden i skudår hvor 1. januar falder på en onsdag.

Uge 1 kan starte i det foregående år, og uge 52 eller 53 kan gå ind i det efterfølgende år, når 1. januar ikke falder på en mandag; men dette gælder for europæisk ugenummerering.

Efter amerikansk ugenummerering kan et ugenummer ikke gå hen over nytåret. Et år kan slutte med et ugenummer, der har færre end 7 dage, og i disse tilfælde starter det nye år med nogle dage, der har ugenummer 0. Dette ugenummer anvendes aldrig i europæisk ugenummering.

I nogle andre lande er onsdag midterste ugedag, fordi ugen starter med søndag. Det kan give problemer i de år, hvor der er forskel i ugenummereringen mellem de to kalendersystemer. Især når der skal planlægges arrangementer på tværs af landegrænser og med it-systemer, der benytter ugenummerering. Og især i forhold til amerikansk ugenummering som anvendt i USA.

I Danmark indførtes nummerering af ugerne mandag d. 1. januar 1973. Samtidig ændredes ugens første dag fra søndag til mandag.

Uge Begynder tidligst Slutter tidligst Begynder senest Slutter senest 1 29. december 4. januar 4. januar 10. januar 2 5. januar 11. januar 11. januar 17. januar 3 12. januar 18. januar 18. januar 24. januar 4 19. januar 25. januar 25. januar 31. januar 5 26. januar 1. februar 1. februar 7. februar 6 2. februar 8. februar 8. februar 14. februar 7 9. februar 15. februar 15. februar 21. februar 8 16. februar 22. februar 22. februar 28. februar 9 23. februar 29. februar 1. marts 7. marts 10 1. marts 7. marts 8. marts 14. marts 11 8. marts 14. marts 15. marts 21. marts 12 15. marts 21. marts 22. marts 28. marts 13 22. marts 28. marts 29. marts 4. april 14 29. marts 4. april 5. april 11. april 15 5. april 11. april 12. april 18. april 16 12. april 18. april 19. april 25. april 17 19. april 25. april 26. april 2. maj 18 26. april 2. maj 3. maj 9. maj 19 3. maj 9. maj 10. maj 16. maj 20 10. maj 16. maj 17. maj 23. maj 21 17. maj 23. maj 24. maj 30. maj 22 24. maj 30. maj 31. maj 6. juni 23 31. maj 6. juni 7. juni 13. juni 24 7. juni 13. juni 14. juni 20. juni 25 14. juni 20. juni 21. juni 27. juni 26 21. juni 27. juni 28. juni 4. juli 27 28. juni 4. juli 5. juli 11. juli 28 5. juli 11. juli 12. juli 18. juli 29 12. juli 18. juli 19. juli 25. juli 30 19. juli 25. juli 26. juli 1. august 31 26. juli 1. august 2. august 8. august 32 2. august 8. august 9. august 15. august 33 9. august 15. august 16. august 22. august 34 16. august 22. august 23. august 29. august 35 23. august 29. august 30. august 5. september 36 30. august 5. september 6. september 12. september 37 6. september 12. september 13. september 19. september 38 13. september 19. september 20. september 26. september 39 20. september 26. september 27. september 3. oktober 40 27. september 3. oktober 4. oktober 10. oktober 41 4. oktober 10. oktober 11. oktober 17. oktober 42 11. oktober 17. oktober 18. oktober 24. oktober 43 18. oktober 24. oktober 25. oktober 31. oktober 44 25. oktober 31. oktober 1. november 7. november 45 1. november 7. november 8. november 14. november 46 8. november 14. november 15. november 21. november 47 15. november 21. november 22. november 28. november 48 22. november 28. november 29. november 5. december 49 29. november 5. december 6. december 12. december 50 6. december 12. december 13. december 19. december 51 13. december 19. december 20. december 26. december 52 20. december 26. december 27. december 2. januar 53 27. december 2. januar 28. december 3. januar

Et års første ugenummer Årets første ugedag Skudår året før?Årets første ugenummer Mandag 1 Tirsdag 1 Onsdag 1 Torsdag 1 Fredag 53 Lørdag nej 52 Lørdag ja 53 Søndag 52

Referencer

Eksterne henvisninger Ugenumre ifølge ISO-8601

Kategori:Kalendere Kategori:Enheder