Glorup er en herregård i Svindinge Sogn i Nyborg Kommune på det sydøstlige Fyn, cirka 13 km syd for Nyborg i Danmark. Den middelalderlige bebyggelse er dokumenteret under navneformen Glothorp i 1390. Hovedbygningen er et firfløjet anlæg med bevarede dele fra renæssancen, ombygget i 1743–1744 ved Philip de Lange og i 1762–1765 ved Nicolas-Henri Jardin. Glorup blev i 2006 optaget i Kulturkanonens kategori arkitektur under betegnelsen Glorup Herregård. Kulturkanonens begrundelse fremhæver hovedbygning, avlsgård, have og landskab som et samlet arkitektonisk anlæg.Kulturministeriet: Kulturkanon 2006, afsnittet »Glorup Herregård« (arkitektur); desuden Kulturministeriet 50 år (2011), s. 83; Merete Harding: »Kulturkanon«, Lex, arkitekturafsnittet.Dansk Center for Herregårdsforskning: Glorup, Danske Herregårde.
Godsets areal blev opgjort til 755 ha i 1996. Dansk Center for Herregårdsforskning angiver 633 ha for 2021, fordelt på 270 ha ager og 363 ha skov. Opgørelserne stammer fra forskellige år og kan derfor ikke uden videre sammenlignes. Oplysningen fra 2021 er ikke en bekræftet arealopgørelse for 2026, blandt andet fordi der i 2025 blev offentliggjort en handel med et skovareal fra godset.
Historie Navn og middelalder Navnet er dokumenteret som Glothorp i 1390. Ifølge stednavneforklaringen i Lex er forleddet det ellers ukendte personnavn eller tilnavn Glo, mens endelsen -torp betyder udflytterbebyggelse.
Den 1. juni 1390 nævnes Povl Nielsen af Glorup (Paulus Nielsson de Glothorp) som seglvidne i et dokument om en overdragelse af 100 lybske mark til Johan Altena og Ermegård, børn af den afdøde Eggert Altena. Han optræder sammen med Timme Klenben, provst i Hesselager. Begge medbeseglede dokumentet, der også navngiver Lars Haveby, Walder og Henrik Altena og Stefan Raphon. Diplomet betegner Povl Nielsen som hjemmehørende i Glothorp uden at nævne hans ejendomsret. I Dansk Center for Herregårdsforsknings ejeroversigt er han opført som Glorups tidligst kendte ejer.Diplomatarium Danicum, 4. række, 4. bind, nr. 225, 1. juni 1390, udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Et skøde dateret 13. august 1390, bevaret i en notarbekræftet afskrift fra 20. april 1496 i Glorups arkiv, omhandler Ølrik Andersens overdragelse af gods i Frørup Sogn, jord på Svindinge mark og en gård i Gislev til Bjørn Olufsen. Det nævner bl.a. Hellepøl, en vandmølle og to mark jord på Svindinge mark. Dokumentet er en kilde til ejendomsforholdene i omegnen, men nævner ikke Povl Nielsen eller en overdragelse af Glorup.Diplomatarium Danicum, 4. række, 4. bind, nr. 253, 13. august 1390, udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Et ældre voldsted omtrent 400 meter nordøst for den nuværende hovedbygning markerer placeringen af et tidligere borganlæg. Det blev senest i 1479 erhvervet af Axel Valkendorf, der gjorde Glorup til et hovedgods for sin slægt.
De ældste dokumenters kildeværdi De bevarede diplomer fra 1390 er blandt de tidligste skriftlige vidnesbyrd om området. Povl Nielsen omtales som de Glothorp og medbesegler en økonomisk overenskomst, men brevet angiver hverken Glorups bygningsmæssige udformning, hans forældre eller den måde, hvorpå han kan have erhvervet ejendommen. Det skelnes derfor mellem diplomets direkte oplysninger og det senere herregårdsregisters opførelse af Povl Nielsen som ejer.
Det andet diplom fra 1390 er overleveret gennem Glorups godsarkiv, men angår andre ejendomme i egnen. At et dokument senere fandtes i godsets arkiv, er ikke i sig selv bevis for, at samtlige omtalte gårde hørte under Glorup allerede på udstedelsestidspunktet.
Navnet Povl Nielsen forekommer også i andre fynske middelalderdokumenter. Et tingsvidne fra 1372 og et dokument fra Gudme Herredsting i 1392 omtaler personer med dette navn i forbindelse med Urne-slægtens lokale ejendomssager. Et diplom fra 1405 nævner Pawel Nielssun van Gersskow, og en retsafgørelse fra 1412 omtaler Lille Povl Nielsen. Kilderne fastslår ikke, om nogle af disse personer er identiske med Povl Nielsen de Glothorp i 1390, og de giver ikke grundlag for at fastslå et slægtskab med Urne-slægten.Diplomatarium Danicum, 22. juli 1372, Gudme Herredsting.Diplomatarium Danicum, 2. februar 1392, Gudme Herredsting.Diplomatarium Danicum, 10. januar 1405, dokument fra Fyns landsting om et brev af 25. november 1391.Diplomatarium Danicum, 16. januar 1412, Gråbrødre Kloster i Odense.
Godsdannelse og ejerlav Syddansk Universitets historiske hovedgårdsregistrering betegner Glorup som hovedgård allerede i 1390 og peger på, at gården muligvis voksede frem af en lille landsby med samme navn. Ejerlavet blev udvidet i slutningen af 1400-tallet; i 1498 omtales lovhævd på hovedgårdens enemærker. I slutningen af 1500-tallet voksede besiddelsen igen, og hovedgården blev flyttet til sin nuværende placering. Registreringen forbinder udviklingen med flytningen af Svindinge Kirke og mulig nedlæggelse af den ældre bebyggelse Torup.Syddansk Universitet, Kulturhistorisk Centralregister: Hovedgårdsregistreringer, Ørbæk Kommune, afsnittet om Glorup ejerlav.
Ved matriklen 1688 blev Glorup vurderet til 119 tønder hartkorn og seks tønder skovskyld. Anhof blev i 1761 udskilt som aflæggerhovedgård og fik overført 34 tønder hartkorn fra Glorup. Hartkorn angav jordens skattemæssige bonitet og var ikke et arealmål.
Godslandskab og forandringer efter reformationen Den danske reformation i 1536 faldt i den periode, hvor Glorup var i Valkendorf-slægtens besiddelse. Reformationen betød forandringer i kirkens institutioner og godsejernes forhold til kirke og kongemagt. Glorups dokumenterede bygnings- og godshistoriske udvikling i det følgende århundrede knyttede sig navnlig til Christoffer Valkendorf, som både var godsejer og kongelig embedsmand. Hans nyopførelse af Svindinge Kirke i 1570'erne var en markant lokal ændring af det kirkelige landskab.
Glorup fungerede som et godscentrum med hovedgårdsdrift, fæstegårde og besiddelser fordelt over flere bebyggelser. Udvidelserne af godset i 1500- og 1600-tallet viser, at herregården ikke alene bestod af den repræsentative hovedbygning, men også var en økonomisk og administrativ enhed, hvis udvikling påvirkede landbrug, bebyggelse, veje og kirkelige forhold i omegnen.
Nyere landskabshistorisk forskning. I en undersøgelse, der blev offentliggjort elektronisk i 2026, sammenlignede historikeren Klaus Højbjerg fem danske herregårdslandskaber ved hjælp af historiske matrikelkort, prospekter og skriftlige kilder. Han fremhæver Glorup som det af de fem anlæg, der tydeligst svarede til forestillingen om et samlet herregårdslandskab med hovedgården som centrum. Det historiske godslandskab bandt Glorup sammen med de tilknyttede hovedgårde Rygård og Anhof samt de omgivende skove, marker, vandanlæg og vejforbindelser. Undersøgelsen beskriver også tjenesteboliger og skovadministrationens placering i landskabet.Klaus Højbjerg: »Mellem ideal og virkelighed. En undersøgelse af fem danske herregårdslandskaber«, Herregårdshistorie, nr. 20 (årgang 2024, udgivet elektronisk 2026), s. 82–113, især afsnittet om Glorup, s. 98–99 og 104.
Valkendorf-slægten og renæssanceanlægget Efter Axel Valkendorf var Glorup knyttet til flere medlemmer af Valkendorf-slægten. Henning Valkendorf blev medlem af rigsrådet i 1523; efter hans død i 1535 blev ejendommen delt mellem arvingerne. Christoffer Valkendorf fik del i besiddelsen i 1562, men hans bror Erik bevarede fortsat andele af godskomplekset. Christoffer var senest i 1589 eneejer af sædegården Glorup. Han udvidede godset, samlede jord i Svindinge Sogn og lod den gamle Svindinge Kirke erstatte af en ny kirke på en anden placering., afsnittet om Glorup og godsbesiddelserne.
Christoffer Valkendorfs embeder og legater Som kongelig embedsmand forbandt Christoffer Valkendorf sit tilhørsforhold til Glorup med en række len uden for Fyn. Den 12. april 1597 fik han Jungshoved Slot og len samt kronens bønder i Gudbjerg og Gislev sogne i forlening. Denne forlening skal forstås som en kongelig disposition og er ikke bevis for, at de pågældende bønder blev privatejet gods under Glorup.Jungshoved sogn, Trap Danmark, 5. udgave, fortegnelsen over Jungshoveds lensmænd, som anfører Christoffer Valkendorf i perioderne 1583–1587 og 1597–1601; jf. Kancelliets Brevbøger 1596–1602, 12. april 1597, Sjællandske Registre bind 14, folio 57, med forleningen af Jungshoved og bønder i Gudbjerg og Gislev.
I København oprettede Christoffer Valkendorf i 1588 Valkendorfs Kollegium, som officielt blev indviet i 1589. Med sin fundats af 16. juli 1595 sikrede han bolig og understøttelse til 16 studerende, og fundatsen navngiver ham som Christoffer Valkendorf til Glorup. Den samtidige forbindelse mellem herregårdens besidder og hans støtte til lærdom er belagt både i fundatsteksten og i Københavns Universitets historiske fremstilling.Københavns Universitet: Valkendorfs Kollegium, universitetshistorisk leksikon, 4. januar 2021; Fundats 16. juli 1595, transskription af originaldokumentet ved Valkendorfs Kollegium, foreløbig udgave 2026.
Valkendorfs hovedbygning før svenskekrigene Christoffer Valkendorf lod i slutningen af 1500-tallet opføre en ny renæssanceherregård på det sted, hvor hovedbygningen ligger i dag. Det ældre voldsted ligger cirka 400 meter nordøst herfor. Ifølge fredningsbeskrivelsen blev byggeriet påbegyndt i 1578, mens andre bygningshistoriske beskrivelser daterer byggeriet bredere til sidste del af 1500-tallet.. Bygningsbeskrivelsen bygger på Slots- og Kulturstyrelsens fredningsregistrering.
Renæssanceanlægget bestod af fire sammenbyggede, omtrent lige lange fløje omkring en lukket gård. Det var opført i grundmur i to etager over en høj, hvælvet kælder og havde fire tårne, formentlig med spir, samt omgivende voldgrave. De historiske bygningsbeskrivelser omtaler mure af knap to meters tykkelse. Den østlige fløj menes at have fungeret som hovedhus, men de bevarede kilder gør det ikke muligt at fastslå det oprindelige udseende i alle detaljer.Kurt Risskov Sørensen, museumsinspektør: »Herremanden på Glorup – rigets mægtigste mand«, Nyborg Slot, 17. november 2022.
Det firfløjede anlæg stod endnu i 1600-tallet, men blev ændret grundlæggende under ombygningen i 1743–1744. Især de hvælvede kældre og dele af det tykke murværk er bevaret i den nuværende bygning. Et stenhuggerarbejde med Valkendorf-slægtens våben er senere blevet anbragt over indgangen til det gamle ridehus.Glorup gods og have, Svindinges lokalhistoriske beskrivelse.
Glorup forblev i Valkendorf-slægtens eje til 1661. I det 17. århundrede udvidedes godsbesiddelserne blandt andet med områder omkring Brenderup og forbindelser til herregårdene Klingstrup og Bjørnemose. Den yngre Henning Valkendorf (1595–1658), født og død på Glorup, var lensmand og udvidede godset med blandt andet Klingstrup og Bjørnemose. Hans levned og familierelationer er behandlet i Dansk Biografisk Leksikon.»Henning Valkendorf« (1595–1658), Dansk Biografisk Leksikon, Lex.
Efter de økonomisk belastende svenskekrige blev Glorup overdraget til Hans Ahlefeldt (1624–1694), der døde på Glorup. Ifølge Dansk Center for Herregårdsforskning hørte ved hans død 37 af Svindinge Sogns 40 gårde og 23 huse under godset, foruden besiddelser i nabosognene.»Hans Ahlefeldt (officer)«, Dansk Biografisk Leksikon, Lex.
Ejerfamiliens ægteskaber og slægtsforbindelser Axel Valkendorfs enke Anne Andersdatter Passow (også skrevet Passau) giftede sig senere med rigskansleren Jørgen Marsvin. Dette er dokumenteret i Dansk Biografisk Leksikons biografi om Marsvin. Forbindelsen skal ikke forveksles med ejerskab til Glorup i alle årene efter Axel Valkendorfs død.Henry Bruun: »Jørgen Marsvin«, Dansk Biografisk Leksikon, Lex; familieafsnittet om hustruen Anne Passow, som tidligere var gift med Axel Valkendorf.