thumb|Kamp mellem Colorado State University og Air Force Academy. Amerikansk fodbold (også kaldet amerikansk/American football, europæisk fodbold hedder soccer i USA) er en sportsgren som er udviklet fra en kombination af rugby og europæisk fodbold. Spillet går ud på at løbe eller gribe bolden inden for modstanderens målfelt eller sparke bolden i modstanderens mål. I modsætning til almindelig fodbold dribles der ikke med fødderne. I stedet føres bolden frem af banen, enten ved at blive båret eller kastet og grebet. Det er tilladt at tackle ind på kroppen. Bolden er aflang og egner sig derfor bedre til kast end til at trille på jorden.

Sporten har størst udbredelse i Nordamerika, hvor NFL-ligaen tiltrækker de bedste spillere. En enkelt dansker, Morten Andersen har gjort sig bemærket som kicker på nogle af de bedste hold. I USA er kvinderne organiseret inden for Lingerie Football League (LFL), der tog sin officielle begyndelse i 2004 under navnet Lingerie Bowl, som et underholdende indslag i pausen af Super Bowl XXXVIII. Succesen var så stor, at man 2009 lancerede en officiel kvindeliga med 10 hold fra hele USA.

I Danmark har sporten siden 2000 været i fremgang, og der er kommet mange nye klubber og nye spillere til sporten. I 2017 var der mere end 4.200 aktive spillere fordelt på 63 klubber. Turneringerne arrangeres af Dansk Amerikansk Fodbold Forbund (DAFF). Der spilles med 11 spillere på banen fra hvert hold i de øverste ligaer, 9 i de lavere ligaer.

På U-12, U-14 og U-16 spiller man 7-mands, og på U-16 kan man også spille 9-mands.

Spillet og reglerne thumb|right|De to hold opstillet på hver sin side af bolden (line of scrimmage) før spillet under den årlige amerikanske turnering Army-Navy college football.

En kamp sættes i gang med cointoss, hvor udeholdet, inden mønten bliver smidt i luften, kan kalde heads eller tail (plat eller krone). Det hold, der vinder cointoss, har derefter mulighed for at vælge, om de vil sparke bolden, modtage bolden, hvilken banehalvdel de vil forsvare, eller de kan udskyde deres valg til anden halvleg.

Efter cointoss sættes kampen i gang med kickoff. Det hold, der sparker, gør dette fra deres egen 35-yard linje. Det modtagende hold forsøger at gribe bolden og føre den så langt frem som muligt, inden boldholderen tackles. Derefter begynder selve deres angrebsserie.

Hvert hold har 11 spillere på banen i hvert play. Før et play starter, er de to hold opstillet på hver sin side af bolden (line of scrimmage). Et play starter, når centeren på det angribende hold snapper bolden, det vil sige afleverer bolden bagud mellem benene til en spiller, der ikke er på linjen, i de fleste tilfælde er det quarterbacken.

Quarterbacken, der fungerer som spilfordeler, kan nu vælge at kaste bolden fremad til en receiver eller aflevere den bagud til en running back. Den, der har modtaget bolden, skal derefter løbe fremad med bolden, indtil han tackles eller løber ud over sidelinjen, eller om muligt ind i endzonen. Quarterbacken kan også selv løbe med bolden. Det gælder i alle tilfælde om at få bolden bevæget så langt fremad på banen som muligt, og om muligt score. Man må kun lave et fremadrettet kast i hvert play. Det er derimod altid tilladt at aflevere bolden bagud(lateral), men det ses meget sjældent i NFL, da det kan være meget risikabelt, hvis den modtagende spiller ikke griber den, og det resulterer i en fumble, som betyder, at både angrebet og forsvaret har ret til at få fingre i den.

Banen er 120 yards (109,7 meter) lang og 53 1/3 yards (48,8 meter) bred. Målene står midt på hver af de korte sider af banen (endlines) og består af 6,1 meter høje stolper i en afstand af 18 1/2 fod (5,6 meter) fra hinanden. Stolperne udgår fra en tværstang 10 fod (3,0 meter) over jorden.

Angreb og downs thumb|right|Bold i amerikansk fodbold er oval og har som regel en række tydelige syninger ned langs siden.Det angribende hold skal for at beholde bolden bevæge den mindst 10 yards (9,1 meter) fremad i højst fire forsøg. Forsøgene kaldes downs. Undervejs i spillet angives det, hvilken down man spiller, og hvor mange yards, der mangler til en ny første down. 1st & 10 betyder derfor, at det er første down, og der mangler 10 yards. Hvis spillet f.eks. giver 3 yards, vil næste spil så være 2nd & 7. Tredje down er normalt den sidste chance for at konvertere til en ny første down. Får man den ikke, er det nemlig fjerde down.

I de fleste situationer vil man ikke risikere at kaste eller løbe bolden på fjerde down, fordi det andet hold overtager bolden, hvor angrebet "efterlader" den, altså vil det andet holds angreb starte der på banen, hvor det første holds angreb sluttede, hvis det ikke lykkes at få bolden 10 yards frem. I stedet kan man forsøge et field goal, hvis man er tæt nok på målet. Er det ikke tilfældet, vil man punte (slipsparke) bolden. Herved sparker punteren bolden så langt ned på banen som muligt, hvorefter det andet hold modtager bolden. Dette vil være at foretrække, da det så er sværere for det andet holds angreb at komme tæt nok på til field goal eller måske at score touchdown.

Scoring thumb|right|Baneoversigt. I amerikansk fodbold er der flere måder at score på. Hvis en receiver fra det angribende hold griber bolden i endzonen, eller en spiller løber bolden ind i endzonen, er det et touchdown. Dette giver 6 point.

Hvis bolden af en spiller (kicker) fx (Morten Andersen, som sidste år slog rekorden som kicker) fra det angribende hold sparkes over tværstangen og imellem målstolperne eller deres tænkte forlængelse opad, scores et field goal, som giver 3 point.

Efter et touchdown er der mulighed for at score et ekstra point ved at sparke et field goal fra kort afstand (i NFL snappes bolden fra 2-yard linjen), eller eventuelt at score 2 ekstra point ved en 2-point conversion. De 2 point udløses, hvis bolden bliver løbet eller kastet ind i endzone som ved et normalt spil – men der er kun én chance. Endelig giver en safety også 2 point. En safety er, når boldføreren tackles i sin egen endzone, og det er altså det forsvarende hold, der her scorer.

Spillerne thumb|Paul Brown-stadium i Cincinnati i Ohio, USA. I amerikansk fodbold er spillerne langt mere specialiserede, end vi er vant til i vores form for fodbold. Da der er fri udskiftning mellem det enkelte play, er det normalt ikke de samme spillere, der er på banen, når et hold er i angreb, som når de forsvarer. Spillerne deles simpelthen op i tre kategorier: Angreb, forsvar og special teams.

De 11 spillere, som udgør angrebet består af 5 linemen (2 tackles, 2 guards og en center), en quarterback (QB) og 5 andre spillere, som må gribe bolden. Disse 5 spillere sammensættes af wide receivers (WR), tight ends (TE), halfbacks (HB) og fullbacks (FB). I en typisk opstilling er der to WR, en TE, en HB samt en FB, men det kan variere. Det er dog kun lovligt for den yderste mand på linje eller spiller i backfield at gribe bolden. Derfor kan der opstå situationer, hvor en reciever ulovligt kommer til at gribe bolden. Spillerne, der udgør den offensive linje, bærer numre mellem 50 og 79. Ingen med disse numre må gribe bolden.

De 11 spillere på forsvaret inddeles i linemen, linebackers (LB) og defensive backs (DB). Den almindeligste opstilling kaldes 4-3 forsvar. Den har 4 linemen (2 tackles og 2 defensive ends), 3 LB og 4 DB (2 cornerbacks og 2 safeties).

Special teams udgøres af de spillere, der har særlige opgaver i forbindelse med kick off, punts og field goals. Ud over punteren og kickeren er der en holder (kun på field goal), en long snapper, en punt returner, en eller to kick off returnere og måske en kick off specialist. Selv om det er special teams, der har mindst tid på banen, er det ofte dem, der har den afgørende rolle i en tæt kamp.

Linebacker thumb|Linebackere (markeret med rødt). Det angribende hold er de hvide pletter, mens de øvrige forsvarsspillere er de sorte firkanter.

I amerikansk fodbold er en linebacker en forsvarsspiller, der normalt ligger placeret lige bag den defensive linje. Der er normalt tre eller fire linebackers på banen ud af de 11 forsvarsspillere.

Der findes to former for linebackers, inside og outside linebackers. Inside linebackeren (der også ofte kaldes middle linebacker) er de(n) midterste i kæden, mens outside linebackerne (af og til kaldet strongside og weakside linebackers) ligger placeret yderst, på hver sin side af inside linebackerne.

Linebackeren er ofte den ledende spiller i forsvaret, da han er placeret længere bagude og dermed har et bedre overblik end den defensive linje. Derfor kaldes linebackere af og til også "forsvarets quarterbacks", med hentydning til quarterbacken, der er den ledende spiller på det angribende hold.

Kendte linebackere Ray Lewis Brian Urlacher Derrick Brooks Junior Seau Lawrence Taylor Brian Bosworth

Forsvarsspil Forsvarets vigtigste opgave er at forhindre angrebet i at score og vinde yards. Hvis en forsvarsspiller griber bolden for næsen af en receiver (interception) eller får fat i en mistet bold (fumble), har de mulighed for at returnere den til touchdown. I den situation bliver forsvaret pludselig til det angribende hold. På forsvaret har linemen typisk til opgave at nå ind til quarterbacken på kastespil. Får de fat i ham, inden han har kastet bolden, kaldes det et sack. Kan de ikke nå ind til ham, kan de måske alligevel få en hånd på bolden, så kastet mislykkes. DB har normalt opgaven at dække op for kast, enten ved mandsopdækning af en receiver eller ved at dække en zone. Linebackers opgave kan være lidt af hvert, men de dækker ofte TE og RB. På nogle spil vil en eller flere ekstra forsvarsspillere forsøge at nå ind til quarterbacken. Dette kaldes en blitz eller et rush.

Straf Både angreb og forsvar kan idømmes en straf, hvis de overtræder reglerne. Straffen består i, at bolden flyttes frem eller tilbage på banen, og i nogle tilfælde udløses en automatisk første down.

Eksempler:

At holde en spiller (holding) på offense: 10 yard straf. At holde en spiller (holding) på defense: 5 yard straf. At forsinke spillet (delay of game): 5 yard straf. Tyvstart (false start): 5 yard straf. Offside: 5 yard straf. Encroachment: 5 yard straf. Intentional Grounding: 15 yard straf samt man mister en down. Det er, hvis quarterbacken bevidst kaster bolden væk, det vil sige ingen lovlig receiver var i nærheden, fordi han ellers vil blive sacked og dermed miste yards. Dette gælder kun, hvis quarterbacken stadig er i Pocket'en (bag ved liniemændene). Et Spike gælder ikke som Intentional Grounding, fordi det ikke er hensigten at undgå et sack. Tage fat i ansigtsbeskytteren på en modspiller (facemask) 15 yard straf (hvis der fx rykkes eller vrides i ansigtsmasken). Hvis en bold kastes, og en forsvarsspiller forhindrer receiveren i at gribe ved at rive ham ned eller lignende, kaldes det Pass Interference. Det er den næst hårdeste straf og giver et ubestemt antal yards, alt efter hvor forsvarsspilleren befandt sig, da Pass Interference blev begået. Kan sammenlignes med obstruction i almindelig fodbold. Både offense og defense kan lave Pass Interference, men det er oftest forsvaret, der bliver idømt denne straf. Nogle af de hårde straffe er følgende: Roughing The Passer (= at tackle QB'en, efter han har kastet bolden), Unsportsmanlike conduct (usportslig optræden) og Unnecesarry roughness (unødvendigt voldsomt spil). Den hårdeste straf er 'Ejection from the game', som en spiller idømmes, hvis han har lavet en meget grov forseelse og skal smides ud af kampen. Det skete eksempelvis i en kamp med Washington Commanders (tidligere: Washington Redskins og senere: Washington Football Team), hvor en spiller blev smidt ud for at spytte.

Historie thumb|right|Norskfødte Knute Rockne var en legende som cheftræner i The Fighting Irish fra University of Notre Dame. Gennem 13 år vandt holdet 88,1% af sine kampe. Bronzestatuen er opstillet i 2006 i Rocknes fødeby Voss i Norge.