Louise af Sverige og Norge (; ; 31. oktober 1851 – 20. marts 1926) var dronning af Danmark fra 1906 til 1912 som ægtefælle til Kong Frederik 8.
Louise var født som prinsesse af Sverige og Norge og var det eneste barn af kong Karl XV af Sverige-Norge. Selv om hendes far gentagne gange forsøgte at få ændret tronfølgelovens bestemmelser for at gøre det muligt for Lovisa at blive hans tronarving, kunne hun som kvinde på daværende tidspunkt ikke arve den svenske trone. I 1869 blev hun gift med den senere Kong Frederik 8. af Danmark. Den udprægede skandinavisme i de nordiske lande på dette tidspunkt gjorde en ægteskabsforbindelse mellem de to kongehuse populært. Ægteskabet blev dog ikke udelt vellykket, da de to ægtefæller ikke havde mange fælles interesser. I befolkningen vedblev hun at være populær, mens hun i familien aldrig blev særlig afholdt, da hendes religiøsitet og småborgerlige anskuelser ikke faldt i familiens smag. Parret boede på Amalienborg og fik Charlottenlund Slot som sommerresidens. De fik otte børn, heriblandt Kong Christian 10. af Danmark og Kong Haakon 7. af Norge.
Biografi Fødsel og familie
thumb|upright|left|Prinsesse Lovisa med sine forældre (udateret). Prinsesse Lovisa af Sverige og Norge blev født den på Stockholms Slot. Hun var det første barn af den daværende Kronprins Karl af Sverige-Norge i hans ægteskab med Lovisa af Nederlandene. Hun tilhørte dermed den nye svenske kongeslægt, Bernadotte, der i 1818 havde overtaget den svenske trone.
Året efter kom Prinsesse Lovisas lillebror, den længe ventede tronfølger Prins Carl Oscar, til verden. Den lille prins døde imidlertid i 1854, og Lovisa blev enebarn i en alder af tre år. Tragedien blev endnu større, da det stod klart, at hendes mor, på grund af en skade hun havde pådraget sig i forbindelse med Carl Oscars fødsel, ikke kunne få flere børn. Moderen siges at have tilbudt Kronprins Karl skilsmisse, hvad han dog nægtede. Lovisa forblev dermed enebarn. Da den daværende svenske tronfølgelov fra 1810 fastlagde, at der kun var mandlig tronfølge i Sverige, kunne Lovisa som kvinde ikke arve den svenske trone.
thumb|Den svenske kongefamilie i 1857. Kong Oscar 1. døde den 8. juli 1859, og den da syvårige Prinsesse Lovisas far efterfulgte ham som konge af Sverige og Norge under navnet Karl 15. Efter sin tronbestigelse forsøgte hendes far gentagne gange at få ændret tronfølgelovens bestemmelser for at gøre det muligt for Lovisa at blive hans tronarving. Da hans bror arveprins Oscar fra 1858 og frem blev far til flere sønner, blev det imidlertid ikke anset for nødvendigt. Tilstedeværelsen af mandlige tronarvinger i slægten Bernadotte, gjorde at kongen ikke kunne sikre sig støtte til en forfatningsændring, der ville gøre hans bror og nevøer arveløse blot for at tilfredsstille hans ønske om, at hans eget barn skulle bestige tronen; under alle omstændigheder kunne en datter foretage et fordelagtigt ægteskab og blive dronning i et andet rige, som det også skete for Lovisa, der til gengæld arvede særdeles mange smykker og var yderst velhavende.
Opvækst og ungdom upright|thumb|left|Lovisa som ung prinsesse. Lovisa havde en lykkelig barndom. Som forældrenes eneste barn blev hun højt elsket og forkælet af sine forældre. Hun skal have lignet sin far i væremåde og sin mor i udseende og bliver beskrevet som energisk, selskabelig, maskulin og ganske fordringsløs. Hendes far behandlede hende som en søn, og de havde et nært forhold. Under sin tid i Sverige var Lovisa populært kendt som Sessan (forkortelse af prinsessan), mens hun i sine unge år kaldte sig selv for Stockholmer-rendestensungen. Det chokerede hendes onkel, den senere kong Oscar 2. af Sverige, der fandt det chokerende, at ordet blev brugt om en prinsesse, og forsøgte at få Louise til at holde op med at lade ordet passere hendes læber.
thumb|Karl XV's atelier. Kongen sidder ved staffeliet, bag ham ses dronning Lovisa og ved vinduet prinsesse Lovisa. I hendes fars regeringstid blev der ofte arrangeret børneballer for Sessan på slottet i Stockholm, som dengang var højdepunktet i det gode selskabs børneballer, og som hendes fætre, prins Oscars sønner, ofte blev inviteret med til. Hendes boglige uddannelse blev varetaget af hendes guvernante Hilda Elfving fra 1857 til 1860. En overgang havde hun også en engelsk guvernante, "Miss Brown". I 1862 blev hun og hendes mor elever hos Nancy Edberg, der var pioner inden for svømning for kvinder. Svømmesporten blev i første omgang ikke anset for at være helt passende for kvinder, men da dronningen og hendes datter støttede den ved at deltage i undervisning, kom svømning hurtigt på mode og blev accepteret for kvinder.
Forlovelse og ægteskab thumb|upright|left|Portræt af Prinsesse Lovisa. Spørgsmålet om Prinsesse Lovisas fremtidige ægteskab blev tidligt genstand for spekulation. Den mest populære ægteskabskandidat var Kronprins Frederik af Danmark, der var den ældste søn af kong Christian 9. og dronning Louise af Danmark. Denne ægteskabsforbindelse blev anset for at være ønskelig af flere grunde. På trods af tidens udprægede skandinavisme i de nordiske lande, var forholdet mellem det danske og det svensk-norske kongehus anspændt. Ved den barnløse Frederik 7.'s død, havde der været kraftig stemning i Danmark for at udnævne Karl 15. eller hans broder Prins Oscar til dansk konge i stedet for Christian 9., der blev mistænkt for at være tyskvenlig. Samtidig var der skuffelse i Danmark, over at Sverige-Norge, på trods af tidens politiske skandinavisme, ikke havde støttet Danmark mod Preussen og Østrig under den Anden Slesvigske Krig i 1864. Efter 1864, begyndte både Danmark og Sverige-Norge at diskutere en symbolsk forsoning mellem de to lande ved at arrangere et ægteskab mellem Prinsesse Lovisa og Kronprins Frederik.
Alligevel havde begge parter reservationer overfor forbindelsen. Karl 15. var kritisk indstillet over for Christian 9., hvis personlige egenskaber han tvivlede på, men han ønskede alligevel at se sin datter indgå et fordelagtigt ægteskab og blive Danmarks dronning. Også det danske kongehus havde forbehold over for alliancen, da prinsesse Lovisa ikke var nogen skønhed, og hendes kommende svigermor, dronning Louise, frygtede, at hendes personlighed ikke passede ind i den danske kongefamilie. Familien vidste dog, at ægteskabet på grund af tidens skandinavisme ville være populært, og efter krigen i 1864 ville ægteskabet med den svenske prinsesse være at foretrække frem for et ægteskab med en tysk prinsesse, hvilket ville have været det sandsynlige alternativ. Desuden var Prinsesse Lovisa rig i modsætning til den danske kongefamilie
thumb|upright|Kronprins Frederik og Prinsesse Lovisa. Lovisa og Frederik var blevet introduceret for hinanden første gang allerede i 1862, da prinsessen var elleve og prinsen nitten år. Karl 15. ønskede dog ikke at tvinge sin elskede datter til et arrangeret ægteskab og overlod derfor den endelige beslutning helt til hende selv. Den 14. april 1868 blev der arrangeret et møde mellem Lovisa og Frederik på Bäckaskog slot i Skåne. Da udfaldet var afhængigt af, om Lovisa kunne lide Frederik eller ej, var ingen af gæsterne blevet informeret om årsagen til, at de var blevet inviteret til Bäckaskog i tilfælde af, at Lovisa ville sige nej. Hverken hendes onkel Oscar eller hans kone Sofia vidste derfor, hvorfor de var blevet inviteret, og bortset fra Frederik var kun den danske konge til stede fra den danske kongefamilie. Kronprinsen forelskede sig straks i prinsessen, og også Lovisa skal også have været tilfreds og glad i sin vurdering af Frederik. Forlovelsen blev indgået allerede dagen efter, den 15. juli 1868, hvor Karl 15. gav besked om indgåelsen under frokosten på Bäckaskog slot. Tingene var gået så hurtigt, at et par officerer i al hast blev sendt afsted for at bestille et par ringe til parret i Kristianstad.
I løbet af forlovelsesperioden i vinteren 1868–1869 lærte Lovisa dansk og studerede dansk litteratur, kultur og historie under vejledning af den norske digter og kunsthistoriker Lorentz Dietrichson. Parret blev viet året efter den 28. juli 1869 i slotskirken på Stockholms Slot af ærkebiskoppen af Uppsala Henrik Reuterdahl. Brylluppet blev afholdt under udfoldelse af stor pomp og pragt i Sverige, og prinsessens medgift var udelukkende fremstillet i Sverige. Ægteskabet blev hilst velkommen af alle tre lande som et symbol på den nye skandinavisme. Lovisa var den første svenske prinsesse, der blev gift ind i det danske kongehus siden Ingeborg Magnusdatter var blevet gift med Erik Menved i 1296. Prinsesse Lovisas bryllup var desuden første gang en svensk kongedatter var blevet gift bort siden prinsesse Ulrika Eleonoras bryllup med Frederik 1. af Hessen-Kassel i 1715, og Lovisa var dermed den første prinsesse fra Huset Bernadotte, der giftede sig.
Kronprinsesse af Danmark thumb|left|Kronprins Frederik og Kronprinsesse Louise. Den 10. august 1869 gjorde parrets deres indtog i København, hvor de fik en varm modtagelse. Med Louises indtræden i den danske kongefamilie fulgte også en hel del pragtfulde smykker. Ved ankomsten til København i 1869 kunne hendes smykker fylde et billardbordJuvelerne i det danske kongehus, Bjarne Steen Jensen, Nyt Nordisk Forlag, København 2001. . Heriblandt var perlepoiresættet, der ofte er blevet båret af dronning Margrethe 2., og rubinsættet, der bæres af dronning Mary.
thumb|upright|Kronprinsesse Louise med sin datter Prinsesse Louise. Kronprinsparret fik bolig i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg og fik tildelt Charlottenlund Slot nord for København som sommerbolig. Her havde de et fristed langt væk fra hoflivet på Amalienborg og her blev flere af deres børn født. Frederik og Louise fik otte børn, der blev født mellem 1870 og 1890: prins Christian (den senere kong Christian 10.), prins Carl (den senere kong Haakon 7. af Norge), prinsesse Louise, prins Harald, prinsesse Ingeborg, prinsesse Thyra, prins Gustav og prinsesse Dagmar. Grundet de mange børn blev Charlottenlund slot ombygget for at kunne rumme den store familie, og 1880-81 blev slottet udvidet med kuppel og sidefløje.
thumb|upright|left|Kronprinsesse Louise med sin svigerinde, Prinsesse Thyra.