Jens Jørgen Enna Thorsen (født 2. februar 1932 i Holstebro,Holstebro Kunst Museum - Min skat - Kunst i privateje død 15. november 2000 i i Sverige) var en dansk maler, multikunstner og filminstruktør. Thorsen var kendt som en provokatør, der dog samtidigt var et meget vidende menneske og en velanskrevet kunsthistoriker og kunstkritiker.
Han blev især berømt og berygtet for sine kontroversielle planer om en Jesusfilm , der skulle omtale Jesu sexliv, hvilket vakte stort internationalt postyr og beskyldninger om blasfemi og dødstrusler og medførte, at Det Danske Filminstitut trak sit tilsagn om støtte til filmen tilbage.
Fra de tidlige 1960'ere lavede han sammen med bl.a. Jørgen Nash talrige situationistiske aktioner bl.a. i Det Danske Akademi, Folketinget og Det Kongelige Teater. Han havde studier bag sig både fra kunsthistorie og Kunstakademi.
Ud over en senere film, Jesus vender tilbage, lavede Thorsen bl.a. Stille dage i Clichy efter en roman af Henry Miller og dokumentarfilmene Et år med Henry og Lys.
Thorsen malede billeder og plankeværker med både pensel, fingre og penis. Hans sidste billeder havde ofte den overordnede titel "Chaos" og var lavet i vild, uformel stil. Thorsen lavede også billeder sammen med Jørgen Nash, J V Martin og Tom Krøjer og samarbejdede med teatergruppen Solvognen. Som kunstner virkede han for en samfundsomdannende kunst.
Thorsen skrev også om kunst som kunstanmelder i Paletten, Social-Demokraten, Ekstra Bladet og var forfatter til flere bøger om danske kunstnere og dansk kunst. Han fik stor anerkendelse i Danmark for sin kunsthistoriske viden efter at have deltaget i DR TVs Kunstquiz-programmer i 1980'erne og efter udgivelsen af sin bog Modernisme i dansk malerkunst (1987).
Jens Jørgen Thorsen arbejdede også som kunstlærer og inspirator. I 1997 var han gæstelærer ved et kunstmaleriprojekt. Det var et ugekursus for mennesker med udviklingshandicap på institutionen Bramsnæsvig i Ejby (Lejre Kommune) på Sjælland. Her beskrev deltagerne Thorsens karisma og indfølingsevne som underviser, som intet mindre end fantastisk. Alle på kurset var vilde med ham.Johansen, Kurt. 1997. Lidt gult og lidt grønt og et stort knus. I: Socialpædagogen. Nr. 20. 2 oktober 1997.Hansen, Hans Christian. 1997. Kultur og handicap. I: Udvikling. Tidsskrift om udviklingshæmmede, nr. 4. 1997.Hansen, Hans Christian. 1998. En halvtredsårig perle. Bramsnæsvig. I: Udvikling. Tidsskrift om udviklingshæmmede, nr. 2, 1998.
Jens Jørgen Thorsen ligger begravet på Assistentens Kirkegård på Nørrebro i København.
Bibliografi
Situationister, illustreret bog med de skandinaviske situationister (red: Ambrosius Fjord & Patric O´Brien), (1970) Thorsens Jesusfilm : en uforkortet oversættelse til dansk, manuskript til den den første Jesus-film (Oversat efter det engelske originalmanuskript: The love affairs of Jesus Christ), (1975) Borgen, 175s, Friheden er ikke til salg: Synspunkter og essays samlet under et berufsverbot Samlede artikler, (1980) Bogan, 192s, Hans Henrik Lerfeldt illustreret bog om denne kunstner, (1981) Galerie Asbæk Brændende blade illustreret bog om kunstneren Wilhelm Freddie, (1982) Rungsted Kyst – Anders Nyborg, 58s Aagaard Andersen illustreret bog om kunstneren Gunnar Aagaard Andersen, skrevet sammen med Per Mollerup, (1985) Statens museum for kunst m.fl. Modernisme i dansk malerkunst. Illustreret bog om moderne dansk kunst, (1987) Fogtdal, 351s, Manifester etc. , afskrevet og lagt ud på internettet af Copenhagen Free University's "Situationistisk Arkiv" (rul ned og se 1962-74).
Filmografi Jesus vender tilbage (1992) Retfærdighedens rytter (1989) (skuespiller) Lys (1988) Oviri (1986) (skuespiller) Wet Dreams (1974) Guld til præriens skrappe drenge (1971) (skuespiller) Stille dage i Clichy (1970) Et år med Henry (dokumentar) (1967) Herning 1965 (1966) Porno-Shop (1965) Frelse for dig og mig (1965) Do You Want Success? (1964) The Situationist Life (1964) Flash, Splash, Plash (1963) Stopforbud (kortfilm) (1963) Fotorama (1960)
Priser Robert-prisen: Årets korte dokumentarfilm for Lys (1988)
Litteratur Bent Falbert, Provo - Jens Jørgen Thorsen, Politikens Forlag, 2006. .
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Performancekunstnere fra Danmark Kategori:Kunstnere fra Danmark Kategori:Personer fra København Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Debattører fra Danmark Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark Kategori:Kunstkritikere fra Danmark Kategori:Kunsthistorikere fra Danmark Kategori:Filminstruktører fra Danmark Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Personer fra Holstebro