Prins Philip, Hertug af Edinburgh (Philip Mountbatten, født som Prins Philip af Grækenland og Danmark (); født 10. juni 1921, død 9. april 2021) var britisk prinsgemal som ægtefælle til dronning Elizabeth 2. af Det Forenede Kongerige.

Philip var født græsk statsborger med titlerne prins af Grækenland og Danmark. Han var oldebarn af kong Christian 9. af Danmark og tilhørte fyrstehuset Glücksborg, som også den danske og norske kongefamilie tilhører. Han gav afkald på både titlerne og statsborgerskabet i 1947 for at gifte sig med den daværende prinsesse Elizabeth.

Han og dronning Elizabeth var gift i 73 år, og Philip var den længstsiddende gemal i britisk historie. De fik fire børn sammen, bl.a. den senere kong Charles 3. af Storbritannien, og desuden otte børnebørn og ti oldebørn. Han døde om morgenen fredag den 9. april 2021, i en alder af 99.

Tidlige liv Fødsel og familie

Prins Philip af Grækenland og Danmark blev født den på slottet Mon Repos på den græske ø Korfu, en af de syv joniske øer i Det Joniske Hav. Han var det femte og sidste barn og eneste søn af Prins Andreas af Grækenland og Danmark i hans ægteskab med Prinsesse Alice af Battenberg.Genealogisches Handbuch des Adels, Fürstliche Häuser XIII. "Haus Griechenland". C.A. Starke Verlag, 1987, pp. 38, 203–204. Prins Philips far var en yngre søn af den danskefødte Kong Georg 1. af Grækenland i hans ægteskab med Storfyrstinde Olga Konstantinovna af Rusland, mens hans mor var datter af Prins Ludvig af Battenberg i hans ægteskab med Prinsesse Viktoria af Hessen og ved Rhinen. Han tilhørte fyrstehuset Glücksborg og bar titel af prins af både Grækenland og Danmark. Prins Philip havde fire ældre søstre: Prinsesse Margarita, Prinsesse Theodora, Prinsesse Cecilie og Prinsesse Sophie. Han blev døbt i den græsk-ortodokse tro i Agios Georgios-kirken i Den Gamle Fæstning på Korfu.

Personlighed og offentligt billede thumb|left|Philip ved World Championship Coach-and-fours, 1982

Philip spillede polo indtil 1971, hvor han begyndte at konkurrere hestevognskørsel, der var en sport, som han hjalp til at udbrede og udvide; den tidlige regelbog blev skrevet med input fra ham. Han var også en ivrig sejler, og blev personligt venner med Uffa Fox i 1949 i Cowes. Philip og dronningen deltog i Cowes Week i HMY Britannia.

Philips fik sin første flyvelektion i 1952, og ved sin 70-års fødselsdag havde han haft 5.150 timer som pilot. Han modtog Royal Air Force wings i 1953. I april 2014 blev det rapporteret, at en gammel British Pathe reklamefilm var blevet opdaget med Philips to måneders flyvetur til Sydafrika. Filmen var optaget i passagersædet ved siden af Philip af hans medpilot kaptajn Peter Middleton, bedstefar til hertugens barnebarns ægtefælle, Catherine, hertuginde af Cambridge.

Han malede med oliemaling, samlede på kunst, inklusive moderne tegneserier, som hang på Buckingham Palace, Windsor Castle, Sandringham House og Balmoral Castle. Hugh Casson beskrev Philips private kunstsamling som "præcis hvad du ville forvente ... totalt direkte, intet kedeligt, stærke farver, energiske penselstrøg."

Philips afslappede omgangstone blev beskrevet af en butler i Det Hvide Hus, der fortalte om et besøg i 1979, hvor Philip havde ført samtale med og skænket drinks for butleren og en kollega. Ligeledes havde han ry for at være uden omsvøb og sige tingene direkte, og Philip blev bemærket for lejlighedsvis at komme med bemærkninger og vittigheder, der er blevet fortolket som enten sjove eller som bommerter: akavet, politisk ukorrekt eller endog stødende, men undertiden opfattet som stereotypt for en person i hans alder og med hans baggrund. I en tale til General Dental Council i 1960 opfandt han et nyt vittigt ord for sine brølere: "Dontopedalogi er videnskaben der beskæftiger sig med at åbne sin mund og stikke foden ind i den; en videnskab som jeg har praktiseret i en god del år." Senere i livet foreslog han, at hans kommentarer måske har bidraget til at han er blevet opfattet som en "vrissen gammel rad".Prince Philip quoted in .

Under et statsbesøg til Kina i 1965 jokede Philip under en privat samtale med britiske studenter fra Xi'ans Northwest University med, at "hvis I bliver her meget længere, så får I skæve øjne." Den britiske presse skrev at bemærkningen var en indikation på racistisk intolerance, men de kinesiske myndigheder var tilsyneladende ligeglade. Kinesiske studenter i Storbritannien fik ofte at vide, at de ikke skulle blive væk fra hjemlandet for længe så de ikke fik "runde øjne", ifølge en embedsmand fra Kina. Hans kommentar havde i sig ingen effekt på relationen mellem Storbritannien og Kina, men det påvirkede hans omdømme.

I 2011 beskrev historikeren David Starkey ham som en slags "HRH Victor Meldrew".Starkey, speaking on BBC News Radio Four, 10 June 2011. Eksempelvis i maj 1999, hvor britiske aviser beskyldte Philip for at fornærme døve børn ved en popkoncert i Wales, ved at sige "Det er klart i er døve, når i lytter til sådan noget." Senere skrev Philip "Historien er for en stor dels vedkommende opfundet. I virkeligheden var min mor næsten helt døv, og jeg har været protektor for Royal National Institute for the Deaf i årevis, så det er meget usandsynligt, at jeg skulle finde på at sige den slags."Letter of 4 June 1999 quoted in . Da han og dronningen mødte Stephen Menary, der var en soldat, som var blevet blind som følge af en Real IRA-bombning, og dronningen spurgte, hvor meget han kunne se, udbrød Philip "ikke meget at dømme ud fra det slips han har på". Menary udtalte senere "Jeg tror, at han forsøger at få folk til at føle sig trygge ved at lave en joke. Jeg blev i hvert fald ikke fornærmet."

I populærkulturen Philip er blevet portrætteret af adskillige skuespillere inklusive Stewart Granger (The Royal Romance of Charles and Diana, 1982), Christopher Lee (Charles & Diana: A Royal Love Story, 1982), David Threlfall (The Queen's Sister, 2005), James Cromwell (The Queen, 2006) og Finn Elliot, Matt Smith, Tobias Menzies og Jonathan Pryce (The Crown, 2016 og fremefter).

Prins Philip optræder som fiktiv karakter i Nevil Shutes roman In the Wet (1952), Paul Gallicos roman Mrs. 'Arris Goes to Moscow (1974), Tom Clancys roman Patriot Games (1987) og Sue Townsends roman The Queen and I (1992). I John Gardners roman The Liquidator (1964), og den efterfølgende filmatisering, afsluttes efter hovedpersonen, Boysie Oakes, bliver snydt af en dobbeltagent til at lave et iscenesat og usuccesfuldt forsøg på at snigmyrde hertugen af Edingburgh, da han besøger en RAF-base.

Bibliografi Philip skrev en række bøger:

Selected Speeches – 1948–55 (1957, revised paperback edition published by Nabu Press in 2011) Selected Speeches – 1956–59 (1960) Birds from Britannia (1962) (published in the United States as Seabirds from Southern Waters) Wildlife Crisis with James Fisher (1970) The Environmental Revolution: Speeches on Conservation, 1962–1977 (1978) Competition Carriage Driving (1982) (published in France 1984, second edition 1984, revised edition 1994) A Question of Balance (1982) Men, Machines and Sacred Cows (1984) A Windsor Correspondence with Michael Mann (1984) Down to Earth: Collected Writings and Speeches on Man and the Natural World 1961–87 (1988) (paperback edition 1989, Japanese edition 1992) Survival or Extinction: A Christian Attitude to the Environment with Michael Mann (1989) Driving and Judging Dressage (1996) 30 Years On, and Off, the Box Seat (2004)

Han skrev forord til: Royal Australian Navy 1911–1961 Jubilee Souvenir issued by authority of the Department of the Navy, Canberra (1961) The Concise British Flora in Colour by William Keble Martin, Ebury Press/ Michael Joseph (1965) Birds of Town and Village, by William Donald Campbell and Basil Ede (1965) Kurt Hahn by Hermann Röhrs and Hilary Tunstall-Behrens (1970) The Doomsday Book of Animals by David Day, (1981) Saving the Animals: The World Wildlife Fund Book of Conservation by Bernard Stonehouse, (1981) The Art of Driving by Max Pape (1982) Yachting and the Royal Prince Alfred Yacht Club by Graeme Norman (1988) National Maritime Museum Guide to Maritime Britain by Keith Wheatley, (2000) The Royal Yacht Britannia: The Official History by Richard Johnstone-Bryden, Conway Maritime Press (2003) 1953: The Crowning Year of Sport by Jonathan Rice, (2003) British Flags and Emblems by Graham Bartram, Tuckwell Press (2004) Chariots of War by Robert Hobson, Ulric Publication (2004) RMS Queen Mary 2 Manual: An Insight into the Design, Construction and Operation of the World's Largest Ocean Liner by Stephen Payne, Haynes Publishing (2014) The Triumph of a Great Tradition: The Story of Cunard's 175 Years by Eric Flounders and Michael Gallagher, Lily Publications (2014)

Titler, prædikater og æresbevisninger thumb|159px|Prins Philips våbenskjold thumb|91px|Prins Philips monogram

Titler og prædikater Han havde titlerne hertug af Edinburgh, jarl af Merioneth og baron Greenwich. Han blev også gjort til britisk prins og havde prædikatet Hans Kongelige Højhed.

Dekorationer : Ridder af Elefantordenen (R.E.) 50px (1947) : Storkors med kæde af Sankt Olavs Orden (No.St.O.1.*) 50px (1952) : Ridder af Hosebåndsordenen 50px (1947) : Ridder af Serafimerordenen (S.Sph.) 50px (1954)

Anetavle

</center>

Se også Kongelige efterkommere efter Dronning Victoria og Kong Christian 9. (engelsksproget Wikipedia)

Noter

Referencer

Litteratur

.

Eksterne henvisninger

Hertugen af Edinburgh på Det Britiske Kongehus' officielle hjemmeside

Kategori:Huset Glücksburg Kategori:Det Britiske Kongehus Kategori:Prinser af Grækenland Kategori:Prinser fra Danmark Kategori:Prinser fra Storbritannien Kategori:Hertuger af Edinburgh Kategori:Prinsgemaler Kategori:Lord High Admirals Kategori:Personer fra Korfu Kategori:Riddere af Hosebåndsordenen Kategori:Storkors med kæde af Sankt Olavs Orden Kategori:Riddere af Serafimerordenen