Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972-2024

Begivenheder Januar 3. januar – Spies-koncernen – ved Janni Spies Kjær – købte sin største konkurrent, Tjæreborg. 9. januar – 46 omkommer, da en Boeing 737 styrter ned ved indflyvningen til Nottingham i Storbritannien. 82 overlever styrtet. 15. januar – med hunde, vandkanoner og tåregas stopper tjekkisk politi 4.000 demonstranter i Prag, der mindes studenten Jan Palach, der i 1969 tog sit eget liv i protest mod Sovjetunionens indmarch i Tjekkoslovakiet efter det såkaldte Prag-forår. 16. januar – De Danske Spritfabrikker, De Danske Sukkerfabrikker og Danisco meddeler, at de fusionerer, og dermed er Danmarks hidtil største industrivirksomhed en kendsgerning. Den ny virksomhed får navnet Danisco A/S. 17. januar – under raceurolighederne i Miami, USA, bliver én dræbt og 11 såret, og flere bygninger bliver sat i brand 20. januar – George H.W. Bush efterfølger Ronald Reagan som amerikansk præsident 30. januar - den første danske kvindelige pilotelev optages i Flyvevåbnet. Eleven er den 18-årige Charlotte Ranslet

Februar 2. februar - de sidste sovjetiske tropper forlader Kabul, hvilket markerer afslutningen på ni års sovjetisk militær besættelse af Afghanistan 11. februar – Barbara Clementine Harris bliver indviet som den første kvindelige biskop i den episkopale kirke. 15. februar – De sidste sovjetiske tropper forlader Afghanistan, efter 9 års krig mod Mujahedinerne. Den afghansk-sovjetiske krig er definitivt overstået, med russisk nederlag. 24. februar – Irans ayatollah Ruhollah Khomeini udlover dusør til den, der dræber islamkritikeren Salman Rushdie, efter udgivelsen af hans kontroversielle bog om Islam.

Marts 1. marts – Bern-konventionen ratificeres af USA 6. marts - Støttekomiteen for Tibet blev oprettet 23. marts – Stanley Pons og Martin Fleischmann bekendtgør kold fusion ved Utah's Universitet 24. marts - Verdens hidtil største olieforurening finder sted ved Alaska, da olietankeren "Exxon Valdez" lækker 38 millioner liter råolie

April 2. april - ASUS corporation grundlægges. 5. april - Kommunistpartiets magtmonopol i Polen bliver brudt, da regeringen og oppositionen indgår en aftale, der betyder at 35 procent af pladserne i det polske parlament, Sejmen, skal vælges gennem frie valg - og et nyt førstekammer, Senatet, skal indrettes med 100 pladser gennem frie valg. Fagbevægelsen Solidaritet og studenterorganisationen NZS bliver samtidig igen gjort lovlige. Det er Solidaritets leder, Lech Wałęsa, der har forhandlet aftalen på plads med den polske indenrigsminister. 7. april – den sovjetiske atomubåd K-278 Komsomolets synker i Barentshavet ud for Norge og 42 personer omkommer 9. april - 20 bliver dræbt og 200 såret ved voldsomme demonstrationer i Sovjet-republikken Georgiens hovedstad, Tbilisi. Op mod 100.000 demonstrerede for, at Georgien skulle løsrive sig fra Sovjetunionen, da myndighederne satte militæret ind, og det endte i et blodigt drama. Fem dage senere blev Georgiens partichef afsat 15. april - på Hillsborough Stadion i Sheffield i England bliver i 96 tilskuere mast ihjel, da der opstår panik på det overfyldte stadion under en pokalsemifinale i fodbold mellem Nottingham Forest og Liverpool. 21. april- 100.000 kinesiske studenter samler sig på Tiananmen Plads i Beijing

Maj 2. maj – et medlem af Blekingegadebanden kører galt i sin bil hvilket fører til at politiet med Jørn Moos i spidsen er i stand til at finde bandens hemmelige lejlighed 2. maj - Ungarn begynder at rive "Jerntæppet" mellem Øst og Vest ned ved at fjerne det elektriske pigtrådshegn på grænsen mellem Ungarn og Østrig 15. maj - En gennemgribende telefonnummerreform trådte i kraft, til dels for at sikre et ensartet system i telefonnumrene som følge af den foranstående sammenlægning af de regionale telefonselskaber til det landsdækkende TeleDanmark, til dels for at fremtidssikre telefonnumresystemet, der efterhånden var truet af manglende nye nummerkombinationer. Områdenumrene 01-09 erstattedes af numre fra 20-99, der kun tilnærmelsesvis angiver ejerens bopæl. 26. maj - Danmark var det første land i verden, der indførte registreret partnerskab mellem to personer af samme køn, da Folketinget vedtog Lov om registreret partnerskab 30. maj - under demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads opstiller studenterne en statue kaldet Demokratiets Gudinde

Juni Juni – Paven Johannes Paul II er det første pavebesøg i Danmark nogensinde. 4. juni – Massakre på Den Himmelske Freds Plads i Beijing. Massakren dækkes live på tv. 4. juni – Solidaritet vinder de første frie valg i Polen siden 2. verdenskrig. Begivenheden danner forbillede for en række succesfulde ikke voldelige antikommunistiske revolutioner i Østeuropa 6. juni - Danmarks første pavebesøg er en realitet, da Pave Johannes Paul 2. lander på Flyvestation Værløse 8. juni – Dr Robert Ballard lokaliserer skibsvraget af tyskernes største slagskib under 2. verdenskrig, Bismarck, ud for den franske kyst. Skibet blev sænket af engelske Royal Air Force i 1941 18. juni - ved den anden omgang af valget i Polen befæster Solidaritet sin stilling ved at erobre 7 pladser i det nye Senat - og har dermed 99 af de 100 pladser i Senatet 21. juni - tre arbejdere i Shanghai i Kina bliver henrettet for at have sat ild til et tog i forbindelse med studenterdemonstra­tionerne tidligere på måneden. Det var de første af en hel stribe henrettelser, der var myndighedernes straf for de store demonstrationer i hovedstaden Beijing og enkelte andre byer. De tre blev henrettet ved nakkeskud i overværelse 3.000 tilskuere. Dagen efter blev 7 henrettet i Beijing, dømt for voldsaktioner i forbindelse med militærets angreb på studenterne på Den Himmelske Freds Plads den 4. juni

Juli 19. juli - 112 af 296 passagerer på en amerikansk DC-10’er omkommer, da flyet styrter i nærheden af Sioux City i Iowa, USA 20. juli – den Burmesiske oppositionsleder, Aung San Suu Kyi, bliver sat i husarrest, og bliver først løsladt i 2010 efter 21 års indespærring 27. juli - Christer Pettersson idømmes livsvarigt fængsel for mordet på Olof Palme. Han frikendes dog senere på året ved en højere retsinstans

August thumb|her ses Den Baltiske kæde i Riga d. 23. august 1989 August – Asteroiden 4769 Castalia opdages ved hjælp af radar fra Arecibo 14. august - Sydafrikas præsident Pieter Willem Botha går af på grund af politiske uenigheder med udenrigsminister Frederik Willem de Klerk, der dagen efter overtager præsidentposten 19. august - Polen får sin første ikke-kommunistiske leder i 42 år, da Solidarność-lederen Tadeusz Mazowiecki indsættes som premierminister 19. august - Den paneuropæiske picnic finder sted ved grænsen mellem Østrig og Ungarn nær byen Sopron 20. august - 55 omkommer, da en såkaldt festbåd, Marchioness, bliver påsejlet af en pram på Themsen midt i London. 83 overlever kollisionen, der er en af de alvorligste nogensinde på Themsen 23. august – Den baltiske kæde finder sted i de baltiske lande; 2 mio. mennesker dannede en 600 km lang menneskelig kæde. Det var ment som en demonstration med Sovjets besættelse af de tre lande 25. august - den amerikanske rumsonde "Voyager 2" får kontakt med planeten Neptun efter at have tilbagelagt 7 milliarder km på 12 år. Billeder af planeten sendes ned til Jorden 27. august - Verdens længste godstog på godt 7 kilometers længde når frem til bestemmelsesstedet Saldanha i Sydafrika. Der er 660 godsvogne, en tankvogn og en passagervogn koblet på toget

September

8. september - Partnair Flight 394 forulykker i Skagerrak, 18 km. ud for Hirtshals 10. september - Ungarn åbner sine grænser mod vesten, hvilket får tusinder af østtyskere til at benytte lejligheden til at forlade østblokken og søge ophold i Vesten 11. september - tusindvis af østtyskere kommer til Vesttyskland via Ungarn og Østrig. Flygtningene var blot en del af den største udvandring fra DDR siden Berlinmuren blev opført i 1961 13. september - den største protestmarch i 30 år i Sydafrika gennemføres i Kapstaden med 12.000 deltagere. Marchen, der oprindelig var blevet forbudt af politiet, var en protest mod nedskydningen af 23 mennesker en uge tidligere. Den fungerende præsident, de Klerk, ændrede forbuddet og protestmarchen blev fredeligt gennemført 19. september - Vietnamesiske tropper trækkes tilbage fra Cambodia 21. september - de vietnamesiske besættelsestropper påbegynder tilbagetrækning fra Kampuchea efter deres invasion årsskiftet 1978-79

Oktober 1. oktober - et homoseksuelt par bliver som de første i verden viet på Københavns Rådhus 7. oktober – Ungarns kommunistiske parti, erklærer sig efter afstemning som ophørt, og forsætter i stedet ad en socialistisk vej 12. oktober - resterne af Shakespeare's "Globe" teater identificeres af arkæologer, som arbejder på sydbredden af Themsen 17. oktober – Loma Prieta-jordskælvet, der var et jordskælv på 7,1 richter i Californien. Los Angeles og San Francisco bliver hårdest ramt, og 63 dør og næsten 4000 såres 17. oktober - Die Wende: Politbureauet i DDR's kommunistparti afsætter Erich Honecker fra posten som generalsekretær og derved landets leder 18. oktober - DDR's leder Erich Honecker træder tilbage 19. oktober - i Ungarn vedtager parlamentet en lov om fri partidannelse. 23. oktober – Ungarn bliver selvstændig efter 33 år med sovjetisk domineret styre 31. oktober - Tycho Brahe Planetarium i København indvies

November 7. november - DDR’s kabinet træder tilbage efter uroligheder og demonstrationer i mange byer. Dagen efter træder hele Politbureauet tilbage 7. november - for første gang i byen New Yorks historie bliver en sort valgt til borgmester, da et flertal af vælgerne stemmer på demokraten David Dinkins 9. november – Berlinmuren åbnes ca. kl. 21:30 ved Bornholmer Straße. Flere andre grænseovergange åbner hurtigt efter, og Den Kolde Krig er ved at tage sin ende 10. november – Kommunistregimet i Bulgarien væltes 11. november - Mimi Jakobsen efterfølger sin far, Erhard Jakobsen, som formand for partiet Centrum-Demokraterne 13. november - Tjekkoslovakiet åbner sine grænser, blot få dage efter Berlinmurens fald 16. november - Fløjlsrevolutionen starter i Tjekkoslovakiet med en studenterdemonstration i Bratislava 17. november – deltagere i en fredelig studenterdemonstration i Prag gennembankes af det kommunistisk politi. Datoen markerer begyndelsen på fløjlsrevolutionen, som vælter den kommunistiske regering 17. november - Bulgariens parlament vælger Petar Mladenov til præsident efter at have afsat Todor Zhivkov, der havde siddet på magten siden 1971. Mladenov stiller frie valg i udsigt. 17. november - 92 omkommer ved en kulmineulykke i Jugoslavien syd for hovedstaden Beograd. Det er en af de alvorligste mineulykker nogensinde i Jugoslavien 21. november – der afholdes kommunal- og amtsrådsvalg i Danmark 28. november – Efter uger med demonstrationer i Tjekkiet, meddeler det kommunistiske parti, at de går af som landets diktatoriske parti. Kort efter afholdes det første valg i 40 år, og landet er fri af Sovjet.

December 1. december - Mikhail Gorbatjov modtages i audiens af pave Johannes Paul II. De aftaler at genoprette de diplomatiske forbindelser, der har været afbrudt siden 1917 4. december - Privatbanken, Andelsbanken og Sparekassen SDS fusionerer under navnet Unibank 6. december – École Polytechnique-massakren: en antifeministisk revolvermand myrder 14 unge kvinder ved École Polytechnique i Montreal. 17. december – Fernando Collor de Mello vinder det første valg i Brasilien i 29 år. 17. december – Det første hele The Simpsons afsnit bliver vist for første gang. Det er juleafsnittet der hedder Simpsons Roasting on an Open Fire 20. december - Panamas diktator Manuel Noriega skjuler sig i Vatikanets ambassade, da USA landsætter 20.000 soldater i Panama. Han udleveres senere til USA og dømmes for narkosmugling