Ahmed Akkari (født 1978 i Libanon), er en dansk politisk aktivist, som i 2005 blev kendt som talsmand for en gruppe fremtrædende imamer, der protesterede mod offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne i Jyllands-Posten. Han har siden undskyldt sin rolle og brudt med det islamistiske miljø, som han i bøger og interviews har kritiseret for at skade integrationen af muslimer i Vesten.
Baggrund Akkari og hans familie kom til Danmark i 1985, efter at familiens hjem i Tripoli i det nordlige Libanon blev bombet. De bosatte sig i Hurup i Thy, men vendte efter eget valg tilbage til Libanon i 1991. Året efter ønskede familien imidlertid at vende tilbage til Danmark, hvilket dog ikke umiddelbart var muligt. Først efter at Ahmed Akkari havde været i medierne, fik familien humanitær asyl. Akkari erindrede hjemmet som nærmest antireligiøst der ikke var interesseret i at Akkari skulle komme i kontakt med de traditionelle indvandrermiljøer, men at han i stedet skulle lære dansk så hurtigt som muligt og gå til fodbold.
Ahmed Akkari er uddannet lærer fra Århus Seminarium og kandidat i pædagogisk sociologi fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse. Han har desuden kortere uddannelser i projektstyring og personalehåndtering fra Erhvervsakademi Aarhus. Han har siden 2003 haft arbejde som lærer og i offentlige forvaltninger senest i Grønland.https://knr.gl/da/nyheder/ahmed-akkari-igen-skolel%C3%A6rer-i-narsaq
Under Muhammedkrisen blev han talsmand for gruppen af danske imamer og muslimske organisationer, der ønskede at protestere imod publiceringen af tegningerne i Jyllands-Posten. Krisen gav anledning til stor debat om Akkaris person.
I august 2008 flyttede han til Narsaq, Grønland, hvor han underviste på folkeskolen Narsap Atuarfia i Sydgrønland i engelsk og dansk. Hans flytning og virke gav i øvrigt anledning til en del debat i Grønland. Han flyttede i efteråret 2010 fra Grønland og til Libanon. I de følgende år arbejdede han for en investeringsfond, før han i sommeren 2013 vendte tilbage til Danmark.
I august 2013 stod Akkari offentligt frem i en række artikler. Hovedsageligt i dagbladene BT og Berlingske Tidende. I disse artikler tog han kraftigt afstand fra sine tidligere handlinger og advarede om en stigende radikalisering med moskeer og imamer, der bruger islam til at skabe modstand mod Danmark og vestlige værdier. Han gav samtidig en offentlig undskyldning til blandt andre Naser Khader, Kurt Westergaard og Anders Fogh Rasmussen, som alle var blevet udsat for trusler i forbindelse med debatten om Muhammed-tegningerne. Akkaris udmeldinger førte til trusler imod hans sikkerhed, og han måtte gå under jorden i en periode, indtil han i sommeren 2014 igen flyttede til Grønland.
Akkari har været libanesisk gift, og har to sønner og en datter. Han blev dansk statsborger i 2005.
Han blev i 2013 skilt fra hustruen, som stadig bor i Tripoli.
Politik Akkari stod 9. juni 2020 frem som medstifter af et nyt politisk parti med navnet "Nyt centrum-venstre". Partiet er stiftet sammen med Hanna Ziadeh og Jens Bajhttps://www.dr.dk/nyheder/politik/tidligere-imam-ahmed-akkari-stifter-nyt-parti. Partiet opnåede ikke vælgererklæringer nok til at kunne stille op til folketingsvalget i 2022. Siden har partiet været 'i dvale.'
Holdninger og synspunkter på islamisme og integration af muslimer
På grund af sin fortid som islamisk fundamentalist har Akkari haft oplevelser tæt på de ledende cirkler i islamistiske miljøer, og efter at han gjorde op med sin fortid, har han brugt sin viden hyppigt i debatten om integration af muslimer og islamisk fundamentalisme. Han mener, at forsøget på at integrere muslimer i det hele taget er en fiasko, og har rettet kritik mod danske islamforskere, som han mener har manglet mod til at se problemet i øjnene. Bl.a. har Akkari nævnt forskere som Jørgen Bæk Simonsen og Jakob Skovgaard-Petersen samt Jesper Petersen som problematiske, hvor f.eks. den sidstnævnte har afvist, at imamer skulle spille en afgørende rolle som meningsdannere for danske muslimer, hvilket Akkari helt afviser.
Akkari fungerede i en årrække som imam i moskeer i blandt andet Aalborg, Aarhus, Odense og København. Han siger i dag, at moskeerne og deres religiøse ledere i det skjulte prædiker en meget ortodoks version af islam, som på mange områder er i direkte modstrid med danske og vestlige love og værdier. Ifølge Akkari er moskeerne dermed med til at skade integrationen af muslimer i Danmark.
Akkari påpeger, at moskeerne og imamerne som religiøse autoritetsfigurer har et skjult magtmonopol i det muslimske miljø, hvor mange er optaget af at følge islams ord for at undgå synd og udskamning i nærmiljøet.
Akkari peger på, at der siden 1980erne har været en bølge af islamisk missionering fra lande som Saudi Arabien, som med prædikanter og finansiering påvirker den version af Islam, der prædikes i Europa.
Akkari har også rettet kritik mod yderpolitiske partier, og langet efter både venstre- og højrefløjen, som han mener vanskeliggør integrationen af muslimer. F.eks. har højrefløjens uforsonlige og generaliserende retorik skubbet muslimerne i armene på venstrefløjen, der igen af misforstået tolerance har accepteret de mest konservative kræfter i muslimske miljøer, og peget på Enhedslisten og De Radikale som i Folketingsvalget 2019 søgte stemmer via muslimske foreninger i udsatte områder. Akkari finder det kritisk og udtaler i den sammenhænng at: ”Det går ud over dem, der i forvejen er ressourcesvage, fordi de går til eliten i håbet om flere rettigheder, men eliten bruger dem til at få magt og holder dem fast i traditionalisme. Det er en forkert vej at gå”.https://www.berlingske.dk/debatinterview/ahmed-akkari-integrationen-af-muslimer-er-en-fiasko-og-danske. Ahmed Akkari: Integrationen af muslimer er en fiasko – og danske forskere lukker øjnene for problemerne. Berlingske.dk. 26. oktober 2019. Troels Heeger.
Samfundsdebat og kontroverser Akkari har gentagne gange markeret sig i den offentlige danske debat og ikke sjældent skabt kontroverser, særligt i forbindelse med Muhammedkrisen.
Akkari optrådte første gang i de danske medier i Aalborg Stiftstidende. Avisens artikler betød at familien fik humanitær asyl.Han var indtil 2000 ansat på Lykkeskolen i Aarhus.<ref name="Akkari i medieblækspruttens arme"> Han optrådte igen i 1994 som 14-årig i radiomontagen På flugt i Danmarks Radio. Her blev han fremstillet som en provinsteenager, der ville spille fodbold og hvis familie havde rejst tilbage til Libanon da han var 11 år, og hvor de fik deres danske opholdstilladelse inddraget.
Bibliografi Min afsked med islamismen – Muhammedkrisen, dobbeltspillet og kampen mod Danmark. Fortalt til Martin Kjær Jensen. BT/Berlingske Media Forlag/People's Press, 2014. (2. udgave 2016, ). Mod til at tvivle - en fortælling om eksil, humanisme og hvilken forskel et bibliotek kan gøre. Fortalt til Lars Hvidberg. Gyldendal, 2018.
Referencer
Eksterne henvisninger People's Press: Ahmed Akkari
Kategori:Danske muslimer Kategori:Muhammed-tegningerne Kategori:Voldsdømte fra Danmark Kategori:Personer fra Qaqortoq