John Mayall & the Bluesbreakers er en britisk blues-gruppe, ledet af John Mayall. John Mayall & the Bluesbreakers blev dannet i starten af 1960'erne og fik stor indflydelse på den britiske blues rock, bl.a. i kraft af, at gruppen blandt sine skiftende medlemmer talte en lang række musikere der senere kom til at præge britisk musik: Eric Clapton og Jack Bruce (begge senere medlemmer af Cream), Peter Green, John McVie og Mick Fleetwood (senere medlemmer af Fleetwood Mac), Mick Taylor (senere medlem af The Rolling Stones), Don Harris, Harvey Mandel, Larry Taylor, Aynsley Dunbar, Dick Heckstall-Smith, Andy Fraser, Johnny Almond og Jon Mark. John Mayall & the Bluesbreakers kom derved til at fungere som en slags skole for britisk blues rock og rock

Historie

The Bluesbreakers blev dannet i de tidlige 60'ere med en stadig skiftende besætning. Eric Clapton blev medlem af gruppen i 1965 blot et par måneder før udgivelsen af gruppens første album. Clapton havde kort inden forladt The Yardbirds for at spille blues, og han gjorde blues-indflydelsen tydelig hos The Bluesbreakers

Gruppen opnåede i 1966 gode hitlisteplaceringer med sit album Bluesbreakers. Clapton forlod senere samme år gruppen sammen med Jack Bruce for at danne Cream. Clapton blev erstattet af Peter Green, som i 1967 forlod gruppen for at danne Fleetwood Mac. Green blev erstattet af Mick Taylor, som blev i gruppen frem til 1969 hvor han blev medlem af Rolling Stones.

Siden slutningen af 1960'erne har The Bluesbreakers udsendt en lang række albums og har turneret over det meste af verden, uden dog at opnå den anerkendelse og popularitet de havde i 1960'erne. I 1982 samlede John Mayall nogle af de "gamle" Bluesbreakers (Mick Taylor, John McVie og Colin Allen) til en turné. Lydoptagelse herfra er at finde på albummet "1982 Reunion Concert". Kort efter engagerede han Walter Trout og Coco Montoya og fik dermed for første gang samtidig 2 lead – guitarister af høj klasse. Bandet gæstede bl.a. Midtfyns Festival 1986, en begivenhed som blev optaget af Danmarks Radio. I 2003 fejrede John Mayall sin 70th Birthday Concert med en række af gruppens tidligere medlemmer. I 2006 er gruppen stadig aktiv efter at have eksisteret i mere end 40 år.

Diskografi 1966: John Mayall Plays John Mayall 1966: Blues Breakers with Eric Clapton 1967: A Hard Road 1967: Bluesbreakers with Paul Butterfield 1967: Crusade 1967: Blues Alone 1968: Diary of a Band Volume 1 1968: Diary of a Band Volume 2 1968: Bare Wires 1968: Blues from Laurel Canyon 1969: Looking Back 1969: Thru The Years 1969: Primal Solos 1969: The Turning Point 1970: Empty Rooms 1970: USA Union 1971: Back to the Roots 1971: Memories 1972: Jazz Blues Fusion 1973: Moving On 1973: Ten Years Are Gone 1974: The Latest Edition 1975: New Year, New Band, New Company 1975: Notice to Appear 1976: Banquet in Blues 1977: Lots of People 1977: A Hard Core Package 1978: Last of the British Blues 1979: The Bottom Line 1980: No More Interviews 1982: Road Show Blues 1982: Return of the Bluesbreakers 1985: Behind the Iron Curtain 1987: Chicago Line 1988: The Power of the Blues 1988: Archives to Eighties 1990: A Sense of Place 1992: 1982 Reunion Concert 1992: Cross Country Blues 1993: Wake Up Call 1995: Spinning Coin 1997: Blues for the Lost Days 1999: Padlock on the Blues 1999: Rock the Blues Tonight 1999: Live at the Marquee 1969 1999: The Masters 2001: Along For The Ride 2002: STORIES 2003: Rolling With The Blues 2004: The Turning Point Soundtrack 2005: Road Dogs

Derudover fire albums, som kun er udgivet via John Mayalls website: 2000: Time Capsule 2001: UK Tour 2K 2001: Boogie Woogie Man 2003: No Days Off

DVD'er 1982: Jammin' With the Blues Greats 2003: 70th Birthday Concert CD & DVD (med Eric Clapton) 2004: The Godfather of British Blues/Turning Point DVD

Kun fra Mayalls website: 2004: Cookin' Down Under DVD

Eksterne henvisninger John Mayalls website

Kategori:Musikgrupper fra Storbritannien