AC/DC er et hard rock-band, som blev dannet i Sydney, Australien i 1973 af brødrene Angus og Malcolm Young. Gruppen anses for at være pionerer inden for heavy metal. Gruppens medlemmer har dog altid klassificeret deres musik som rock 'n' roll".
AC/DC gennemgik flere medlemsudskiftninger, inden de fik udgivet deres debutalbum High Voltage i 1975. Besætningen forblev derefter stabil, indtil bassisten Cliff Williams afløste Mark Evans i 1977. I 1979 indspillede bandet sit succesrige album Highway to Hell. Efterfølgende døde forsangeren Bon Scott 19. februar 1980 efter en nat med et stort alkoholforbrug, hvor han til sidst blev kvalt i sit eget opkast. I et kort stykke tid overvejede gruppen at gå i opløsning, men fandt så sangeren Brian Johnson, der afløste Scott. Det samme år udgav de deres syvende studiealbum, Back in Black. Bandets næste album For Those About to Rock We Salute You blev også meget populært og var det første hard rock-album, der nåede førstepladsen i USA. AC/DC's popularitet havde en tilbagegang, kort tid efter at trommeslageren Phil Rudd forlod bandet i 1983. Det lave pladesalg fortsatte indtil udgivelsen af The Razors Edge i 1990. I 1995 sluttede Phil Rudd sig atter til bandet og bidrog til albummet Ballbreaker. Stiff Upper Lip blev udgivet i 2000 og blev godt modtaget af anmelderne. Det nyeste album, Rock or Bust, udkom i 2014.
AC/DC har solgt mere end 200 millioner album verden over, hvilket inkluderer 75 millioner album i USA. Det verdensomspændende pladesalg af Back in Black ligger på omtrent 50 millioner. Med bare 27 millioner solgt i USA alene, hvilket gør det til det tredje bedst sælgende album i USA til dato. På verdensplan er Back in Black kun overgået af Michael Jacksons album "Thriller" ifølge "Recording Industry Association of America".
AC/DC blev placeret som nummer fire på VH1's liste over de 100 største hard rock-kunstnere, og blev af MTV placeret som det syvende "største heavy metal-band til dato."
Biografi Brødrene Angus, Malcolm, og George Young blev født i Glasgow, Skotland, og flyttede til Sydney i Australien med det meste af deres familie i 1963. George var den første, der lærte at spille guitar. Han blev medlem af The Easybeats, der var Australiens mest succesrige band i 1960'erne. I 1966 blev de det første lokale rockband, der havde et internationalt hit med sangen "Friday on my Mind".
Malcom fulgte i Georges fodspor og sluttede sig til bandet The Velvet Underground fra Newcastle, New South Wales, (skal ikke forveksles med bandet Velvet Underground fra New York).
De tidlige år I november 1973 stiftede Malcolm og Angus Young AC/DC og rekrutterede bassisten Larry Van Kriedt, sangeren Dave Evans, og trommeslageren Colin Burgess, (eks-medlem af Master's Apprentices).
Bandet havde sin første optræden på en klub ved navn Chequers i Sydney nytårsaften 1973. De skrev senere kontrakt med det EMI-distribuerede pladeselskab Albert Productions fra Australien og New Zealand. De tidlige besætninger i bandet skiftede ofte; Colin Burgess blev fyret, og flere bassister og trommeslagere røg ud af bandet i løbet af det følgende år.
På dette tidspunkt havde Angus Young fået sig en skoleuniform, han brugte på scenen. Den oprindelige uniform var formentlig taget fra hans secondary school, Ashfield Boys High School i Sydney. Idéen til denne udklædning kom fra hans søster Margaret. Angus havde prøvet andre kostumer som Spiderman, Zorro, en gorilla og en parodi på Superman med navnet Super-Ang på brystet. I deres tidlige karriere klædte de fleste af medlemmerne sig faktisk i en form for oppiftet eller satineret tøj, men denne fremgangsmåde blev droppet, da de opdagede, at gruppen Skyhooks, fra Melbourne allerede havde taget denne ide til sig i deres sceneoptrædener.
Brødrene Young besluttede, at Evans ikke var en passende frontfigur for gruppen, da de følte han var mere en glam rocker som Gary Glitter.
På scenen blev Evans også af og til afløst af bandets første manager Dennis Laughlin, som oprindelig var forsanger for Sherbet, dog inden Daryl Braithwaite sluttede sig til dem. Evans havde interne problemer med Laughlin, som også bidrog til bandets ilde syn på Evans. I mellemtiden var den erfarne sanger Ronald Belford "Bon" Scott og ven af George Young interesseret i at blive forsanger.
Bon Scott-æraen (1974–1980) I september 1974 afløste Bon Scott Dave Evans. Scott var tidligere sanger i The Spektors (1964-66), The Valentines (1966-70), og Fraternity (1970-73). Bandet havde kun indspillet en single med Evans: "Can I Sit Next to You" / "Rockin' in the Parlour." "Can I Sit Next to You" blev senere genindspillet med Bon Scott under titlen "Can I Sit Next to You Girl".
I januar 1975 var deres debutalbum High Voltage, (kun udgivet i Australien og i 1976 i resten af verden) indspillet, hvilket tog dem ti dage. Det var baseret på et instrumentalt nummer skrevet af Young brødrene og med en sangtekst tilføjet af Scott.
I løbet af nogle få måneder havde bandets besætning stabiliseret sig og bestod af Scott, brødrene Young, bassisten Mark Evans og trommeslageren Phil Rudd. Senere samme år udgav de singlen "It's a Long Way to the Top (If You Wanna Rock 'n' Roll)," som blev deres mangeårige hymne. Den var inkluderet på deres andet album T.N.T., der også kun blev udgivet i Australien og New Zealand. Albummet indeholdt også den anden klassiker "High Voltage" med samme navn som debutalbummet.
Mellem 1974 og 1977 blev de hjulpet på vej af deres regelmæssige optræden på Molly Meldrums Countdown, et landsdækkende popmusikprogram, hvor AC/DC blev et af de mest populære og succesrige bands i Australien. Bandets show den 3. april 1977 var deres sidste tv-optræden i over tyve år.
International succes (1976–1978) I 1976 skrev bandet en international pladekontrakt med Atlantic Records og turnerede efterfølgende over hele Storbritannien og Europa. De opnåede uvurderlig erfaring på stadionturneen, hvor de spillede som opvarmning for førende hard rockbands som Kiss, Aerosmith, Styx og Blue Öyster Cult, og sammen med Cheap Trick stod gruppen også som hovednavn.
Det første AC/DC-album, der fik verdensomspændende udgivelse, var i 1976 og indeholdt en samling af numre taget fra High Voltage og T.N.T.-albummene. Den internationale udgivelse fik navnet High Voltage og blev udgivet af pladeselskabet Atlantic Records. Pladen solgte over tre millioner eksemplarer verden over, delvis på grund af sin popularitet blandt det britiske punkpublikum. Valget af numrene til albummet lænede sig mest mod den nyeste udgivelse T.N.T. og inkluderede kun to sange fra deres første LP. Bandets næste album Dirty Deeds Done Dirt Cheap blev udgivet samme år, både den australske og den internationale version ligesom sine forgængere. Sangene på pladen varierede verden over: På den internationale udgave var sangen "Rocker" fra T.N.T. inkluderet, og på den australske udgave var sangen "Jailbreak" inkluderet, (som i dag findes på deres opsamlings-ep '74 Jailbreak fra 1984 eller som liveversion på Live fra 1992). Dirty Deeds blev ikke udgivet i USA før 1981, hvor bandets karriere var på sit højeste.
Efter indspilningerne af den internationale udgivelse Let There Be Rock i 1977 blev bassisten Mark Evans fyret på grund af personlige problemer med Angus Young. Han blev afløst af Cliff Williams, som også sang kor sammen med Malcolm Young. Ingen af brødrene Young har uddybet fyringen af Evans, selvom Richard Griffith, CEO for Epic Records og bookingagent for AC/DC, i midten af 1970'erne udtalte sig: "I ved, at Mark ville aldrig komme til at holde, han var bare en lidt for flink fyr."
AC/DC var fik dannende indflydelse på New Wave of British Heavy Metal bands som Saxon og Iron Maiden, der dukkede op sent i 1970'erne, som en reaktion på tilbagegangen af traditionelle heavy metal-bands fra de tidlige 1970'ere. I 2007 omtalte kritikere AC/DC sammen med Thin Lizzy, UFO, Scorpions og Judas Priest som "den anden generation af stjerner, der er klar til at træde ind i revnen, som de gamle forsvindende vagter."Elliott, Paul. "Never Mind the Bollocks". Mojo (February 2007)
Succes i USA (1977–1979) AC/DC's første offentlige omtale i Amerika kom gennem radiostationen i Michigan, AM 600 WTAC, i 1977. Stationens manager Peter C. Cavanaugh hyrede bandet til at spille i Flints Capitol Theater. AC/DC's opvarmningsband ved denne koncert var MC5, som kortvarigt blev genforenet og accepterede at spille til begivenheden. AC/DC åbnede med sin populære sang "Live Wire" og sluttede af med "It's a Long Way to the Top (If You Wanna Rock 'n' Roll)".
AC/DC endte med at blive identificeret med punkbevægelsen af den britiske presse. Deres omdømme sørgede for, at de overlevede punk-revolutionen i de sene 1970'ere og beholdt en kultpublikum i Storbritannien igennem hele perioden. Angus Young opnåede berygtethed da han månede publikummet gennem deres liveoptræden.
Ved udgivelsen af Powerage i 1978 fik bassisten Cliff William sin debut, og med dets hårdere riff, fulgte det blåtrykte sæt af Let There Be Rock. "Rock 'n' Roll Damnation" blev den eneste single på Powerage. Under turnéen til Powerage-albummet blev showet ved Apollo Theatre i Glasgow indspillet og udgivet som If You Want Blood You've Got It i 1978, der indeholdt klassiske sange som "Whole Lotta Rosie", "Problem Child", og "Let There Be Rock," såvel som senere kendte numre som "Riff Raff." Livealbummet var det sidste, der blev produceret af Harry Vanda og George Young med Bon Scott som sanger, selvom Vanda og Young senere producerede Blow Up Your Video, hvilket påstås at være AC/DC's mest undervurderede album.
Bandets sjette album Highway to Hell blev produceret af Mutt Lange og udgivet i 1979. Det blev den første AC/DC-plade, som kom på USA's top-100, hvor den nåede en 17.-plads , og det førte bandet op i ligaen af førende hard rock-bands. Highway to Hell lagde en forøget vægt på korvokalerne, men bibeholdt signaturlyden: de høje, simple, bankende riff og rytmiske backbeats. Den sidste sang, "Night Prowler", har to hurtige åndedrag i begyndelsen af sangen og forsøger at skabe en tone af frygt og afsky.
Bon Scotts død (1980) thumb|220 px|Bon Scotts grav med beliggenhed i Fremantle, Vestaustralien Den 19. februar 1980 besvimede Bon Scott efter en kæmpe natlig druktur i London og blev efterladt i en bil ejet af en bekendt ved navn Alistair Kinnear. Næste morgen skyndte Kinnear sig af sted med ham til King's College hospitalet i Camberwell, hvor Scott blev erklæret død ved ankomsten. Selvom rygterne påstår, at grunden til Scotts død var kvælning i sit eget opkast, lyder den officielle årsag på akut alkoholforgiftning og død ved ulykke. Scotts familie begravede ham i Fremantle, Vestaustralien i det område, de immigrerede, da han var et barn.
Uoverensstemmelse i den officielle redegørelse for Scotts død blev nævnt i konspirationsteorier, der har foreslået, at Scott døde af en heroinoverdosis eller blev dræbt af udstødningsgas, som var ført ind i bilen, eller at Kinnear slet ikke eksisterede Yderligere var Scott astmatiker, og temperaturen var under frysepunktet, den morgen han døde.
Jagten på en ny forsanger Som følge af Scotts død havde AC/DC i en kort periode besluttet sig for at gå i tænkeboksen. Til sidst besluttede de sig dog for at fortsætte da de mente, Scott ville have ønsket det, og 3 forskellige kandidater blev anset som passende afløser.
Sangeren Terry Slesser (tidligere medlem af Back Street Crawler) henvendte sig, men valgte ikke at slutte sig til et etableret band. I stedet for fik han sig en succesrig solokarriere, som inkluderede hans bidrag til sangen "Rainbow's Gold". Buzz Shearman (eks-Moxy) kunne heller ikke slutte sig til bandet på grund af problemer med stemmen. De tilbageværende AC/DC-medlemmer valgte derfor den tidligere forsanger for Geordie Brian Johnson.