thumb|right|upright|Skilt der angiver motorvej i Danmark
Der er 1.298 km motorvej i Danmark (2021). Motorvejsnettet er opbygget som et stort H, hvor motorvejene mellem Aalborg og den dansk-tyske grænse og mellem Helsingør og Sydsjælland danner de lodrette linjer, mens motorvejen henover Fyn forbinder disse to linjer. Denne struktur, som stod færdig med bygningen af Storebæltsforbindelsen i 1998, kaldes Det store motorvejs-H. Dog blev Sydmotorvejen omkring Guldborgsund først opgraderet fra motortrafikvej til motorvej i 2007. Herefter er der bygget flere mindre motorveje.
Eksisterende motorveje og motorveje under anlæg thumb|250px|Danske motorvejsnet De større danske veje er opdelt i europaveje, primærruter og sekundærruter, og vejdirektoratet har navngivet de danske motorveje.
LandsdelNavnNummerStrækningLængdeJyllandFrederikshavnmotorvejenMotorvejskryds Vendsyssel – Frederikshavn51JyllandHirtshalsmotorvejenMotorvejskryds Vendsyssel – Hirtshals57JyllandThistedgrenenMotorvejskryds Vendsyssel – Høvejen0,5JyllandNørresundbygrenenNordjyske Motorvej frakørsel 22 – Hjørringvej0,5JyllandKridtsvingetNordjyske Motorvej frakørsel 23 – Østre Allé1JyllandÅdalsmotorvejenNordjyske Motorvej frakørsel 27 – Sønderbro2JyllandNordjyske MotorvejMotorvejskryds Aarhus Nord – Motorvejskryds Vendsyssel114JyllandÅrhus Syd MotorvejenMotorvejskryds Aarhus Syd – Viby J9JyllandØstjyske MotorvejLillebæltsbroen – Motorvejskryds Aarhus Nord99JyllandMessemotorvejen Motorvejskryds Herning Syd – Sinding14JyllandHerningmotorvejen Brabrand – Herning Ø36JyllandSilkeborgmotorvejenLåsby – Funder29,2JyllandDjurslandmotorvejenMotorvejskryds Aarhus Nord – Løgten17JyllandMidtjyske MotorvejMotorvejskryds Vejle – Herning N64,1JyllandHolstebromotorvejen Sinding – Holstebro N29JyllandEsbjergmotorvejenMotorvejskryds Kolding Vest – Esbjerg S66JyllandTaulovmotorvejenMotorvejskryds Fredericia – Motorvejskryds Kolding9JyllandSønderjyske MotorvejMotorvejskryds Skærup – Frøslev97JyllandSønderborgmotorvejenMotorvejskryds Kliplev – Sønderborg26FynFynske MotorvejLillebæltsbroen – Storebæltsbroen77FynSvendborgmotorvejenMotorvejskryds Odense – Svendborg35SjællandHelsingørmotorvejen Østerbro – Helsingør36SjællandHillerødmotorvejenUtterslev Mose – Høbjerg19SjællandLyngbymotorvejenMotorvejskryds Kgs. Lyngby – Virum5SjællandMotorring 3 Motorvejskryds Avedøre – Motorvejskryds Kgs. Lyngby21SjællandFrederikssundmotorvejen (ikke færdigbygget)Motorvejskryds Rødovre – Tværvej9SjællandMotorring 4Motorvejskryds Ishøj – Ballerup15SjællandHolbækmotorvejenVigerslev – Tuse62SjællandKalundborgmotorvejen (ikke færdigbygget)Motorvejskryds Holbæk – Dramstrup13,5SjællandØresundsmotorvejenFrakørsel 20 – Øresundsbroen9SjællandAmagermotorvejenMotorvejskryds Avedøre – Frakørsel 209SjællandKøge Bugt Motorvejen Motorvejskryds Avedøre – Motorvejskryds Køge Vest28SjællandVestmotorvejenMotorvejskryds Køge Vest – Storebæltsbroen71Sjælland, Lolland og FalsterSydmotorvejen Motorvejskryds Køge Vest – Rødbyhavn121
Danmarks første motorveje Debat inden anlæggelse I 1936 blev et 685 km motorvejsnetværk designet af bl.a. Kampsax og Højgaard & Schultz til en formodet pris på 219 mio. kr. De foreslåede strækninger var København-Esbjerg (med Storebæltsbro), Kruså-Hirtshals, og København-Rødby.Marstrand, Vilhelm. "Det store vej- og broprojekt" side 68-70 Ingeniøren, 14 Marts 1936. Tilgået: 28 December 2014.
Start på anlæg af den første motorvej
I 1941 blev der, efter henvendelse fra den tyske besættelsesmagt, vedtaget en lov om "tilvejebringelse af en Jernbane- og Automobilfærgefart over Femern Bælt, udgående fra Rødby Havn med tilhørende Jernbaneforbindelser". Samtidig vedtog man at bygge en motorvej fra Rødbyhavn via Maribo til Sakskøbing.www.vejdirektoratet.dk – Historien bag Danmarks motorveje
Arbejdet med strækningen blev officielt sat i gang 14. september 1941, da minister for offentlige arbejder Gunnar Larsen tog det første spadestik. Ved krigens slutning var jordarbejder og broer bygget færdige, men så gik arbejdet i stå.
I 1963 blev færgelinjen Rødbyhavn-Puttgarden mellem Tyskland og Danmark indviet, og knap 5 km motorvejstrækning, som var påbegyndt i 1941 på Lolland, blev bygget færdig for at give tilslutning til færgelejet. Senere blev hele den oprindelige strækning forbi Maribo og Sakskøbing færdigbygget med en samlet længde på 18,5 km.
I dag indgår Fugleflugtslinjen som en del af E47.
Danmarks første færdige motorvej I 1942 blev "Lov om Anlæg af Motorvej vest om København samt Udbygning af Hørsholmvej som Motorvej" vedtaget. I 1946 gik arbejdet imidlertid i stå, og først i 1954 vedtog staten en ny anlægslov.
"Hørsholmvejen" blev indviet 23. januar 1956 og gik fra Jægersborg til Brådebæk.www.vejdirektoratet.dk – Åbningsdagen Arbejdet med vejen var allerede påbegyndt i 1938 af Københavns og Frederiksborg amter. Projektet var tænkt som beskæftigelsesarbejde.
Danmarks første motorgade Lyngbymotorvejen, som senere blev omdøbt til - og indgår i den sydligste del af - Helsingørmotorvejen, blev bygget som en motorgade i et forsøg på at indføre denne type motorvej i Danmark. En motorgade er en motorvej, der ikke er i niveau med de omgivende veje, men er nedgravet og med lokalveje på hver side til lokaltrafikken. Det havde flere fordele, da motorvejen vil være mere gemt og derfor ikke afgive så meget støj. I forbindelse med uheld ville motorvejstrafikken heller ikke kunne få konsekvenser uden for nedgravningen.
Man opgravede den firesporede hovedlandevej Lyngbyvejen, så den nye motorvej kom ned i 4-6 meters dybde fra gadeniveau. Alt imens skulle trafikken på den meget stærkt trafikerede vej forløbe uden problemer. Arbejdet med nedgravningen af vejen tog cirka 7 år. Motorgaden blev åbnet i etaper i 1973/74.
Planen var, at man skulle have fortsat med at have nedgrave hele Lyngbyvejen og videre ned ad Nørre Allé – Tagensvej til Søringen, men disse planer blev skrinlagt pga. meget stor modstand mod at nedrive huse og at få flere biler ind i Københavns centrum. En husrække i den nordlige side af Fredensgade nåede dog at blive nedrevet.
Det store motorvejs-H Oprindelsen I 1936 præsenterede nogle af de førende entreprenør- og ingeniørfirmaer i Danmark og Sverige en plan om et motorvejsnet, der i høj grad lignede det nuværende store H, dog uden forbindelsen til HelsingørVejhistorie nr. 16, efterår 2008: Steffen Elmer Jørgensen – "Den store plan – Det trafikøkonomiske udvalg og det store H" . 2. verdenskrig satte umiddelbart en stopper for overvejelserne, men på Lolland gik man i gang med byggeriet.
Senere blev drømmen dog ændret til også at indeholde Helsingør, og drømmen var nu et motorvejsnet, der gik som et H på strækningerne Helsingør – Rødbyhavn, Køge – Kolding samt Aalborg – Grænsen.
J. Humlums midtjyske linjeføring Professor i geografi Johannes Humlum foreslog i 1961, at motorvejen på langs af Jylland skulle anlægges i midten af halvøen, idet han antog:Humlum, Johannes. 1966 – "Landsplanlægningens Problemer", Munksgaard Forlag. s. 145
"at anlæggelsen af et sammenhængende motorvejsnet vil have en afgørende værdi for vort samfunds fremtidige udvikling, dets produktion, eksport og hele den økonomiske og sociale standard"
Humlums teori var, at en motorvejs anlæggelse ville medføre en udvikling af erhvervslivet i vejens nærhed, og en sådan udvikling var mere tiltrængt op gennem Midtjylland end i Østjylland. Desuden ville de lavere jordpriser gøre projektet billigere for staten.
Hensynet til den eksisterende erhvervsstruktur vejede dog tungere for de bevilgende myndigheder, som valgte den østlige linjeføring. Igen i 2007 blev en midtjysk motorvej foreslået, som aflastning af den kraftigt trafikerede strækning mellem Randers og Kolding.
Storebælt I 1957 blev bilfærgelinjen Halsskov – Knudshoved indviet. Indtil da blev bilerne fragtet over Storebælt af jernbanefærgerne mellem Korsør – Nyborg. Om sommeren var der meget lange bilkøer.
Følgende motorvejstrækninger til og fra den nye færge blev også indviet: Knudshoved – Nyborg Vest Halsskov – Vemmelev
Men også bilfærgerne blev en flaskehals, og efter omkring 100 års drøftelser var tiden kommet til seriøst at drøfte en fast forbindelse over Storebælt. I 1986 besluttede Folketinget at indlede byggeriet af Storebæltsbroen, Vestbroen åbnede for jernbanetrafik i 1997 og samtidigt blev DSB's jernbanefærger nedlagt. I 1998 åbnede Østbroen og samme år blev Vognmandsruten nedlagt.
Sparetider
For at spare penge blev det i 1976 besluttet, at kun det "Det lille motorvejs H" skulle bygges, dvs. at der ikke skulle bygges nye motorveje nord for Aarhus. Samtidig blev det besluttet, at standardtværprofilet, som på daværende tidspunkt var på 38 m for en 4-sporet motorvej, blev indskrænket til kun 26 m. Dette skete bl.a. ved en indsnævring midterrabatten fra 12 m til 3 m og ved en reduktion af sporbredden fra 3,75 m til 3,50 m.
I 1982 stoppede motorvejsbyggeriet helt, som følge af den store økonomisk krise i Danmark. Byggeriet af "Det store motorvejs-H" blev straks stillet i bero og ifølge flere beslutningstagere kunne man risikere, at det måske aldrig ville blive startet igen.
I kriseårene måtte man dog nødtvunget færdiggøre de arbejder, der allerede var skrevet kontrakter om, og man nåede at åbne følgende strækninger: Fynske Motorvej (Odense Vest – Langeskov) 1985 Sydmotorvejen (Udby-Eskilstrup) 1985 Sydmotorvejen (Farøbroerne) 1985 Sydmotorvejen (Sakskøbing-Eskilstrup) 1985 kun som motortrafikvej
Færdiggørelsen
I 1986 blev bygning af Storebæltsbroen vedtaget. Denne beslutning var redningen for færdiggørelsen af "Det store motorvejs-H", da man vurderede, at anlægget af Storebæltsbroen skulle følges af en færdiggørelse af motorvejsstrækningerne. Derfor blev der fundet penge til at få bygget de manglende strækninger.
I al sin iver for at få færdigbygget de sidste strækninger i motorvejs-H'et glemte man i 1994 en lille strækning på 6,3 km (Støvring – Bonderup) midt i det hele. Strækningen nåede lige at blive færdig til åbningen af Storebæltsforbindelsen i 1998.
I foråret 2005 påbegyndte man endeligt arbejdet med at udbygge motortrafikvejen (Sakskøbing-Eskilstrup) til rigtig motorvej. I 2007 sidst på året stod "Det store motorvejs-H" omsider færdigt efter 57 års bygning og planlægningsarbejde.
Tilbygninger efter "Det store motorvejs-H" Aftalen fra 1986
Beslutningerne om Storebæltsbroen og Øresundsbroen betød store trafikale investeringer i den østlige del af Danmark. Mange af de seneste og igangværende tilbygninger stammer således fra den politiske aftale 1986, hvor der blev enighed om bygning af den faste forbindelse over Storebælt. Prioriteten var dog klar, således at H'et blev færdiggjort først. Og de resterende motorvejsstrækninger, der skulle forbinde Øresundbroen med det resterende motorvejsnet stod færdige i 1997.
Den første strækning uden for H'et, der blev bygget som følge af den politiske aftale i 1986 var Esbjergmotorvejen, der åbnede i årene 1996-1998.
De efterfølgende åbninger af to motorvejsstrækninger foregik i Nordjylland. Frederikshavnmotorvejen og Hirtshalsmotorvejen, som åbnede i 2000 og 2004, er blevet kritiseret for i for høj grad at være blevet bygget ud fra lokalpatriotiske interesser.politiken.dk, d. 30. oktober 2006 – Mafia med hang til broer, motorveje og gibbernakkere