Næstved er en gammel dansk by, der ligger på Sydsjælland nær Susåens udløb. Med sine er det landets 15. største by og Sjællands femtestørste by. Næstved er hovedby i Næstved Kommune som har indbyggere og tilhører Region Sjælland. Næstved har 63.194 indbyggere inkl. satellitbyerne Fensmark, Fuglebjerg, Gelsted, Glumsø, Herlufmagle, Holme-Olstrup, Mogenstrup og Rønnebæk.

Byens navn er dannet af leddene næs (fremskudt landspids) og tved (rydning). Næstved er blandt landets ældste byer, og den blev grundlagt i 1135 og fik købstadsprivilegier allerede i 1140. I middelalderen var det en stor by og blandt de vigtigste på Sjælland. I 1600-tallet stoppede byens fremgang for atter at forbedres i slutningen af 1700-tallet, hvor statskasernen, Grønnegades Kaserne, blev grundlagt. Under industrialiseringen voksede befolkningstallet støt. En jernbane og en kanal muliggjorde en egentlig havn med udløb i Karrebæk Fjord. I første halvdel af 1900-tallet voksede byen.

Som den næststørste by i regionen er Næstved i dag en betydelig handels- og industriby med et stort opland. Den er også uddannelsesby med forskellige ungdomsuddannelser og uddannelsestilbud for børn og voksne. Tidligere var byen kendt for sine gardehusarer, som nu er flyttet til Slagelse. Næstved er en stationsby og et jernbaneknudepunkt mellem Nykøbing Falster og København og har adskillige togforbindelser til andre sjællandske byer. Ligeledes tager mange busruter i nærområdet udgangspunkt i Næstved.

Næstved er rig på især middelalderlig arkitektur og har flere museer og årlige kulturarrangementer, heriblandt Grøn Koncert og Næstved Metalfest Der er også et stort teater og musikmiljø. Flere større turistattraktioner ligger i umiddelbart nærhed af byen: forlystelsesparken BonBon-Land og Gavnø Slot. Byen har mange sportsklubber og dækker bredt inden for forskellige idrætsgrene, ligesom der idrætsfaciliteter som Næstved Arena og Næstved Stadion.

Etymologi Næstved er sammensat af de to ord næs og tved. Tved, der betyder rydning eller lysning, altså et sted, hvor træerne er fjernet, og som stammer fra jernalderen.Næstved i 1.500 år! . Næstved Museumsforening. Hentet 13/11-2019 Næs hentyder til næs, altså en halvø. Betydningen af Næstved er således formentlig "rydningen bag næsset", idet der ligger flere næs foran indsejlingen til byen.HISTORIEN OM EN KØBSTAD - NÆSTVED . TV Øst. Hentet 18/2-2018 Byen ligger ved tre næs, Appenæs, Ydernæs og Grimstrup Næs.

Historie Oldtiden De ældste arkæologiske spor i Næstved findes omkring Susåen. Allerede i jernalderen har der boet mennesker, hvor byen ligger i dag.Næstved By. Historisk Atlas. Hentet 18/2-2018 Der er gjort arkæologiske fund tilbage fra 400- og 500-tallet.

Der er fundet tre grave fra yngre romersk jernalder (ca. 200-400 e.Kr.) og en grav fra vikingetiden i området ved Næstved Markjorde øst for bymidten i 1901-02.Lokalplan 016. Næstved Kommune. Hentet 27/5-2019

Middelalderen Forskellige munkeordener som franciskanere (omkring 1240), dominikanere (1266) og benediktinere begyndte at bygge klostre i området, hvorved byen blev et religiøst centrum i middelalderen. Næstveds grundlæggelse angives til år 1135,Næstved Centrum . Næstved Kommune. Hentet 18/2-2018 da Peder Bodilsen donerede en stor mængde penge samt jordegods til Benediktinerordenen så de kunne skabe Skovkloster, der senere blev til Herlufsholm.81. Herlufsholm Skole, tidligere Skovkloster . Næstved Kommune. Hentet 9/2-2018 På dette tidspunkt har der dog allerede eksisteret en form for by. Allerede i 1140 fik byen status som købstad.Byhistorie. dendigitalebyport.byhistorie.dk. Hentet 18/2-2018 Dette år forlyder det også, at mændene i Næstved skyldte kongen leding, altså militærtjeneste. Omkring år 1200 skrev Saxo Grammaticus, at Susåen tidligere havde været farbar for skibe, men at den på dette tidspunkt var så tilgroet og overfyldt, at den er blevet så smal, at det kun var de færrest fartøjer, der kunne sejle på den.

thumb|left|Skt. Mortens Kirke i Næstved stammer fra omkring år 1200.

Pga. sine rige jorder og sin strategiske beliggenhed i forhold til Hansestæderne var middelalderens Næstved en meget vigtig by på Sjælland, og i 1200-tallet byggedes Skt. Mortens Kirke ved Riddergade.Om kirken . Skt. Mortens Kirke. Hentet 18/2-2018Sankt Mortens Kirke. KortTilKirken. Hentet 18/2-2018 Byen var på dette tidspunkt den næststørste på Sjælland efter Roskilde. En endnu ældre kirke blev i 1250 erstattet af Skt. Peders Kirke,Sct. Peders kirke. Skt. Peders Kirke. Hentet 18/2-2018Næstved Sankt Peder kirke . Nordens Kirker. Hentet 18/2-2018 og pladsen omkring denne romanske tegl- og kridtstenskirke fik navnet "Skt. Peders Kirkeplads". I 1259 var der kirkestrid i landet, og der blev udkæmpet et slag i nærheden af byen med fyrst Jarimar af Rügens store hær mod den almindelige befolkning anført af Margrethe Sprænghest. Op mod et par tusind af kongens mænd blev dræbt og smidt i en massegrav. I 1270'erne og 1280'erne berettes det, at der var rådmænd og en byret i Næstved, og en egentlig administration af købstaden var således opstået. I årene 1271, 1280 og 1297 hærgedes byen af voldsomme ildebrande. Senest i 1280 fik Næstved sit byvåbenmed sankt Peters nøgler til himlens port. På Skt. Gereons Dag den 10. oktober i 1298 lyste pavens repræsentant, legat Isarnus, den danske konge Erik Menved i band, hvilket foregik i Næstved. Der var ufredelige tider i området. Man har også fundet en grav i Sandbjerget med 60 personer fra omkring år 1300.Bennike, Pia (1998) De faldne fra krigergraven : analyse af skeletteerne på Sandbjerget. Liv og Levn (12) på bibliotek.dk. s 14-21. Hentet 13/11-2019P. Bennike, T. Otto, H. Thrane, H. Vandkilde (2006) Rebellion, Combat and Massacre: A Medieval Mass Grave at Sandbjerg near Næstved in Denmark i Warfare and Society. Archaeological and Social Anthropological Perspectives. Vol. 21. Aarhus Universitetsforlag. s. 305-318. . Hentet 13/11-2019

thumb|Helligsåndshuset blev opført omkring år 1400 som hospital og fattighjem.

I 1307 opstod en strid mellem byrådet og Skovkloster, der egentlig var byens herre, idet der var uenighed om, hvem der måtte ind- og afsætte byens foged og rådmænd. Striden endte med, at kongen befalede at klostret stadig havde den øverste myndighed. Fra 1300 og frem til 1530 erhvervede Skovkloster igennem gaver og køb omkring 50 bygrunde i Næstved. Omkring år 1300 har byen angiveligt haft et stort og dygtig træskærerværksted, der har leveret træskærerarbejde til kirker på Sydsjælland, Lolland og Falster. Byen var i 1300-tallet næsten omringet af fjender, og deres hovedkvarter var nogle fæstningsbanker syd for byen ved navn Husvolden, som dog i 1345 blev stormet og indtaget af kong Valdemar Atterdag. Herefter gik det fremad for byen, der takket været en livlig handel med de nordtyske hansestæder snart var en af Sjællands største handelssteder. Helligåndshuset blev bygget omkring år 1400 med funktion som sygehus og fattighjem.Helligåndshuset. Historiskatlas.dk. Hentet 7/1-2016 Både franciskaner- og dominikanerordenen havde klostre i Næstved, hvilket var særligt, idet disse to ordener ellers kun var sammen i de store stiftsbyer.

I 1402 skænkede Margrete 1. Gavnø, en ø sydvest for byen, til dominikanerordenen, så der kunne opføres et nonnekloster. Gavnø blev til slot i 1755. Den første skole i byen opstod omkring 1406, som alternativ til Skovkloster. Det blev gjort i en tre-etagers bygning, der senere kom til blive kendt som Peder Syvs Hus. Den blev revet ned i 1880.Kirkepladsen 14 . huse-i-naestved.dk. Hentet 18/2-2018

I 1426 forsøgte Erik af Pommern at overtage Næstved fra Skovkloster. Det førte til at abbedens overherredømme blev afskaffet. Under Erik af Pommern blev der også slået mønter i Næstved, og gadenavnet Møntergade nær Susåen vidner om dette.Næstved danskmønt.dk. Hentet 31/1-2020 Selvom der var fremvokset flere store byer omkring Øresund, så var Næstved stadig blandt de byer, der leverede flest soldater til kronen i 1481 kun overgået af København og Malmø. Næstved Havn har været udbygget med et bolværk allerede fra omkring 1400, og fra 1446 er der fundet en konstruktion på over 150 meter. Det viser, at det har været en stor havn med plads til mange skibe, hvilket har givet megen handel til byen.

Fra sidste halvdel af 1400-tallet og omkring 100 år frem blev der opført flere offentlige bygninger, hvoraf mange er bevaret i dag. Fra 1400 til 1484 opførte man i flere etaper Boderne, der er middelalderlige stenbygninger ved Skt. Peders Kirkeplads.Henrik Gotschalks Boder og Vesthuset . huse-i-naestved.dk. hentet 25/1-2016Boderne . huse-i-naestved.dk. hentet 25/1-2016Boderne. Historisk Atlas. Hentet 25/1-2016 Borgmesteren Mogens Tuesen, der stod bag de nyeste dele af boderne, opførte også Tuesens Badstue i 1484, der var en offentlig badstue som blev doneret til Sankt Peders Kirke.Mogens Tuesøns Badstue. Kulturarvsstyrelsen. Hentet 28/9-2016Tuesens Badstue. historiskatlas.dk. Hentet 28/9-2016

I 1493 kom landets ældste bevarede gildehus, Kompagnihuset, til i Kompagnistræde.Kompagnihuset. Historisk Atlas. Hentet 27/1-2016Kompagnihuset . huse-i-naestved.dk. Hentet 27/1-2016 Gilde er en faglig sammenslutning af handelsfolk, i Næstved byens købmænd. Omkring år 1450 opførte man Næstved Gamle Rådhus, der var i brug helt op i 1800-tallet.Sag: Næstved gamle Rådhus. Kulturstyrelsen. Hentet 7/1-2016Middelalderrådhus . Huse i Næstved.dk Hentet 7/1-2016

thumb|Apostelhuset blev opført omkring 1510-20 i Riddergade.

I Riddergade blev bindingsværksbygningen Apostelhuset bygget omkring år 1500,Apostelhuset . Huset i Næstved. Hentet 4/1-2016Sag: Apostelhuset. Kulturstyrelsen. Hentet 4/1-2016 og Ridderhuset i toetagers bindingsværk stod færdigt omkring 100 år senere.Ridderhuset. VisitDenmark. Hentet 26/1-2016Bygning: Riddergade 3. Kulturstyrelsen. Hentet 26/1-2016

Via Susåen og Karrebæk Fjord havde man adgang til havet, og Næstved var en vigtig handelsby gennem det meste af middelalderen, hvor der især blev handlet med de nordtyske byer.Næstved Havns Historie . naestvedport.dk. Hentet 16/4-2016 Det var dog kun småskibe, der kunne sejle på Susåen. Fra omkring år 1500 begyndte handlen at blive mindre, da skibene blev større og derfor havde vanskeligt ved at komme helt ind til byen. Karrebæksminde blev i stedet brugt til losse- og ladeplads.

Byens gråbrødrekloster, der lå midt i byen, blev nedlagt i 1532 ligesom mange andre klostre blev lukket umiddelbart inden reformationen. Munkene blev i den forbindelse fordrevet fra byen. Klostret blev herefter skænket til byen af Christian 3., og man rev det ned kort efter for at bruge byggematerialerne. Herefter etablerede med et nyt torv kaldet Axeltorv, hvor klostret tidligere havde ligget. Frederik 2. opgav i 1565 store kongelige besiddelser i Næstved til fordel for Hillerød i Nordsjælland, da han i et mageskifte byttede ejerskabet af Skovkloster til Hillerødsholm, som han omdøbte til Frederiksborg.

1600-1800: Næstved under enevælden thumb|Model af Næstved omkring år 1600.

Byens fremgang stoppede først for alvor i midten af 1600-tallet, hvor svenskekrigene hærgede, og indbyggertallet begyndte at falde, hvilket også skete som følge af en kuldeperiode kaldet den lille istid der gav dårligt høstudbytte. Havnen sandede til, hvilket yderligere gjorde det vanskeligt for byen at opretholde sin vigtige handelsposition. I 1700-tallet blev flere bindingsværksbygninger ombygget fra to til én etage, da der ikke længere var brug for så store bygninger. I 1769 havde byen kun omkring 1.300 indbyggere. I 1799 opførtes Det Gamle Ridehus sammen med en række andre gamle rytterkasernebygninger i Grønnegade.Gl. Ridehus . huse-i-naestved.dk. Hentet 18/2-2018Musikstalden . huse-i-naestved.dk. Hentet 18/2-2018 Denne dragonkaserne eksisterede næsten 200 år, før den blev nedlagt. I dag er den Næstved Kulturhus. Omkring 1800 begyndte byens købmænd også at arbejde forbedre havneforhold, hvilket langsomt forbedrede handlen i byen.