Langtved er en lille landsby, der ligger på det østlige Fyn i Flødstrup Sogn, Nyborg Kommune; Landsbyen tilhører Region Syddanmark. Langtved havde tidligere en kommunal skole, indviet i 1896; den gik fra børnehaveklasse – 6. klasse, men den lukkede i 2011 og nu er der en friskole som åbnede 15. august 2011. Derudover er der en skytte-, gymnastik- og idrætsforening, forsamlingshus og foredragsforening. Byen havde i perioden 1978-1995 også en købmand. Der er offentlige transportmidler til Nyborg, Kerteminde og Odense.
Kategori:Lokaliteter i Nyborg Kommune