thumb|Den døende helt Ragner Lodbrog udbrød da han vidste, at han ville dø ifølge Krákumál: "Diserne byder mig hjem (til Valhalla)". Dette billede på en billedsten fra Gotland viser med stor en sandsynlighed en kvinde, der byder Odin velkommen tilbage til Valhal. Diser (ental dis, fra no. dísir) er i nordisk mytologi en gruppe overnaturlige, kvindelige væsener, der bl.a. omfatter mytologiske figurer som fx valkyrier, norner. Dertil kan diser også være fylgjer, dvs. værneånder for slægten.The article Dis in Nordisk familjebok (1907). Oprindeligt kan de have været en form for frugtbarhedsgudinder, der med tiden har udviklet sig i specialiserede former. Vi ved fra forskellige kilder, at man både i private husstande og i offentligt regi fejrede særlige højtider med fokus på frugtbarhed, kaldet diseblót.The article Diser in Nationalencyklopedin (1991). De kan også have været ånder af afdøde slægtninge og derfor være relateret til forfædrekult. Noget af det, der karakteriserer diserne, er at de i reglen optræder som kollektiver og kun meget sjældent som individuelle personligheder. Det etymologiske materiale viser, at de nordiske diser sandsynligvis var nært beslægtet med de vestgermanske idisi, og de har måske været gamle fællesgermanske guddomme, der med tiden mistede deres betydning.Bæksted (1994) s. 180
Sproghistorisk baggrund Den præcise betydning af begrebet dísir er højst usikker. I ældre tid ser det ud til, at betegnelsen kunne blive brugt om valkyrier (da.: "Vælgere af de slagne"), et ord, der senere i skjaldetraditionen blev brugt som kenning for dís.Se fx: Ström, Folke (1954) Diser, nornor, valkyrjor: Fruktberhetskult och sakralt kungadöme i Norden; Näsström, Britt-Mari (1995) Freyja: The Great Goddess of the North; and Hall, Alaric (2004) The Meanings of Elf, and Elves, in Medieval England . I modsætning til ordene valkyrja og norne, optræder begrebet dís aldrig i Yngre Edda af Snorre Sturlason, men det kendes primært fra sagalitteraturen. Det nordiske ord dís er sprogligt beslægtet med oldhøjtysk itis, oldsaksisk idis og angelsaksisk ides, der alle kan oversættes til "frue". Ordet idisi optræder i Merseburg trylleformlen, en af de eneste bevarede førkristne tekster fra Tyskland, som et navn for gudinde.Calvin, Thomas. 'An Anthology of German Literature', D. C. Heath & co. ASIN: B0008BTK3E,B00089RS3K. P5. I nordisk digtning kunne dís, i lighed med i det syd- og vestgermanske område, også blive brugt som betegnelse for en "frue", fx kunne Freja, hvis navn i forvejen betyder frue, blive kaldt Vanadís ("vanernes frue"). Der er imidlertid også den mulighed, at hun er knyttet til diserne på en eller anden måde.Steinsland (2005) s. 248 På samme måde omtales Alfhild undertiden som en "soldis". Derudover kunne alle former for kvindelige overnaturlige væsner bliver omtalt under navnet dísir. I både den islandske Ældre Edda og det angelsaksiske digt Beowulf (v. 1168) omtales fremtrædende kvinder fra Skjoldungernes kongeslægt som diser (henholdsvis dîs Skiöldûnga og ides Scildinga).
Navnet dís indgår i adskillige norske og svenske stednavne, bl.a. Disevi og Diseberg, hvilket muligvis er levn efter helligdomme viet til diser. Runeindskrifter viser, at det var et almindeligt forekommende element i skandinaviske personnavne, hvilket det stadig er i Island i vore dage. Det drejer sig fx om navnene Thôrdîs, Hiördîs, Asdîs, Vigdîs, Halldîs og Freydîs. Ordet itis optræder også som forled i ældre højtyske kvindenavne, fx Itispuruc og Itislant. Den oprindelige forlyd i- blev tidligt tabt i urnordisk, men Grimm foreslog alligevel, at gudinden Idunns navn er en afspejling af ordets tidlige form.
Højtider og ritualer right|thumb|Dísablót, af August Malmström.
Fra forskellige kilder ved vi, at diserne var vigtige guddomme i den nordiske religion, og at der årligt blev afholdt store fester, hvor man ofrede til dem; disse fester blev omtalt som dísablót og fandt sted i både offentligt og privat regi. Gro Steinsland foreslår, at det måske var et offentligt anliggende i det østnordiske område, mens det ikke var det i det vestnordiske.Steinsland (2005) s. 249 Sådanne højtider beskrives i bl.a. Hervarar saga, Víga-Glúms saga, Egils saga og Heimskringla, og disse kilder tyder på, at formålet med blóterne var at sikre den kommende høst."Disablot", Nationalencyklopedin. I den del af Heimskringla, der kaldes Ynglinga saga, fortælles det for eksempel, at den svenske sagnkonge Aðils døde, da han som led i et dísablót red rundt om templet i Uppsala. Ifølge en anden del af Heimskringla, kaldet St. Olavs Saga, blev dísablótet i hedensk tid afholdt ved Uppsala sidst i februar eller i begyndelsen af marts. Tidspunktet ved slutningen af vinteren knytter formodentligt festen sammen med høsten, som kun muliggøres af vinterens forsvinden, left|thumb|I Uppsala afholdes der årligt et marked, der endnu i dag bliver kaldt Disting efter en gammel førkristen fest. Billedet er fra Disting i 2008. og det blev efterfulgt af et fællessvensk ting, der indimellem omtales med navnet Dísaþing (Diseting) Efter religionsskiftet blev det flyttet til begyndelsen af februar og omdøbt til kyndelsting.Se artiklen Disatinget i Nordisk familjebok . Navnet Disting blev dog fortsat benyttet uofficielt. I moderne tid bliver der hvert den første tirsdag i februar afholdt et marked i Uppsala, der kaldes Distingen.The article Distingen, in the encyclopedia Nationalencyklopedin.
Helligdommen i Uppsala, som blev brugt til dyrkelsen af diserne, hed dísarsalr. Den nævnes i Ynglinga saga i forbindelse med kong Aðils' død samt i Hervarar saga, hvor en kvinde i sorg over Heiðrekrs drab på hendes mand hænger sig selv i helligdommen.
Kilder thumb|Nornerne spinder skæbnens tråde ved foden af Yggdrasil, verdens træet. Den mere generelle term dísir forekommer ofte i flere digte fra Ældre Edda, skjaldedigte samt i kenninger som alternativ til mere specifikke betegnelser for kollektiv guder, som fx norner, fylgjer og valkyrier.
I eddadigtet Hamðismál fortælles det, hvordan Jonakrs sønner, Hamðir og Sörli drager hen til goterkongen Ermanaric for at hævne deres halvsøster, Svanhilds, grusomme død. På vejen derhen dræber de deres modstræbende bror Erpr. Da Sörli senere hen ved, at han vil dø for goternes hænder, beskriver han disernes grusomhed, når de tilskyndede ham til at dræbe hans egen bror, Erpr, der ellers ville have hugget hovedet af Ermanaric og dermed have gjort deres færd succesfuld. I dette digt fremtræder dísir som et synonym for norne, hvilket bl.a. har fået oversætteren Henry Adams Bellows til at oversætte dísir til norns: Sörli kvað: 28. "Af væri nú höfuð, ef Erpr lifði, bróðir okkarr inn böðfrækni, er vit á braut vágum, verr inn vígfrækni, - hvöttumk at dísir, - gumi inn gunnhelgi, - gerðumk at vígi -." - Hamðir kvað: 29. "Ekki hygg ek okkr vera ulfa dæmi, at vit mynim sjalfir of sakask sem grey norna, þá er gráðug eru í auðn of alin.Hamðismál Guðni Jónsson's edition of the text with normalized spelling.Sørle talte: 28. "Af var hans hoved, havde Erp levet, det havde han husket, og det var ham, vi dræbte, Erp den urædde. - os hidsed diser - han den hårdføre, - ham lod de segne. -"
Hamder talte: 29. "Skal vi to indbyrdes, som ulvehorde, rives med snap og snerren, så nedrige, som nornes hunde I sump og sande?"Hamder den lykkeløse", oversat af Martin Larsen, i; "Guder, helte og godtfolk, 2. udgave 1991
I Grímnismál forudsiger "Grímnir" (Odin i forklædning) kong Geirröðrs død, som han tilskriver disernes vrede. Her bruges dísir også som synonym for nornerne: Eggmóðan val nú mun Yggr hafa, þitt veit ek líf of liðit; úfar ro dísir, nú knáttu Óðin sjá, nálgastu mik ef þú megir.Grímnismál at Northvegr.Nu skal Ygg eje den æggtrætte Val, dit Livs Timer er talt. Gudinderne (dvs. skæbnegudinderne) er dig vrede - jeg er Odin selv. Nærm dig nu, om du kan.Grimner hos Geirrød overs. af Olaf Hansen 1911
I Reginsmál bliver den ugifte mø, Lyngheiðr, hånende omtalt som dís ulfhuguð (dís/frue med en ulvs sjæl). Senere i det samme digt er der en strofe, hvor diser optræder som kvindelige ånder, der følger en kriger for at se ham dø i et slag. En rolle, hvor de er synonyme med de kamprelaterede valkyrier, der heller ikke var til at stole på: Þat er fár mikit ef þú fœti drepr, þars þú at vígi veðr, tálar dísir, standa þér á tvær hliðar ok vilja þik sáran sjá.Reginsmál at Northvegr.Da er der Fare, hvis på Fod du snubler, når til Slaget du stunder. Onde Diser stå ved dine Sider: de ville dig såret se.Anden Sang om Sigurd Fåvnesbane, overs. af H. G. Møller 1870 En anden kilde, hvor dis er synonym med valkyrie, er skjaldekvadet Krákumál, der ifølge traditionen blev komponeret af Ragnarr Loðbrók, mens han afventede sin død i slangegården. Det indeholder bl.a. følgende linje med en poetisk omskrivning af den skæbne, der venter ham: Heim bjóða mér dísir (Hjem indbyder diserne mig).
I Helgakviða Hundingsbana I findes en mere usikker reference til dís som synonym for "valkyrie" eller "frue". Da helten Helgi Hundingsbane møder valkyrien Sigrún første gang: 16. Frá árliga ór úlfíði döglingr at því dísir suðrænar, ef þær vildi heim með hildingum þá nótt fara; þrymr var alma.Helgakviða Hundingsbana I Guðni Jónsson's edition of the text with normalized spelling.Fluks da spurgte Folkenes Fører mellem Ulves Skarer Diser fra Sønden: om vel i Natten hjem de vilde med Helte drage. Landserne döned.Förste Sang om Helge Hundingsbane, overs. af H. G. Møller 1870 I Hálfs saga ok Hálfsrekka findes en passage, hvor dísir bruges som betegnelse for den kvindelige værneånd, der kaldes en fylgje. Krigeren Útsteinn er ankommet til Danmark, hvor han gæster en ellers ukendt dansk Eysteinn. En af kongens hirdmænd, Úlfr, bliver irriteret på ham, og de begynder derpå at skændes: Útsteinn kvað, er Úlfr jafnaði sér við hann ok eggjaði hann: "Upp skulum rísa, út skulum ganga ok rammligar randir knýja. Hygg við hjálmum hingat komnar til Danmerkr dísir várar." - Úlfr kvað: "Yðr munu dauðar dísir allar, heill kveð ek horfna frá Hálfs rekkum. Dreymdi mik í morgin, at megir várir öfri yrði, hvars ér mættizt."Hálfs saga ok Hálfsrekka Guðni Jónsson's edition of the text with normalized spelling.When Ulf declared himself a match for Utstein and egged him on, Utstein said: “Up we'll get and out we'll go then, shield on shield, it shan't take long. Something tells me to trust to luck, helmed here in Denmark our disir stand near.” - Ulf said: “All your disir are dead I think, your luck's run dry, doughty Heroes. I dreamt this dawn our daring boys, triumphed, topped you, try as you might.”The Saga of Half & His Heroes , translated by Peter Tunstall (2005), at Northvegr.
Teorier thumb|"Idise" af Emil Doepler (1905).