Smørumnedre er en københavnsk forstad med . Smørumnedre ligger tre kilometer vest for Ballerup og 20 kilometer nordvest for Københavns centrum. Forstaden tilhører Region Hovedstaden og er satellitby til Hovedstadsområdet. Byområdet inkluderer i dag den tidligere naboby Måløv og er dermed kommet til at ligge i tre forskellige kommuner.

Historie

Ved Smørumnedre ligger bronzealderhøjen Kong Svends Høj, der er en gravhøj fra ca. 1800–1000 f. Kr.

Smørumnedre omtales første gang allerede den 21. maj 1085 i formen Smørhem minore, det vil sige "lille Smørum".Weise, s. 26 Landsbyen omtales også i Kong Valdemars Jordebog i 1231 som kongelev.Nielsen, s. 46, 129

Smørumnedre landsby bestod i 1682 af 14 gårde, 1 hus med jord og 9 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 694,0 tønder land skyldsat til 132,15 tønder hartkorn.Pedersen, s. 4 Dyrkningsformen var trevangsbrug.Frandsen, bilagskort

Smørumnedre lå gennem hele første halvdel af 1900-tallet som en landsby omgivet af sine marker. Først omkring midten af århundredet skete en begyndende udstykning mod nordøst i tilknytning til den opvoksende stationsby og forstad Måløv, og først i 1960-erne skete en begyndende udstykning i tilknytning til selve landsbyen. Partiel Byudviklingsplan nr. 2 for Københavnsegnen fra 1951 havde forudset udviklingen ved Måløv, der blev lagt i "mellemzone", det vil sige til byudvikling på længere sigt, men ikke ved landsbyenByudviklingsplan nr. 2, s. 17, 31 Derimod forudså Partiel Byudviklingsplan nr. 6 for Københavnsegnen fra 1965, at der kunne udlægges en mere omfattende åben og lav boligbebyggelse i tilknytning til bebyggelsen ved Måløv, dog i første omgang kun i mellemzone, indtil der forelå en nærmere udarbejdet plan.Byudviklingsplan nr. 6, s. 58, bilagskort

Den endelige bebyggelse er blevet udformet efter et princip, der byggede på differentieret vejplanlægning, hvor der fra en fordelingsvej ledte tre stamveje ind og herfra var sidegrene i form af boligveje. Der blev placeret flere skoler i området, mindre grønne områder fandtes i tilknytning til søer, fx Balsmose, og mod sydøst en indrætshal og idrætsplads. I bebyggelsen indgik en omfattende stinet.

Noter

Litteratur Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 2 for Københavns-egnens byudviklingsområde. Afgivet den 2. maj 1951 af det af boligministeriet den 6. oktober 1949 bedsatte byudviklingsudvalg for Københavns-egnen; København 1951 Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 6 for Københavns-egnens byudviklingsområde. Betænkning nr 401, 1965 Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983),

Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), Lis Weise: Efterstillet adjektiv i danske stednavne (Navnestudier udgivet af Institut for Navneforskning Nr. 8); Akademisk Forlag, København 1969

Kategori:Satellitbyer i Danmark