Alice Babs (født Hildur Alice Nilson 26. januar 1924 i Kalmar, død 11. februar 2014 i Stockholm) var en svensk jazzmusiker (vokal) og skuespillerinde. Hun var kendt for sit skandinaviske musiksamarbejde i 1960'erne, der medførte flere end 100 pladeindspilninger.
Hendes gennembrud kom med filmen Swing it, Herr Lærer fra 1940, som blev fulgt op af en række andre film. I 1950'erne optrådte hun sammen med Svend Asmussen og Ulrik Neumann i vokaltrioen Swe-Danes, en trio der fik en enorm popularitet.
Hun var Sveriges første deltager i Melodi Grand Prix, da hun opnåede en fjerdeplads med "Lilla stjärna" i 1958.
Internationalt samarbejdede hun også med Duke Ellington samt sine landsmænd Charlie Norman og Povel Ramel.
Udvalgt filmografi 1938 - Sommerløjer 1940 - Swing it, Herr Lærer 1941 - Sommer-Swing 1942 - Vi kommer med Musik 1942 - Lille Frk. Swing 1944 - Ørneunger 1947 - Sången om Stockholm 1952 - Dirch passer hund 1952 - H.C. Andersens sagor 1953 - En tosset tvilling 1953 - Kungen av Dalarna 1953 - Drømmepigen 1955 - Svensk rapsodi 1956 - Swing it, fröken 1958 - Musik om bord 1959 - Det svänger på slottet
Eksterne henvisninger
Kategori:Sangere fra Sverige Kategori:Skuespillere fra Sverige Kategori:Deltagere ved Eurovision Song Contest 1958 Kategori:Sveriges Eurovision Song Contest-deltagere Kategori:Hovsångare Kategori:Medlemmer af Kungliga Musikaliska Akademien Kategori:Personer fra Kalmar