Christence eller Christenze Akselsdatter Kruckow (ca. 1558 – 26. juni 1621) var en dansk adelskvinde som blev dømt for trolddomskundskaber, og blev henrettet ved halshugning.

Kruckow var den eneste adelige person der blev dømt som heks i Danmark.

Tidligt liv og anklager på Nakkebølle Kruckow var datter af adelsmanden Aksel Nielsen Kruckow til Årslevgård og Anne Mogensdatter Bielke.Danmarks Adels Aarbog, 1900, s. 216-217 Som ung kvinde kom hun i huset hos sin slægtning adelsmand hustru, Berte Henriksdatter Friis, på herregården Nakkebølle.Christenze Kruckow og Eiler Brockenhuus var beslægtede gennem deres fælles tip-oldefar, Peder Ottesen Bild. Friis døde i 1582, og Brockenhuus giftede sig igen, med Anne Jensdatter Bille. Hun blev hurtigt gravid, men barnet døde kort efter fødslen.

Kruckow forlod formentlig Nakkebølle i 1592, men det lykkedes ikke Brockenhuus at få levende børn ud af sit andet ægteskab. Ægteskabet resulterede i 15 graviditeter, hvoraf alle børnene var dødfødte eller døde umiddelbart efter fødslen. Brockenhuus havde tre børn fra sit første ægteskab, hvoraf kun ét var død før voksenalderen, hvilket gjorde klart at han var i stand til at få levedygtige børn. Disse tragedier blev anset for at være forårsaget af trolddomskunster, og førte til at et antal kvinder blev dømt for trolddom og blev brændt på bålet.

I forbindelse med disse henrettelser, blev Kruckow beskyldt for at være bagmand for de dømte kvinder, og at have været ude efter at skade Bille allerede før brylluppet. Anklagerne gik bl.a. på at Kruckow skulle have målt brudesengen med en snor og sendt denne til en anden heks, der skulle have forhekset brudenatten, samt at hun skulle have ofret et voksbarn på højalteret i sognekirken, og begravet voksbarnet med de resterende hekse. Kruckow og hendes slægt, navnlig hendes bror, protesterede mod anklagen og der blev aldrig rejst en formel tiltale.

Anklager i Aalborg, dom og henrettelse Kruckow flyttede herefter til Aalborg, hvor hun i 1615 sammen med en søster stiftede et legat for en student fra byens latinskole. I Aalborg blev Kruckow igen mistænkt for trolddomskunster, primært på baggrund af at præstens kone efter sigende skulle være blevet sindssyg efter et skænderi med Kruckow. Derudover havde hun gentagne gange valgt ikke at følge præstens formaninger om at undlade at tage piger, der havde fået børn udenfor ægteskab, ind i sit hus. Kruckow og hendes søster underskrev også beskeder til præsten om at lade en kvinde de havde boende, som havde født et barn udenfor ægteskab, skrifte, hvilket præsten nægtede.

På baggrund af et vidnesbyrd fra en anden anklaget heks, blev Kruckow udpeget til at være leder af en hekserode (en samling af hekse) i Aalborg. Anklagerne gik denne gang primært på at Kruckow og hendes ledsagere skulle have nedkaldt flere forbandelser, stjålet andres lykke og gjort skade på en lokal pige. Adelsmand Stygge Høeg, en fætter til Anne Bille, stod sig i spidsen for bevisindsamling mod Kruckow, og inddrog i den forbindelse den tidligere sag fra Nakkebølle.

Christian IV sendte i januar 1620 besked til sine mænd i Aalborg om at indsamle beviser mod Kruckow, hvorefter hun blev arresteret og fængslet på Dueholm Kloster. D. 21. marts 1621 blev hun formelt tiltalt for at have begået trolddomskunster, og blev bedt møde for Rigsrådet. D. 21. maj samme år, blev hun overført til fængslet ved Københavns Slot.

D. 27. maj mødte hun for Rigsrådet, som bl.a. bestod af endnu en fætter til Anne Bille. Hun forsvarede sig ikke mod anklagerne, men bad i stedet om kongens og Rigsrådets nåde. Hun blev fundet skyldig i trolddomskunster d. 9. juni, og blev dømt til døden. Efterfølgende er hun formentlig blevet tortureret.

Kruckow henrettedes d. 26. juni 1621 ved halshugning med sværd på Nytorv. Valget af halshugning fremfor brænding på bål har formentlig været et udtryk for en vis nåde, ligesom halshugning med sværd fremfor økse var et særligt adelsprivilegie.

Moderne revurdering af Christence Kruckow Kruckow har været genstand for moderne interesse, bl.a. på baggrund af sin status som den eneste adelige der blev dømt for hekseri. Moderne historikere og retshistorikere har udtalt sig om sagen, skyldsspørgsmålet og hvorvidt hun fik en retfærdig rettergang efter tidens lovgivning, navnlig Christian IV's trolddomsforordning.

Interessen for Kruckows liv og historie fik fornyet interesse i 2023, i forbindelse med udgivelsen af Olga Ravns skønlitterære bog om Kruckow, "Voksbarnet".

"Den Halshuggede Jomfrus Legat" Inden Kruckows død havde hun besluttet, at der af hendes midler skulle oprettes et legat for fattige studerende på Københavns Universitet. Efter henrettelsen udstedte Christian IV ordre til Otto Skeel om at indkræve et beløb på 1000 daler til legatet, hvad der dog ikke lykkedes. I stedet blev legatkapitalen på 500 daler.

Legatet blev herefter stiftet mellem 1623 og 1624 under navnet "Den henrettede adelsjomfrus legat", også kaldet "Jomfruens legat". Navnet "Den halshuggede jomfrus legat" er først kommet til på et senere tidspunkt. Legatet blev opløst og sammenlagt med en række andre, mindre legater i Regensens Studenterfond i 1988. Studenterfonden blev endeligt opløst i 2019 og den resterende kapital blev udbetalt som økonomisk støtte til Regensens daværende beboere.

Kilder

Litteratur Nye Danske Magazin, I, 378 ff. Historisk Tidsskrift, 4. række IV, 523. 527 ff. Samlinger til jydsk Historie og Topographie, 2. række III, 225 ff. Den halshuggede jomfru – Hanne Guldberg Mikkelsen. Børnebog

Eksterne henvisninger Biografi i Dansk biografisk leksikon 1. udgave.

Kategori:Personer henrettet ved halshugning Kategori:Danskere i 1500-tallet Kategori:Danskere i 1600-tallet Kategori:Legatstiftere fra Danmark Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Personer i Dansk Kvindebiografisk Leksikon Kategori:Personer henrettet for hekseri Kategori:Henrettede personer fra Danmark Kategori:Hekseprocesser i Danmark