Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, forkortet DGS, er de danske gymnasieelevers interesseorganisation. DGS blev dannet i april 1965 og udsprang af gymnasiernes elevråd.
DGS har sekretariat på Elevbevægelsens Hus i København og er medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd.
Foreningen er demokratisk opbygget med to stormøder årligt: Elevkonferencen (EK)I perioden 1984-2020 kaldtes efterårsstormødet som oftest for Aktivitetskonference (AK). i efteråret og Landsmødet (LM) i foråret.DGS’ Vedtægter af den 16. april 2016. Hentet den 22. maj 2017.
Formål DGS’ formål er, jævnfør de gældende vedtægter, at arbejde for og udbrede kendskabet til gymnasieelevernes interesser samt at politisere og aktivere gymnasieleverne.
DGS' formålsparagraf har undergået en del forandringer gennem årene. Tidligere havde DGS f.eks. en formålsparagraf der var inddelt i hele fem underpunkterDGS' formålsparagraf fra 1965 indeholder følgende fem punkter: 1) At opdrage den danske gymnasieungdom til demokrati i virke og tankegang. 2) At støtte de eksisterende elevråd og være behjælpelig med oprettelsen af nye. 3) At orientere om elevrådene gennem information. 4) At etablere og udbygge samarbejdet mellem DGS, myndigheder og andre organisationer, for herigennem at løse problemer, som er fælles for skolerne. 5) At skabe kontakt og fremme samarbejdet mellem landets elevråd..
DGS' historie
thumb|I 2015 kunne DGS fejre deres 50-års jubilæum med en reception på Amager
1965-1969: De tidlige år DGS blev stiftet 25. april 1965Sodavandsbar på DGS' Elevrigsdag, april 1965 i kølvandet på stiftelsen af lignende, traditionelle interesseorganisationer på flere andre uddannelsesområder. Organisationens navn var frem til 1968: Danske Gymnasieelevråds Sammenslutning. Opbakningen var i de første år meget begrænset, og aktivitetsniveauet lavt. Der skulle dog ikke gå ret længe før ungdomsoprøret vendte op og ned på organisationen, og ikke mindst dennes status som en traditionel interesseorganisation.
70'erne og 80'erne: Aktivisme og indflydelse med kommunisterne ved roret DGS ændrede sig omkring 1970 meget hurtigt til en noget mere aktivistisk og aktiv aktør i spillet om dansk uddannelsespolitik, og blev i den grad styret af den politiske venstrefløj. Først og fremmest var det Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU) der sad på magten i DGS op igennem 70'erne og 80'erne.
Sammen med andre uddannelsesorganisationer trak DGS i denne periode nemlig flere gange titusindvis af mennesker på gaden, og den politiske indflydelse var også mærkbar, selvom undervisningsminister Bertel Haarder i 80'erne gjorde hvad han kunne for at kvæle denne. Ikke desto mindre havde DGS stadigvæk noget at skulle have sagt, og 'vandt' fx en politisk sejr over Bertel Haarder, da denne med det såkaldte Rexona-cirkulære forsøgte at tvinge flere elever ind i klasserne, hvilket mislykkedes. I forbindelse med en større nedskæringspakke i 1988 lykkedes det dog Bertel Haarder at få ophævet den maksimale klassekvotient for i stedet at få den sammenknyttet med gymnasielærernes overenskomst. Det betød at der fortsat var et loft på max. 28 elever i klasserne, men da AC i 1999 i forbindelse med overenskomstforhandlingerne ofrede undervisningsforholdene for landets gymnasieelever, forsvandt denne grænse helt. Kommunisternes dominans i DGS betød, at der blev dannet en venstreopposition blandt gymnasieeleverne i form af Socialistisk Uddannelsesfront (SUF).
I slutningen af 70'erne bølgede de interne magtkampe i DGS frem og tilbage især mellem DKU og SUF, og ved flere lejligheder var SUF tæt på at vinde flertallet, således var næstformændene fra 1978 frem til 1984 fra SUF-oppositionen (Karsten Hønge, Henrik Bojesen, Rikke Rue, Jacob Nerup, Thomas Hammer Jacobsen og Annegrethe Rasmussen). Ligeledes medførte DKU dominansen ikke overraskende en vis frustration hos de borgerlige gymnasieelever, og med skiftende held forsøgte Konservative Gymnasiaster (KG) med blandt andet Brian Mikkelsen i spidsen og især Gymnasieelevernes Landsorganisation (GLO) derfor at fravriste DGS magten. Især bekæmpede Konservative Gymnasiaster Operation Dagsværk, som i 1985 var blevet startet som indsamlingskampagne af DGS.
I 2009 blev det afsløret af PET-kommissionen, at den tidligere formand for KG og Konservativ Ungdom Brian Mikkelsen i 1988 havde modtaget 114.000 kroner fra apartheidregimet i Sydafrika, for at modarbejde DGS og Operation Dagsværks indsamling til skolebyggerier for flygtninge fra det sydafrikansk besatte Namibia.Apartheidstyre støttede Brian Mikkelsen
90'erne: Nedtur og 'strategisk højredrejning' I foråret 1989 var DKU under opløsning og var ikke længere i stand til at være den drivende kraft i DGS. Formandsvalget stod på landsmødet i marts 1989 mellem en venstresocialist og en SFU'er. DKU blev opløst i 1990 og fik aldrig samme rolle i det ungdomsorganisatoriske arbejde. DGS var i krise i de følgende år med et meget lavt medlemstal og store økonomiske problemer. Det lykkedes dog at få reorganiseret DGS i løbet af 1990-1993 især gennem et massivt fokus på organisationens faglige kerneaktiviteter, en kraftig styrkelse af kommunikationsaktiviteterne med retableringen af uddelingsmagasinet Elevbladet (udg. 1990-1995) og Håndbog for gymnasielever og relativt succesfulde kampagner mod brugerbetaling i gymnasiet, og allerede fra 1993 havde man et medlemstal som var på sit højeste siden midten af 1980'erne. Omkring årtusindskiftet havde DGS igen nået et niveau, hvor de med en vis legitimitet kunne fremhæve sig som talerør for de fleste gymnasieelever – GLO var i (accelererende) tilbagegang og med blandt andet 'NU-ER-DET-NOK'-bevægelsen havde man genoplivet det gamle samarbejde med den øvrige elev- og studenterbevægelse.
Det nye årtusind: Genopstandelse, sammenlægning og fornyet styrke Efter NU-ER-DET-NOK-demonstrationerne styrkedes DGS yderligere, og i efteråret 2004 brød man for alvor gennem "lydmuren" med DGS' daværende formand Thor Möger Pedersen i spidsen for den såkaldte STOP NU-kampagne, der kulminerede med store demonstrationer landet over på Folketingets åbningsdag d. 5. oktober. Kampagnen anses af mange for at være en af de primære årsager til daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs' fyring kort efter hendes aggressive tale til STOP NU-demonstrationen på Christiansborg Slotsplads i København.
Den eneste anden tilbageværende organisation for gymnasieelever, GLO, svækkedes i det nye årtusinds første par år, ligesom de politiske uenigheder blev mindre: DGS var som sagt blevet mindre styret af venstrefløjen, ligesom fx GLO's ellers notoriske modstand mod udenomsparlamentarisme langsomt blev svagere, manifesteret ikke mindst med GLO's deltagelse i STOP NU-kampagnen. I foråret 2005 blev GLO nedlagt for i stedet at gå ind i DGS.
Med DGS' engagement i velfærdsspørgsmålet i 2006 blev der på ny sået tvivl om organisationens neutralitet, men den politiske ledelse fastholdt, at man med sin deltagelse i 17. maj-initiativet og Velfærd til Alle blot gjorde sit bedste for at kæmpe elevernes sag, og i det sene efterår blev opbakningen blandt eleverne også bekræftet, da over halvdelen af landets gymnasier blev blokeret eller decideret besat i protest mod de bebudede besparelser på gymnasierne, der dog kun delvis blev trukket tilbage.
DGS blev mere samlet i årene efter. I 2007 slog DGS fx medlemsrekord med 110 medlemselevråd i modsætning til 92 året før. Ligeledes oplevede man stor opbakning i kampen mod nedskæringerne på finansloven, som regeringen lancerede. Efter flere mislykkede forsøg på dialog med Bertel HaarderPolitiken, 3. september 2007 - Elever truer med stordemonstration indkaldte den samlede elev- og studenterbevægelse til store protestdemonstrationer, der samlede op mod 50.000 unge i efteråret 2007. I foråret 2008 formåede DGS at presse store dele af regeringens besparelser af bordet efter store protester.
I 2010 var DGS en del af kampagnen Unge ta'r ansvar med et bredt udvalg af samarbejdspartnere fra den samlede elev- og studenterbevægelse. Denne kampagne kulminerede d. 5. oktober med store demonstrationer i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Sønderborg. Da der efterfølgende blev foreslået SU-nedskæringer indkaldtes der til en mindre demonstration i København, der fandt sted d. 23. november 2010.https://www.facebook.com/Ungetaransvar thumb|Plakat fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning i 2025.
DGS begyndte fra 2009 at organisere HF- og IB-elever HF'erne fik deres eget HF-udvalg, med dertilhørende formandskab, der var ansvarlig for at HF-eleverne blev inkluderet og organiseret i DGS. På landsmødet 2012, besluttede dette at nedlægge formandsposten i HF-udvalget og gøre dette åbent for alle.
Politiske tiltag Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) arbejder for politiske løsninger, der falder inden for DGS' interesseområde. Nedenstående politiske resultater er nogle af de tiltag, som DGS har været involveret i gennem den offentlige debat. Disse resultater er ikke nødvendigvis et udtryk for DGS' politik, men er et resultat af Folketingets beslutninger gennem de seneste år inden for skoleområdet. En grænse for klassekvotienten på 28 i Københavns Amt, 1999 Stop for brugerbetalingens himmelflugt i bl.a. Nordjylland og Viborg, 2001 Forhindring af lukningen af Fjerritslev Gymnasium i Nordjylland, 2003 Samfundsfag gøres til obligatorisk fag i den nye gymnasiereform, 2004 Sikring af oplysningsstøttens fortsatte eksistens, 2005 Regeringens planer om at afskaffe 10. klasse blev droppet, 2005 & 2006 Regeringens planer om at skære i SU'en blev skrevet ud af velfærdsforliget, 2006 Stoppede besparelser på 74 millioner kr. i finansloven for 2007 (2006) Halverede regeringens grønthøster-besparelse i finansloven for 2008 samt sikrede en garanti for at resten tilbagebetales . En politisk aftale om loft over klassekvotienten i november 2011
Borgerforslag om uddannelsesloftet Som en protest mod regeringens uddannelsesloft udtalte DGS, at uddannelsesloftet er en "absurd og forkert prioritering".
Regioner i DGS Organisationen er inddelt i 10 regioner
Storkøbenhavn Nordsjælland Storstrøm Midtsjælland Fyn Sønderjylland Sydmidtjylland (Sydmidt) Midt Vestjylland (Midtvest) Nordjylland Østjylland
DGS'ere der blev kendte thumb|Skuespiller og politiker Klaus Bondam - én af de mange kendte personer, der var aktiv i DGS i sin gymnasietid thumb|Thor Möger Pedersen blev skatteminister i Danmark blot 6 år efter han havde forladt posten som formand for DGS En del tidligere aktive fra DGS vælger at gøre karriere i den politiske verden eller i medieverdenen, hvilket fra tid til anden har været udlagt således, at tidligere aktive fra elevbevægelsen og herunder navnlig de tidligere aktive fra DGS "dominerer" venstrefløjenInformation, 5. april 2011 – Sebastian Gjerding og Marchen Neel Gjertsen: Elevbevægelse dominerer venstrefløjenInformation, 27. marts 2010 – Mette-Line Thorup: Kamp mellem generationer er brudt ud i SFWekendavisen, 22.-26. marts 2013, side 1 - Hans Mortensen: Spøgelseshæren i luftkastellet.
Rækken af DGS’ere, der blev kendte, eller har søgt indflydelse, tæller bl.a. følgende:
Reimer Bo Christensen, nyhedsvært på Danmarks Radio. Annegrethe Rasmussen, udenrigskorrespondent i Washington DC, chefredaktør for POV International Pernille Rosenkrantz-Theil, MF for Socialdemokraterne. Johanne Schmidt-Nielsen, MF for Enhedslisten. Frank Aaen, MF for Enhedslisten. Jeppe Kofoed, MF for Socialdemokraterne. Klaus Bondam, skuespiller, bygge- og teknikborgmester i Københavns Kommune for Det Radikale Venstre. Nanna Westerby, tidligere formand for SFU og tidligere MF for SF. Lars Olsen, journalist, kommentator og foredragsholder. Tidligere journalist på Politiken og Ugebrevet A4. Karsten Hønge, MF for SF, fhv. formand for fagforeningen TIB i Odense, fhv. medlem af Odense Byråd og fhv. medlem af Fyns Amtsråd. Mikkel Warming, socialborgmester i Københavns Kommune, Enhedslisten.