thumb|right|240px|Tidslinje over teoretikere vedrørende studentermotivation. Motivation er et begreb, der refererer til en proces, der frembringer, kontrollerer og opretholder bestemte væremåder. Eksempelvis har en person ikke spist og føler sig derfor sulten. Som et svar på dette spiser personen og reduceres følelserne af sult. Ifølge forskellige teorier rodfæstes motivation i et basalt behov for at minimere psykisk smerte og maksimere nydelse, eller det kan indeholde specifikke behov som at spise eller hvile sig eller et ønsket objekt, mål, sindstilstand, ideal eller det tillægges måske til mindre tydelige grunde såsom altruisme, egoisme, moralitet, eller at undgå dødeligheden. Begrebsmæssigt skal motivation ikke blive forvekslet med enten vilje eller optimisme. Motivation er relateret til, men adskilt fra, emotion.
Kort historie På et tidspunkt var ansatte kun anset som endnu et input i produktionen af goder og servicer.James L (1998). Understanding Employee Motivation. N/A June 1998, Vol. 36 Men dette ændrede sig efter Hawthorne Studierne, studier der blev udført af Elton Mayo Elton Mayo, Hawthorne and the Western Electric Company, The Social Problems of an Industrial Civilisation, Routledge, 1949. på Hawthorne Plant i 1920'erne. Forskerne studerede effekterne af forskellige arbejdsmiljøer på produktiviteten. De brugte lyssætning som en eksperimentel variable (effekten af skarpt lys og trist lys). De startede med at observere, at de ansatte arbejdede hårdere, men det var ikke på grund af lyset. De konkluderede at produktiviteten blev øget på grund af den opmærksomhed arbejderne fik fra forskerholdet og ikke på grund af de ændringer der blev lavet på den eksperimentelle variabel. Hawthorne-studierne fandt at arbejdere ikke er motiveret kun på grund af penge, men at motivation er sammenkoblet med arbejdernes opførsel og deres attituder.Dickson, W. J. (1973). Hawthorne experiments. In C. Heyel (ed.), The encyclopedia of management, 2nd ed. (pp. 298-302). New York: Van Nostrand Reinhold Hawthorne-studierne påbegyndte "human relations"-tilgangen til management, så behovet og motivationen hos arbejderen blev den primære fokus for ledere.
Motivations-koncepter Indre og ydre motivation thumb|right|240px|Motivationsgivende plakat Indre motivation refererer til den motivation der er drevet af en interesse i eller glæde ved selve opgaven, og eksisterer inden i den individuelle, frem for at bero på ydre påvirkninger. Indre Motivation er baseret på at føle glæde ved en aktivitet, frem for at arbejde mod en ydre belønning.N/A, Psychology Dictionary. http://www.tuition.com.hk/psychology/i.htm Indre motivation har været studeret af social- og undervisningspsykologer siden 1970'erne. Harry F. Harlow var psykologiprofessor ved University of Wisconsin, hvor han i 1940’erne oprettede et af verdens førende laboratorier til studiet af primaters adfærd. En dag i 1949 udvalgte Harlow og to af hans kolleger otte rhesusaber, der skulle deltage i et indlæringseksperiment af to ugers varighed. Ud fra dette studie fandt de her allerede tegn på indre motivation og dermed satte gang i en den nyere tids viden om indre motivation. Studerende der har en indre motivation har større chance for at gå ind i en opgave frivilligt, og at arbejde på at forbedre deres evner, hvilket vil øge deres evner.Wigfield, A., Guthrie, J. T., Tonks, S., & Perencevich, K. C. (2004). Children's motivation for reading: Domain specificity and instructional influences. The Journal of Educational Research, 97, 299-309
Studerende vil sandsynligvis blive indre motiveret, hvis de: tillægger deres undervisningsmæssige resultater til faktorer de selv kontrollerer, også kaldet autonomi, tror på at de har evnerne der vil tillade dem at være effektive agenter i forsøget på at nå deres mål (eksempelvis hvis resultatet ikke bliver bestemt af held), er interesseret i at mestre et emne, i stedet for blot at lære det grundlæggende for at opnå gode karakterer.
Ydre motivation refererer til udøvelsen af en aktivitet for at opnå et udfald, der derfor modsiger indre motivation.Ryan, M. R., & Deci, L. E. Self-Determination Theory and the Facilation of Intrinsic Motivation, Social Development, and Well-Being. American Psychologist, 2000. Ydre motivation kommer ude fra den individuelle. Ydre motivation er normalt præmier som penge eller karakterer, tvang og trusler om straf. Konkurrence er generelt ydre, fordi det opfordrer udøveren til at vinde og slå andre og ikke glædes over de indre belønninger fra aktiviteten. Publikum der hepper på den individuelle og trofæer er også ydre incitamenter.
Socialpsykologisk forskning har indikeret at ydre belønninger kan føre til for meget motivation og en deraf følgende reduktion i indre motivation. I et studie der demonstrerer denne effekt, blev børn der forventede at blive (og blev) belønnet med et bånd og en guld stjerne for at tegne, brugte mindre tid på at lege med tegne-materialerne i efterfølgende observationer, end børn der blev tildelt et uventet belønningsvilkår.Mark R. Lepper, David Greene and Richard Nisbet, “Undermining Children’s Intrinsic Interest with Extrinsic Reward; A Test of ‘Overjustification’ Hypothesis, ” Journal of Personality and Social Psychology 28, 1973, 129‐37. For de børn der ikke modtog en ydre belønning, foreslår selvdeterminationsteorien at ydre motivation kan blive internaliseret af den individuelle hvis opgaven passer med deres værdier og overbevisninger og derfor hjælper med at opfylde deres basale psykologiske behov.
Selvkontrol Selvkontrol af motivation er stadig mere forstået som subtil følelsesmæssig intelligens; en person kan være meget intelligent ifølge en mere konservativ definition (der måles af de mange intelligenstests), men umotiveret til at bruge denne intelligens på bestemte opgaver. Professor ved Yale School of Management, Victor Vrooms "forventningsteori", gør rede for hvornår folk vil beslutte sig for at udøve selvkontrol for at forfølge et særligt mål eller ej.
Foretagsomhed og begær kan beskrives som en mangel eller behov der aktiverer adfærd der er rettet mod et mål eller et incitament. Disse menes at starte inden i den individuelle og kræver ikke nødvendigvis ekstern stimuli for at tilskynde adfærden. Basalt foretagsomhed kan startes af mangler såsom sult, der motivere en person til at søge mad; hvor en mere subtil foretagsomhed kan være begæret efter ros og anderkendelse, hvilket motiverer en person til at opføre sig på en måde der behager andre.
Som kontrakt, kan ydre belønninger og stimulis rolle blive set i eksemplet med træning af dyr ved at give dem goder når der udføre et trick korrekt. Goderne motiverer dyrene til at udføre tricket hele tiden, selv senere når goderne er fjernet fra processen.
Motivationsteorier Opmuntringsteorien En belønning, konkret eller ukonkret, bliver præsenteret efter forekomsten af en aktion (dvs. adfærd) men intentionen om at få adfærden til at fremkomme igen. Dette er gjort ved at associerer positive mening til en adfærd. Studier har vist, at hvis personen modtager belønningen med det samme, er effekten større og effekten falder i takt med at varigheden forøges. Gentagne aktion-belønningskombinationer kan få aktionen til at blive en vane. Motivation kommer fra to kilder: en selv, og andre folk. Disse to kilder kaldes indre motivation og ydre motivation.
Forstærkere og forstærkende adfærdsprincipper er forskellige fra den hypotetiske fremstilling af en belønning. En forstærker er en hvilke som helst stimulusændring efter et respons der øger den fremtidige frekvens eller størrelse på den respons. Derfor er den kognitive tilgang vejen frem som i 1973 da Maslow beskrev det som den gyldne ananas. Positive forstærkere er demonstreret som en øgning i den fremtidige frekvens eller størrelse på en respons på grund af i fortiden at være efterfulgt tilfældigt af en forstærkende stimuli. Negative forstærkere involvere stimulusændringer der består af fjernelsen af en aversiv stimuli efter et respons. Positiv forstærkning involverer en stimulusændring der består af præsentationen eller forstørrelse af en driftsbehovsstimuli efter et respons. Ud fra dette perspektiv, er motivation formidlet af miljømæssige begivenheder, og konceptet i at gøre forskel på indre og ydre motivation er irrelevant.
At bruge den rigtige motivationsteknik kan være meget sværere end det ser ud. Steven Kerr siger at når der laves et belønningssystem, kan det være nemt at rose A, mens man håber på B og i den proces, høste skadelige effekter der kan sætte dine mål på spil.
Opmuntringsteorien i psykologi behandler den individuelles motivation og adfærd som om den er influeret af overbevisninger, såsom at tage del i aktiviteter der forventes at give overskud. Opmuntringsteorien bliver promoveret af behavioristiske psykologer, såsom B.F. Skinner og literaliseret af behaviorister, specielt af Skinner i hans filosofi af Radikal behaviorisme, der betyder at en persons aktioner altid har sociale følger: og hvis aktionerne bliver modtaget positivt, er der større chancer for at folk opfører sig på denne måde, eller hvis de bliver modtage negativt, er der mindre chance for at folk ikke opfører sig på denne måde.
Opmuntringsteorien adskiller sig selv fra andre motivationsteorie, så som driftteorien, i retningen af motivationen. I opmuntringsteorien, tiltrække stimuli en person mod dem. I modsætning til kroppen der søger at genoprette homøostase, der skubbes mod stimulien. I forbindelse med behaviorisme, involvere opmuntringsteori positiv forstærkning: stimulien er betinget til at gøre personen gladere. Eksempelvis en person ved at spise mad, drikke vand eller opnå social kapital vil gøre dem gladere. I modsætning til driveteorien, der involverer negativ forstærkning: en stimuli associeres med fjernelsen af straffen – manglen på homøostase i kroppen. Eksempelvis, hvis en person lærer at hvis der spises når man er sulten, vil det fjerne den negative følelse af sult, eller hvis de drikker når de er tørstige, vil det eliminerer den negative følelse af tørst.
Drift-reduktionsteorien Der er flere driftteorier. Drift-reduktionsteorien kommer fra konceptet om at vi har en bestemte biologiske drifter, såsom sult. Som tiden går forstærkes denne drift hvis den ikke bliver opfyldt (i dette tilfælde ved at spise). Efter at have tilfredsstillet en drift, formindskes driftens styrke. Teorien er baseret på diverse ideer fra teorier af Freud til ideer om feedback-kontrolsystemer, såsom en termostat
Driftteorien har en smule intuitiv eller folkelig validitet. Eksempelvis når der forbedredes mad, ser det ud til at drift-modellen er kompatibel med følelsen af stigende sult mens maden laves, og, efter at maden er indtaget, et fald i den subjektive sult. Der er dog flere problemer, der efterlader validiteten af drift-reduction åben for debat. Det første problem er at det ikke forklarer hvor sekundære forstærkere reducerer drift. Eksempelvis tilfredsstiller penge ingen biologiske eller psykologiske behov, men en lønseddel ser ud til at reducere drift gennem andenordens konditionering. Det andet problem er at en drift, så som sult, ses på som værende en "lyst" til at spise, hvilket gør driften til en homunculær ting – en ting der kritiseres for blot at flytte det fundamentale problem bagved denne "lille mand" og hans lyster.
I tilføjelse hertil er det klart at drift-reduktionsteori ikke kan være en komplet teori om adfærd eller et sultent menneske ville ikke kunne forbedre et måltid uden at spise maden inden han er færdig med at lave den. Driftteoriens evne til at klare alle disse former for adfærd, fra ikke at tilfredsstille en drift (ved at tilsætte andre træk såsom tilbageholdenhed), eller tilføje ekstra drifter for "smagfuldt" mad, der kombinere med driften for "mad" for at forklare "at lave mad", er svært at teste.
Kognitiv dissonansteori