Andreas Frederik Krieger (født 4. oktober 1817 i Kolbjørnsvik, Norge død 27. september 1893 i København) var en dansk jurist, nationalliberal politiker, – indenrigsminister 1856 – 1858, justitsminister 1870 – 1872 og finansminister 1872 – 1874. Han tog juridisk embedseksamen som 20-årig, og var professor i jura ved Københavns Universitet fra 1845 – 1855. I 1848 blev han valgt til medlem af Den grundlovgivende rigsforsamling af Køgekredsen og var med i grundlovsudvalget af 1848. Gennemførte som finansminister den møntlov, der 1875 gav enhederne kroner og øre.

Han sad i Folketinget 1849-1852, valgt i Køgekredsen, i Landstinget fra 1863-1890 og var formand i 1866.

Krieger var modstander af J.B.S. Estrups provisoriske love. I 1887 betegnede han regeringens finanslov som grundlovsstridig.

Han var medlem af Københavns Borgerrepræsentation 1848-55.

Efter at Johanne Luise Heiberg i 1860 var blevet enke, blev det den ugifte Krieger, som på mange måder udfyldte den plads, som var blevet tom efter Heiberg.

A.F. Kriegers Vej i Rosenvænget på Østerbro i København er opkaldt efter ham. Han boede i en villa på denne vej i gåafstand til fru Heibergs villa.

Han blev 1857 Kommandør og 1873 Storkors af Dannebrogordenen.

Se også

Litteratur Troels G. Jørgensen, Andreas Frederik Krieger : juristen – politikeren – borgeren, Arne Frost-Hansen, 1956.

Eksterne henvisninger

Kategori:Finansministre fra Danmark Kategori:Indenrigsministre fra Danmark Kategori:Justitsministre fra Danmark Kategori:Jurister fra Danmark Kategori:Landstingsformænd Kategori:Landstingsmedlemmer i 1860'erne Kategori:Landstingsmedlemmer i 1870'erne Kategori:Landstingsmedlemmer i 1880'erne Kategori:Landstingsmedlemmer i 1890'erne Kategori:Professorer fra Københavns Universitet Kategori:Departementschefer Kategori:Højesteretsdommere fra Danmark Kategori:Medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation i 1800-tallet Kategori:Medlemmer af Den Grundlovgivende Rigsforsamling Kategori:Storkors af Dannebrog Kategori:Politikere fra De Nationalliberale A.F. Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Æresdoktorer ved Lunds Universitet Kategori:Æresdoktorer ved Uppsala Universitet Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Folketingsmedlemmer i 1840'erne Kategori:Folketingsmedlemmer i 1850'erne