Tage Danielsson (5. februar 1928 – 13. oktober 1985) var en svensk forfatter, skuespiller og filminstruktør. Han blev født i Linköping og døde i Stockholm. Han er mest kendt for sit samarbejde med Hans Alfredson i komiker-duoen Hasseåtage.
Sammen med Hans Alfredson startede han produktionsselskabet "AB Svenska Ord", og dette selskab var blandt andet ansvarlig for alle filmene, som Danielsson og Alfredson skabte, heriblandt Æblekrigen og Picassos eventyr.
Ved siden af filmene var Tage Danielsson en flittig skribent, der blandt andet i flere år skrev humoristiske kommentarer til tidens hændelser i Arbetaren og Dagens Nyheter. Han har også udgivet flere bøger og skrevet tekster til revyer med mere.
Filmografi Tage Danielsson har instrueret, skrevet og medvirket i (med mindre andet er angivet) følgende film: Er svenskerne sådan (1964) Hul i broho'det (1965) I ho'det på en gammel dreng (1968) Kassen (1968) Æblekrigen (1971) Manden, som holdt op med at ryge (1972 – ikke medvirken) Slip fangerne løs, det er forår! (1975) Eventyret om Karl-Bertil Jonssons juleaften (1975 – tegnefilm, manuskript og stemme) Picassos eventyr (1978) Skrald (1981) Ronja Røverdatter (1984 – kun instruktion)
Bibliografi
Tage Danielsson har blandt andet fået udgivet på dansk: Bog Tage Danielssons Postil Sagaer for børn over 18 år Samlede digter 1967-1967 Manden der holdt op med at ryge Eventyret om buschaufføren som tænkte at hva' faen 1974 Animalen Tage Danielssons typer Tanker fra roden
Eksterne henvisninger
Kategori:Filminstruktører fra Sverige Kategori:Manuskriptforfattere fra Sverige Kategori:Novelleforfattere fra Sverige Kategori:Digtere fra Sverige Kategori:Komikere fra Sverige Kategori:Skuespillere fra Sverige Kategori:Svensksprogede forfattere fra Sverige Kategori:Personer fra Linköping Kategori:Alumni fra Uppsala Universitet Kategori:Personer døde af kræft