Children of Bodom var et finsk metal-band, som oprindelig blev dannet i 1993 under navnet IneartheD af forsanger/guitarist Alexi Laiho og trommeslager Jaska Raatikainen, og det er af All Music Guide blevet kaldt "den melodiske dødsmetals Manowar".All Music Guide: Hate Crew Deathroll
Bandet tog i 1997 navn efter Bodom-mordene – et berygtet tredobbelt mord, som skete nær Bodomsøen i 1960. Den eneste overlevende, Nils Gustafsson, beskyldte manden med leen for at have begået mordene. Derfra har de taget manden med leen, som de spøgende har døbt "Roy" efter en scene i filmen Hot Shots!, Murder Archives: Roy som deres maskot, og han har været vist på alle deres albumcovers. Scythes Of Bodom: Questions & Answers Han står også nævnt i takkelisten på albummet Hate Crew Deathroll.
Children of Bodom er kendetegnet ved sin specielle musikstil, som hovedsageligt inddrager elementer fra melodisk dødsmetal og ekstrem power metal, og som aldrig musikalsk set har holdt sig indenfor allerede fastsatte rammer. I de senere år er bandets musik begyndt at blive accepteret af mainstreamkulturen – dog stadig uden at bandet er gået på kompromis med sin særlige lyd.
Efter tre demoplader, som kun vakte ringe opmærksomhed, fik bandet sit gennembrud med debutalbummet Something Wild (1997). Selvom deres to næste album, Hatebreeder (1999) og specielt Follow the Reaper (2000), også blev vel modtaget, var det med deres fjerde studiealbum, Hate Crew Deathroll (2003), at bandet cementerede deres status som et af de førende bands indenfor ekstremmetal-genren.
Flere af Children of Bodoms seneste album har solgt til guld i Finland, Murder Archives: Gold og deres single Hate Me! har solgt til platin. Murder Archives: Platinum Bandet blev i 2003 valgt som "årets finske band". Det har gennemført flere turneer i Europa og har desuden turneret i Nordamerika og Japan. I perioden 2003-2004 foretog det en verdensturne, hvilket de også har gjort flere gange siden. Det blev opløst i 2019.
Biografi Tiden som Inearthed (1993-1997) Children of Bodom blev stiftet i 1993 af guitarist Alexi "Wildchild" Laiho og trommeslager Jaska Raatikainen under navnet IneartheD. De to havde kendt hinanden, siden de var børn, og havde begge længe været interesserede i heavy metal-musik – især i dødsmetalbands som Entombed og Obituary, samt thrash metal-bandet Stone. Senere samme år kom bassisten Samuli Miettinen med i bandet, og blev den, der skrev bandets sangtekster. Sammen indspillede de deres første demo, Implosion of Heaven, i august samme år. Demoen blev sendt til diverse pladeselskaber, men ingen af dem viste interesse for bandet. Murder Archives: Inearthed
Anden demo og Miettinen forlader bandet Bandets næste udgivelse blev deres anden demo, Ubiguitous Absence of Remission, i 1995. På denne demo brugte bandet for første gang keyboards. For at kunne præstere det spillede både Laiho og Raatikainen keyboards hver for sig, og efterfølgende miksede de dem ind i numrene sammen med de andre instrumenter. Miettinen spillede ikke med på demoen – i stedet blev bassen spillet af Laiho. Dog står Miettinen alligevel nævnt som bassist på coveret. Murder Archives: Ubiguitous Absence Of Remission Demoen indeholder også et af de eneste numre i bandets historie med en kvindelig vokal, da dele af nummeret "Translucent Image" bliver sunget af en kvinde ved navn Nina Keitel. Keitel medvirkede også på "Talking of the Trees" fra bandets næste demo, Shining Murder Archives: Talking of the Trees Kort efter indspilningen af demoen forlod Miettinen bandet, da han og hans familie flyttede til USA. Alexi Laiho, som førhen kun havde komponeret melodierne i sangene, begyndte nu også at skrive teksterne til bandet.
270px|thumb|Barndomsvennerne Alexi Laiho (venstre) og Jaska Raatikainen dannede Children of Bodom under navnet Inearthed i 1993. På dette tidspunkt spillede Raatikainen valdhorn i et lokalt bigband. Under en indøvelse mødte han Alexander Kuoppala, som var trompetist, men også en trænet guitarist. På dette tidspunkt manglede bandet en rytmeguitarist, og kort tid efter indspilningen af deres anden demo inviterede de Kuoppala til at slutte sig til IneartheD som rytmeguitarist. Scythes Of Bodom: Alexander Kuoppala
Tredje demo og første pladekontrakt I 1996 indtrådte Henkka Seppälä (også kendt som Henkka T. Blacksmith), som på det tidspunkt var 15 år gammel, Murder Archives: Henkka Seppälä i Inearthed som afløser for Miettinen på bas. Omtrent samtidig fandt Laiho og Raatikainen desuden Jani Pirisjoki, da de ønskede at få mere keyboard i deres musik.
Med disse medlemmer indspillede Inearthed deres tredje demo ved navn Shining. Heller ikke denne fik pladeselskaberne til at vise interesse for bandet, der måtte klare sig med at spille til lokale begivenheder. Et lille belgisk pladeselskab var dog interesseret og skrev en pladekontrakt om deres debutalbum. Aftalen indebar imidlertid, at bandet selv måtte finansiere produktionen samt sælge cd'erne.
På dette tidspunkt deltog Pirisjoki ikke i indøvningen og blev derfor smidt ud af bandet. En ven af Raatikainen ved navn Janne "Warman" Wirman, en professionel pianist, kom til at erstatte ham.
Debutalbum og navneskifte (1997-1999) Det viste sig snart, at Wirman var det tidligere manglende led i IneartheD. Hans præstation gjorde det muligt for bandet at skabe den musikstil, der senere skulle komme til at karakterisere Children of Bodom. Sammen med Wirman indspillede bandet deres vellykkede debutalbum i 1996.
Kontrakt med Spinefarm Bandets debutalbum, Something Wild, skulle oprindeligt udgives gennem det lille belgisk pladeselskab, men Sami Tenetz fra bandet Thy Serpent fik gennem Laiho, som var hans kollega i Thy Serpent på det tidspunkt, fat på en kopi af deres album og videresendte det til Ewo Rytkönen fra Spinefarm Records. Spinefarm viste interesse for Inearthed, og da de i modsætning til det belgiske pladeselskab tilbød at hjælpe med en national videredistribution, skrev de kontrakt.
thumb|250px|Navnet "Children of Bodom" er taget fra Bodomsøen, og navnlig de mord der blev begået der i 1960 Bandet blev af Spinefarm Records opfordret til at skifte navn, da kontrakten med det belgiske pladeselskab allerede var skrevet under med bandnavnet IneartheD. Løsningen på problemet kom, da bandmedlemmerne begyndte at kigge i en lokal telefonbog. De faldt over Bodomsøen, som også havde en meget interessant historie bag sig. Der blev lavet en lang liste med navne, hvor Bodom var med i, og de valgte i 1997 navnet Children of Bodom. Herefter kunne de fortælle det belgiske selskab, at bandet var gået i opløsning, for derefter at gendanne sig under det nye navn.
Reklame for Something Wild og kontrakt med Nuclear Blast For at reklamere for deres kommende album Something Wild åbnede bandet en koncert for det symfoniske sortmetal-band Dimmu Borgir i slutningen af 1997. Denne succes tiltrak pladeselskabet Nuclear Blast, som tilbød dem en kontrakt til distribution i Europa. Dermed blev deres debut og efterfølgende album også udgivet gennem Nuclear Blast.
Something Wild blev officielt udgivet i november 1997, og som reklame indspillede bandet en musikvideo til sangen "Deadnight Warrior". Videoen blev instrueret af Mika Lindberg for et lavt budget på 1000€. Derfor blev kulisserne meget enkle og bestod godt og vel af udendørs optræden efter en snestorm. Bandet indspillede den i løbet af nogle timer om natten i den finske nattefrost.
Nummeret "Touch Like Angel of Death", som er sidste nummer på albummet, har en skjult keyboardsolo gemt i slutningen. Nummeret er egentlig kun 4 minutter langt, men efter et par minutters stilhed kan høres en keyboardmelodi. Angiveligt skulle denne have været blevet indspillet, da Alexi Laiho og Alexander Kuoppala sad fulde i studiet. Murder Archives: Hidden keyboard solo Nummeret, der spilles, er fra tv-serien Miami Vice, som bandet er fans af. Janne Wirman spillede i øvrigt nummeret "Crockett's Theme" fra selvsamme serie i introen på Tokyo Warhearts. De tidligste udgaver af albummet havde tilmed et 8. nummer, døbt "Bruno the Pig", som blot bestod af 11 sekunders stilhed.
Laiho er kendt for at være meget kritisk over for de sange, han skriver, og han har fortalt, at af alle album brød han sig mindst om Something Wild. Da de indspillede albummet, prøvede Laiho at efterligne stilen brugt af et af hans idoler, Yngwie J. Malmsteen, hvilket er grunden til, at Something Wild er blevet kaldt det mest tekniske album, Children of Bodom nogensinde har udgivet.
Første Europaturnéer
Children of Bodoms første europæiske turné begyndte i marts 1998, hvor de spillede med bands som Hypocrisy, The Kovenant og Agathodaimon. Wirman var dog ikke med, da han i stedet arbejdede på at færdiggøre sine studier. Han blev afløst af pianisten Erna Siikavirta på turnéen.
Nogle måneder senere indspillede bandet to nye sange ved navn "Towards Dead End" og "Children of Bodom". "Towards Dead End" var senere med på de to opsamlingsalbum Helldorado og Spinetingler fra Spinefarm Records, Murder Archives: Towards Dead End mens "Children of Bodom" blev udgivet som bandets første single i 1998. Murder Archives: Children of Bodom (single) Med på singlen var også "Repent (Whore)" af Cryhavoc og "Iron, Steel, Metal" af Wizzard. Senere, i starten af 1999, genindspillede bandet sangen, og tunede den op til D (single-versionen var indspillet i C#). Murder Archives: Children of Bodom (song) Den nyindspillede, optunede version kom med på bandets næste album. I starten af september spillede bandet sangen "Forevermore" live for første gang til en koncert i Rusland. Murder Archives: Forevermore Sangen fik senere navnet "Downfall" Scythes Of Bodom: Hatebreeder og var ligeledes med på deres andet album.
Bandets anden Europaturné begyndte i september samme år, hvor Janne endnu engang ikke havde mulighed for at deltage. Laihos daværende kæreste Kimberly Goss (fra Sinergy og oprindeligt medlem af Dimmu Borgir, Ancient og Therion) afløste ham på keyboard denne gang. Ved turnéens slutning inviterede Goss Laiho til at slutte sig til Sinergy, som på det tidspunkt var ved at dannes. Laiho tog imod tilbuddet og er i dag bandets rytmeguitarist.
Hatebreeder og Tokyo Warhearts (1999-2000) Children of Bodoms andet album, Hatebreeder, blev indspillet i december 1998 og januar 1999 i pladestudiet Astia – samme sted som Ubiguitous Absence of Remission, Shining og Something Wild var blevet indspillet. Bandet havde allerede i midten af 1998 indspillet fem af sangene til albummet som demonumre.
Albummets oprindelige titel var Towards Dead End, Scythes Of Bodom: Children of Bodom Biography men under indspilningerne skiftede bandmedlemmerne mening om navnet. Indspilningerne var meget kaotiske, da nogle af medlemmerne stadig gik i skole og derfor måtte bruge en stor del af tiden på deres uddannelser. Derudover var mange af instrumenterne brugte, da der var ikke nogen musikforretning i nærheden, og bandet derfor måtte nøjes med de instrumenter, de havde ved hånden. For at skaffe albummet opmærksomhed i Finland udgav Children of Bodom singlen "Downfall" i april, to uger inden Hatebreeder. Den blev fulgt af en musikvideo, som endnu engang blev instrueret af Mika Lindberg, og på de første 1000 oplag af singlen var der en speciel Children of Bodom-halskæde inkluderet.
Mange mener, at Children of Bodoms musikstil opstod på Hatebreeder, da den kombinerede hurtighed, aggression og melodi.
Turnéer i Japan og Europa