Trondheim eller Trondhjem (tidligere Nidaros) er en bykommune i Trøndelag. Det er den tredje folkerigeste kommune i Norge med 207.015 indbyggere i 2020SSB kommunefakta for Trondheim. Kommunen blev i 1964 slået sammen med nabokommunerne Byneset, Strinda, Tiller og Leinstrand. Fra 2020 bliver den tidligere selvstændige kommune Klæbu lagt sammen med Trondheim.Vedtak 810 i Endringer i kommunestrukturen publiseret af Stortinget.
Byens centrum (Midtbyen) ligger mellem Nidelven og Trondheimsfjorden. Kommunen grænser i øst mod Malvik, i syd mod Selbu og Melhus, og mod nord mod Rissa og Leksvik i Trondheimsfjorden
Byen blev ifølge sagaerne grundlagt af Olav Tryggvason i 997 som handelspost, og den var Norges hovedstad fra vikingetiden til 1217. Fra 1152 til 1537 var den sæde for Nidaros ærkebispedømme; herefter blev byen sæde for Nidaros Stift med Nidaroskatedralen som hovedkirke. Trondheim blev etableret som by med Formandskabsdistrikt-loven i 1838. Den nuværende kommune blev dannet i 1964, hvor Trondheim blev slået sammen med Byneset, Leinstrand, Strinda og Tiller Kommune, og den blev udvidet yderligere 1. januar 2020, hvor Klæbu også blev en del af kommunen. Byen fejrede sit 1000-årsjubilæum i 1997.
Trondheim har et mildt klima for sin beliggenhed, hvilket resulterer i moderate somre og vintre der ofte er over frysepunktet tæt ved havet. På højere steder i byen kan der dog være koldere og mere snefyldt mikroklima. Trondheim er den største by i Trøndelag fylke og et etableret regionscenter for hele Midt-Norge. Dog ligger fylkes administrationscetrum i Steinkjer.
Trondheim huser blandt andet landets største universitet (NTNU), Nidarosdomen, Kristiansten fæstning, St. Olavs Hospital, Trondheim Kunstmuseum og Rockheim. Landets mest succesfulde fodboldklub Rosenborg BK ligger i Trondheim, og det samme gør Granåsen Ski Centre, der var vært for verdensmesterskabet i Nordiske discipliner.
Historie thumb|Trondheim anno 1800. Malet af John William Edy.
Man regner med, at byen blev grundlagt i år 997 af Olav Tryggvason. Arkæologiske fund tyder på, at der var en betydelig bebyggelse ved Nidelvens udløb med gårde og pakhuse.
I slutningen af 1000-tallet voksede byen hurtigt. I 1070 begyndte bygningen af en stenkirke, der senere udviklede sig til Nidarosdomen over Olav den Helliges grav. Kirken stod færdig omkring år 1320. Trondheim blev sæde for den norske ærkebiskop, da Norge blev en selvstændig kirkeprovins i 1152, hvilket øgede byudviklingen yderligere, og fra 1200-tallet kender vi næsten 20 kirker under sædet. Der blev også anlagt en bro over Nidelven omtrent der, hvor Elgeseter bro ligger og en række klostre, blandt andet på Elgeseter, Bakke og Munkholmen. I 1219 oplevede Trondheim den første kendte brand, og nogle år senere i 1295 blev store dele af byen ødelagt af endnu en brand.
Reformationen blev fuldført, da den sidste katolske ærkebiskop, Olav Engelbrektsson, måtte flygte fra landet i 1537.
thumb|Kort over Trondheim fra 1898, med den nye bydel Lademoen indtegnet.
Fra 1600-tallet kom øget handel byen til gode. Byen begyndte at vokse mod vest, og den første bebyggelse på Bakklandet opstod. I 1681 lagde den såkaldte Hornemansbrand store dele af Trondheim øde. Christian V bestemte da, at der skulle laves en helt ny byplan for Trondheim, som bedre sikrede den i tilfælde af brand. Opgaven fik den luxembourgske generalmajor Johan Caspar de Cicignon. Han tegnede en byplan med brede og lige gader og et centralt torv. Trondheims byplan regnes som det fineste eksempel på barokkens byplansidealer i Norge.
Der opstod flere store brande i 1700- og 1800-tallet (særlig i 1708, 1841 og 1842). Det medførte krav om grundmurede huse i byens centrum. Inden det blev vedtaget, blev byen hurtigt genopbygget i træ. Mange af træbygningerne i centrum stammer fra midten af 1800-tallet.
Efter 2. verdenskrig måtte store dele af den gamle bebyggelse vige til fordel for nye virksomheder. Cicignons byplan fra slutningen af 1600-tallet er stadig ganske fremtrædende i dagens Trondheim.
Bynavn og byområde
thumb|Trondheims byflag er en gul hybenrose på rød bund. Det er byens kommuneblomst, som har været brugt som symbol af byens instanser og kirke helt fra 1500-tallet. Muligvis symboliserer den rosevinduet i Nidarosdomen.
Beliggenheden ved udmundingen af elven Nid (Nidelven) gjorde stedet kendt som Nidaros, der betyder Nid-å's-udløb. Ved oprettelsen af Nidaros ærkebispedømme i 1152 førte en fejltolkning til, at byens navn i Vatikanet blev til Trundum (Trundensis). Det fik Eirik Ivarsson rettet op på, og fra 1192 hedder byen Nidaros både i Nidaros, Norge og i Rom. Nidaros-navnet på byen forsvandt senere af flere grunde, først og fremmest fordi ærkebispesædet forsvandt i 1537, men navnet er brugt helt frem til 1700-tallet.
Trondheim(en) var oprindelig navnet på de otte trønderske fylker, nutidens Trøndelag. Navnet betyde egentlig «landet (hjemmet), der vokser frodigt».Trondheim Byleksikon. Trondheim.no I senmiddelalderen blev Kaupangen i Trondheimen, altså handelspladsen i Trøndelag, også brugt som bynavn og kortformen Trondheimen blev anvendt parallelt med Nidaros. Under unionen med Danmark blev det fordansket til T(h)rondhjem og Trondhjems len for Trondheims len, så det navn var i brug fra 1500-tallet.
thumb|Folkemøde ved rådhuspladsen foran det gamle rådhus og musikpavillonen i forbindelse med navnestriden (1929).
I 1925-1930 blev flere bynavne fornorsket som led i den sproglige nationalisme, der var udbredt i Norge i første del af det 20. århundrede (1925: Oslo, 1927: Halden, 1930: Stavern). Ved lov af 14. juni 1929 blev det bestemt, at byen Trondhjem fra 1. januar 1930 skulle have Nidaros som officielt navn. Det var i 1928 afholdt en folkeafstemning om bynavnet. Her stemte 17.163 mod ændring og 1.508 for. Befolkningen og bystyret, der ønskede at beholde Trondhjem som navn, følte sig overset og protesterede i vid udstrækning.
Etter en ophidset navnestrid blev sagen taget op på ny i Stortinget. Det endte med et kompromis: Ved lov af 6. marts 1931 med virkning fra samme dag blev formen Trondheim indført, et «fornorsket» kompromisforslag lanceret af Ivar Lykke, en lokal købmand, statsminister 1926-28 og stortingsrepræsentant 1915-35.Litteratur om navnestriden: Steinar Haga Skjetne: Navnestrid og partipolitikk i Trondheim under Stortingsvalget 1930. I: Trondhjemske samlinger 1974; Bjarne Slapgard: Omkring namnestriden Trondhjem – Nidaros – Trondheim (1977); Roger Lockertsen: Namnet på byen Trondheim: ein språkhistorisk og faghistorisk analyse (2007, Novus, doktoravhandling)
Trånnhjæm (-em) er imidlertid en hyppig forekommende udtale af bynavnet blandt byens befolkning, og navneformen er stadig i brug som navn på (nye og gamle) foreninger og virksomheder.Eksempler: Trondhjems seilforening, Trondhjems kvinnelige studentersangforening, Trondhjems provincialloge, Trondhjems rørleggerlaug, Trondhjems elektromotor as, Trondhjems Hospital, Studentersamfundet i Trondhjem, Trondhjems Kameraklubb. Så sent som i 2007 ønskede en bystyrerepræsentant at blæse liv i diskussionen om bynavnet.Trondheim eller Trondhjem? . Adressa.no. Hentet 23/1-2014
Trondheim hedder på sydsamisk Tråante. Tidligere blev skrivemåden Drontheim brugt på tysk, idet man mente, at det gjorde korrekt udtale lettere, men denne skrivemåde er gradvis gået ud af brug.
Træhusbyen Trondheim har den længste sammenhængende træhusbebyggelse i Norden og omtales af den grund sin træhusbyen. Man kan trække en mere eller mindre uafbrudt linje gennem træhusbebyggelser fra fisker- og arbejderstrøget i Ilsvikøra i vest, via 1840-talsbebyggelsen i Sanden og Løkkan, bryggerækkerne og træhusbebyggelsen i Nerbyen, bryggen i Kjøpmannsgata, træhusene i Bakklandet, Rosenborgbebyggelsen og arbejderboligerne i Lademoen til Reina i øst.
De er bygget i forskellige perioder fra tidligt i 1700-tallet og med overvægt fra sidste halvdel af 1800-tallet.
Geografi thumb|Midtbyen og Trondheimsfjorden.
Undergrunden i kommunen består af metamorfe bjergarter med enkelte undtagelser. Byen ligger i Trondheimsfeltet, som præges af kaledonske skiferbjergarter.
Nidelven løber igennem byen fra syd mod nord og munder ud i Trondheimsfjorden. På den flade landtange, som dannes ved elvens udløb, ligger byens centrum. Videre østover mod fjorden præges landskabet af lavland og kulturlandskab, som derfra går videre til højere plateauer. Rundt om Jonsvatnet i sydøst er landskabet præget af bakker med en højde på omtrent 400 meter. Sydvest for Nidelven ligger Heimdalsplateauet, og videre mod vest findes flade og frugtbare områder med lerjord med store landbrugsområder.
Omkring Bymarka findes de højeste områder i kommunen, med blandt andre den 552 meter høje Gråkallen og Storheia, som rager 566 meter i vejret.
Klima Trondheim har et mildt og fugtigt klima præget af byens beliggenhed i udkanten af Vestenvindsbæltet. Byen ligger i den tempererede klimazone. Beliggenheden mellem den varme luft i syd og den kolde i nord giver et noget ustabilt klima.
Demografi
thumb|Byområdet Trondheim (grønt), med centrumsområder (gråt).
Trondheim har 205.163 indbyggere (1. januar 2020).Trondheim i tall / Trondheim kommune Den 30. september 2009 blev byens indbygger nummer 170.000 født.Adressa.no - Trondheim med innbygger nummer 170.000 . Adressa.no Hvis man medregner de studerende, som ikke melder flytning til byen, er det faktiske indbyggertal væsentligt højere. I 2019 var der i alt 37.400 registrerede studerende ved uddannelsesinstitutionerne NTNU og Dronning Mauds Minne (DMMH).NTNU - tall og faktaOm DMMH - Barnehagelærerutdanning på DMMH Dertil kommer en række mindre uddannelsesinstitutioner. I en kommunal rapport fra november 2006 anslås det, at kun 8.000 af disse studerende har deres folkeregisteradresse i Trondheim. Altså boede der pr. 2011 mindst 23.000 studenter i byen, som ikke regnes med i det officielle folketal.
Trondheim er, målt på indbyggertal, den tredjestørste kommune i Norge, men bliver af SSB regnet som den fjerdestørste bymæssige bebyggelse, da Stavanger og Sandnes regnes som et fælles område. Byen Trondheim havde 186.364 indbyggere pr. 1. januar 2019. Byen har en befolkningstæthed på 2.622 indbyggere pr. kvadratkilometer (pr. 2012), hvilket er den fjerdehøjeste i Norge. Trondheimsregionen havde ca 300.000 indbyggere (2019).
Trondheim er en by i vækst. Befolkningsvæksten har været på 1.200-1.300 i 2008 og 2009. I perioden 1997-2007 steg befolkningen med 700-1.000 hvert år. Nettoindflytningen er også positiv og har været over 1.000 pr. år siden 2005, med 2006 og 2007 som de højeste, med henholdsvis 2.183 og 2.462 personer. I 2010 blev der født omkring 2.600 børn i Trondheim, det højeste tal i 35 år. Borgere med indvandrerbaggrund udgør 13,3% af byens befolkning (2019).
Samfund Politik
Kommunevalget 2011 thumb|Rita Ottervik har været ordfører i Trondheim siden 2003.
Parti Stemmetal % Arbeiderpartiet 35.438 39,5 Høyre 24.367 27,2 Fremskrittspartiet 8.002 8,9 Sosialistisk Venstreparti 5.129 5,7 Venstre 5.189 5,8 Miljøpartiet De Grønne 2.336 2,6 Kristelig Folkeparti 2.638 2,9 Senterpartiet 1.861 2,1 Rødt 2.660 3,0 Pensjonistpartiet 1.139 1,3 Valgdeltagelse/Total 89605 66,7
Stortingsvalget 2013 thumb|Trond Giske (Ap) fra Trondheim blev tildelt stortingsmandat nr. 1 for Sør-Trøndelag.
Ved Stortingsvalget 2013 var der 131.527 stemmeberettigede i Trondheim. Vælgerne afgav 106.095 stemmer. Valgdeltagelsen var dermed 80,7 %. Valgresultatet gav et rødgrønt flertal på 0,4 procentpoint (46,1 % H+Frp+KrF+V, 46,5 % Ap+Sp+SV). Tabellen viser stemmefordelingen: