thumb|Arbuskulært mykorrhiza. thumb|Frugtlegeme hos en fluesvamp. Det, man ser, er svampens kønnede del, mens hovedparten af den lever under jorden. thumb|Rodspidser med ektomykorrhiza fra en fluesvamp. Mykorrhiza (græsk: μυκός, mykós = "svamp" + ριζα, rhiza = "rødder"A. B. Frank: Über die auf Würzelsymbiose beruhende Ehrnährung gewisser Bäume durch unterirdische Pilze i Berichte der Deutschen Botanischen Gesellschaft, 1885, 3 side 128–145 flertal: mykorrhizae, mykorrhizaer) eller svamperod betegner symbiosen mellem en svamp og en karplantes rødder. Som det er tilfældet hos andre symbioser, har begge parter fordele af samlivet.P.M. Kirk, P.F. Cannon, J.C. David og J. Stalpers: Ainsworth and Bisby’s Dictionary of the Fungi, 9. udg. 2001, ISBN I dette tilfælde modtager planten hovedsageligt mineralsk næring og vand,M.A. Selosse, F. Richard, X. He og S.W. Simard: Mycorrhizal networks: des liaisons dangereuses? i Trends Ecol Evol., 2006, 21 side 621–628 mens svampen modtager kulhydrater og vitaminer fra planten.M.J. Harrison: Signaling in the arbuscular mycorrhizal symbiosis, i Annu Rev Microbiol., 2005, 59 side 19–42 Forholdet kan dog også nu og da være en svagt sygdomsfremkaldende forbindelse mellem en svamp og rødderne af en karplante.P.M. Kirk, P. F. Cannon, J. C. David og J. Stalpers: Ainsworth and Bisby’s Dictionary of the Fungi, 2001, isbn
Et hold forskere opdagede i 2023 at Mykorrhiza binder 1/3 af det årlige fossile-CO2 udslip, hvilket gemmes under jorden.University of Sheffield. (2023, June 5). Fungi stores a third of carbon from fossil fuel emissions and could be essential to reaching net zero, new study reveals: Researchers are now calling for fungi to be considered more heavily in conservation and biodiversity policies, and are investigating whether we can increase how much carbon the soil underneath us can hold. ScienceDaily: Citat: "...Their findings, published in Current Biology, revealed that an estimated 13.12 gigatons of CO2 is transferred from plants to the fungi annually, transforming the soil beneath our feet to a massive carbon pool and the most effective carbon capture storage unit in the world...Professor Katie Field, Professor of Plant-Soil Processes at the University of Sheffield and co-author of the study, said: “Mycorrhizal fungi represent a blind spot in carbon modelling, conservation, and restoration - the numbers we’ve uncovered are jaw-dropping, and when we’re thinking about solutions for climate we should also be thinking about what we can harness that exists already...“Mycorrhizal fungi lie at the base of the food webs that support much of life on Earth, but we are just starting to understand how they actually work. There’s still so much to learn.”..."Open Access: Heidi-Jayne Hawkins, Rachael I.M. Cargill, Michael E. Van Nuland, Stephen C. Hagen, Katie J. Field, Merlin Sheldrake, Nadejda A. Soudzilovskaia, E. Toby Kiers. Mycorrhizal mycelium as a global carbon pool. Current Biology, 2023; 33 (11): R560
I den uberørte natur opstår denne symbiose spontant. Man vurderer, at mellem 90 og 95 % af alle de højere planter normalt har mykorrhiza.B. Wang og Y.L. Qiu: Phylogenetic distribution and evolution of mycorrhizas in land plants i Mycorrhizahello, 2006, 16, 5 side 299–363. Se også næste referencePhylogenetic distribution and evolution of mycorrhizas in land plants - Springer I dette samliv koloniserer svampen plantens rødder enten intracellulært (inde i cellerne), som det sker med de arbuskulære mykorrhizaer (AM) - eller uden for cellerne, som der sker med ektomykorrhiza (ECM). De er en vigtig del af jordbundens edafon (dens liv) og af dens kemi. Hyferne er det vigtigste organ i svampen, mens det, man i daglig tale kalder "svampen" (stok og hat), og som man samler ind, egentlig kun er et flygtigt organ, frugtlegemet, hvor den kønnede formering foregår). Hyferne kan findes som tynde tråde, der kan gennemtrænge et stort jordvolumen med mycelietråde (1.000 m³ for hver meter af planterødderne).
Det hænder, at den samme svamp danner mykorrhiza med mere end én plante, sådan at der skabes en forbindelse mellem forskellige planter. Det giver spillerum for parasitiske plantearter (f.eks. Snylterod-slægten), som henter alt, hvad de skal bruge fra mykorrhizasvampen og dermed også fra de andre planter, som svampen lever i symbiose med. Omvendt kan flere forskellige svampe også danne mykorrhiza med én og samme plante.
Når mykorrhizaforbindelsen opstår, koloniserer svampen værtsplantens rødder enten intracellulært som hos arbuskulær mykorrhiza eller ekstracellulært som hos ektomykorrhiza. De er vigtige komponenter i jordbundens liv og dens kemiske forhold.
Generelt om mykorrhiza Mykorrhizasvampen skaffer planten næringssalte og vand og modtager på sin side en del af de stoffer, der er dannet ved plantens fotosyntese og dens videre stofskifte. Andelen af plantens primærproduktion, som bliver afleveret til svampen, kan komme op på 25%. I modsætning til andre jordsvampe mangler en del mykorrhizasvampe de enzymer, som er nødvendige for at opbygge komplekse kulhydrater, og derfor er de afhængige af forsyning fra planterne. Mykorrhizasvampene har i sammenligning med planterne en betydeligt stærkere evne til at hente mineralske stoffer og vand fra jorden, og ofte bliver plantens forsyning med vand, kvælstofforbindelser og fosfater forbedret efter at symbiosen er skabt. Desuden opnår planten en vis beskyttelse mod parasitiske svampe i jorden gennem samlivet med mykorrhizasvampen, og det styrker almindeligvis plantens tørketålsomhed, hvad der især kan være en fordel på vanskelige voksesteder.
Landplanternes symbiose med svampene opstod allerede i Devonperioden, altså for mere end 450 millioner år sidenClaire Asher: One amazing substance allowed life to thrive on land hos BBC.com . Blandt landplanterne er ca. 90% i stand til at indgå i mykorrhizasamliv, mens ca. 6.000 svampearter kan leve sammen med planter.
På grund af deres evne til at levere næringsstoffer direkte i plantens rødder, undersøger man for tiden, om svampene kan tjene som erstatning for kunstgødning. De globale reserver af gødningsstoffer (især fosfater) vil sandsynligvis være udtømt om 50-100 år, og mykorrhiza er muligvis et alternativ til dem.Agroscope: Nyheder, backup Citat: "...Ferner konnten Marcel van der Heijden und sein Mitautor Thomas Horton von der State University of New York mit ihrer Recherche belegen, dass Pflanzen in natürlichen Ökosystemen bis zu 90 Prozent ihres Phosphors und 80 Prozent ihres Stickstoffs über das Netzwerk erhalten..." By University of Copenhagen - Faculty of Science, June 27, 2022: Two Genes Crucial for Plants Colonizing the Earth 470 Million Ago Have Been Identified Citat: "...“Dissolved nutrients like phosphorus and nitrogen are easily accessed by plants in aquatic environments. But 500 million years ago, soil as we know it today did not exist – only rocks. And, nutrients bound in rocks are extremely difficult for plants to get a hold of. But not for fungi. On the other hand, fungi cannot produce carbohydrates – which is why they consume plants. This is where a symbiotic relationship between plants and fungi is believed to have arisen, which then became the basis for the explosion of terrestrial plant life during this period.”..."
Mange plantearter er henvist til bestemte mykorrhizasvampe for at få ordentlig vækst. Det er dog temmelig uklart fra et evolutionsbiologisk synspunkt, hvorfor mykorrhizapartneren altid skal optræde som mutualistisk partner. Symbioser risikerer altid at ændre sig til udbytning eller bedrag, for det er mere fordelagtigt for begge de to parter at udnytte partnerskabets fordele (f.eks. let omsættelige, organiske stoffer fra planten) uden at levere modydelsen (f.eks. mineralske stoffer). Ifølge de nyere opfattelser af plante-svampe symbiosen må man snarest betragte forholdet som en skala, der går fra mutualisme til regulær parasitisme. Planterne forsøger at udnytte mykorrhizasvampene uden at frembringe modydelser. Den slags mykorrhiza-parasitter finder man blandt orkideer (f.eks. Koralrod og Rederod og de klorofylløse snylteplanter som Snylterod. Udforskningen af mekanismerne bag gensidig manipulation og bedrag symbiosepartnerne imellem er et interesseområde for den moderne økologiske forskning.
Man formoder, at det var arbuskulært mykorrhiza (AM), der gjorde det muligt for planterne at indtage landjorden. I verden som helhed er der beskrevet ca. 200 arter af VA-mykorrhizasvampe (se nedenfor), som står i symbioseforhold med ca. 80% af alle landplantearter. En så vidt udbredt symbiose kan kun meget vanskeligt have udviklet sig lidt efter lidt. Ny forskning viser klart, at denne antagelse er rigtig. Nogle af de mest primitive landplanter, levermosserne, danner mykorrhiza med meget gamle former af svampegruppen Glomus, og sporeplanter tilhørende ulvefod, månerude, slangetunge og Psilotum har etableret et parasitisk forhold mellem den sporebærende generation og GlomusClaire P. Humphreys, Peter J. Franks, Mark Rees, Martin I. Bidartondo, Jonathan R. Leake og David J. Beerling: Mutualistic mycorrhiza-like symbiosis in the most ancient group of land plants i Nature Communications, 2010, 1. .
Begon, Harper og Townsend skriver tilmed i deres Lehrbuch der Ökologie (1986): "De fleste højere planter har ingen rødder, de har mykorrhizaer" (engelsk originaltekst: "Most higher plants do not have roots, they have mycorrhizae"), men citatet stammer egentlig fra den amerikanske plantepatolog, Stephen William, og hos ham lyder det: "...in agricultural field conditions, plants do not, strictly speaking, have roots, they have mycorrhizas."
Mykorrhiza er en mutualisme thumb|Almindelig Byg vokser lige som mange andre kornsorter bedre, når de får skabt endomykorrhiza. Mykorrhiza er et mutualistisk forhold mellem rødderne af de fleste plantearter og en lang række svampearter. Man har kun undersøgt en lille del af alle arter, men 95% af de undersøgte danner mykorrhiza med én eller flere svampe.J.M. Trappe: Phylogenetic and ecologic aspects of mycotrophy in the angiosperms from an evolutionary standpoint, i G.R. Safir (udg.): Ecophysiology of VA Mykorrhizal Plants, 1987, ISBN Forbindelsen har fået navn efter dens placering i og ved planternes rødder rhizosfære. Hundredvis af forskellige svampearter kan være forbundet med én og samme planteart. Almindelig Bøg har f.eks. en "rekord" med flere end 200 mykorrhiza-kontakter.
Værtsplantens signaler Forskerne har for nylig opdaget nogle molekyler af typen strigolakton, som bliver udskilt af rødderne, og som gør det muligt for arbuskulære svampehyfer at genkende deres vært. Disse molekyler har længe været kendt for at fremme spiring af frø fra snylteplanter af slægten Striga.
Signalsystemet MYC Man kender kun lidt til de signaler, som udsendes af svampen, og som gør, at planten kender den. I lighed med den såkaldte NOD-faktor, har man døbt disse signalstoffer MYC-faktorer. Man har for nylig fundet molekyler af typen NOD, som dannes af arbuskulære svampe, og som påvirker værtsplanten, men det mangler at blive fastslået, hvad der er deres rolle i mykorrhiza-signalsystemet.
Signalsystemet, som bliver aktiveret af MYC-faktorerne, er fælles med NOD-faktorerne i bælgplanternes rodknolde med Rhizobiumbakterier.http://linkinghub.elsevier.com/retrieve/pii/S1937644810810019 og i rodknoldene hos de plantearter, der har symbiose med bakterier af slægten ActinorhizaSymRK defines a common genetic basis for plant root endosymbioses with arbuscular mycorrhiza fungi, rhizobia, and Frankiabacteria. Man kender ikke receptorerne for MYC-faktorerne, men proteiner, der udløses af faktorerne SYMRK, CASTOR, POLLUX, NUO og CYCLOPS, er nødvendige både for symbiose med Rhizobium og arbuskulære mykorrhizasvampe. Ganske som det sker ved Rhizobium-symbiosen, udløser kontakten med en arbuskulær svamp svingninger i kalciumindholdet.