Merkur Andelskasse er et dansk pengeinstitut organiseret som en andelskasse, der kombinerer klassisk bankdrift (indlån og udlån) med et ønske om at påvirke samfundet i en bæredygtig retning gennem bankvirksomhed. Andelskassen mål er at bruge sin forretning som katalysator for positiv forandring for mennesker, klima og natur.
Merkur låner ud til virksomheder, som skaber positiv forandring i samfundet og samtidig undgår at skade planeten. Det kan f.eks. være bofællesskaber, NGO’er, socialøkonomiske virksomheder, friskoler og økologiske landbrug. Udlån til virksomheder sker på baggrund af en vurdering af både de økonomiske, samfundsmæssige, miljømæssige, sociale og kulturelle aspekter.
Ved udgangen af 2024 havde Merkur 21.280 kunder, og en balance på ca. 5,4 mia. Merkur har afdelinger i København, Aalborg og Aarhus.https://merkur.dk/media/aldhkxyz/%C3%A5rsrapport-2024-merkur-andelskasse.pdf
B Corp-certificering I 2020 blev Merkur Andelskasse som det første pengeinstitut i Danmark B Corp-certificeret.https://www.bcorporation.net/en-us/find-a-b-corp/?query=merkur&sortBy=companies-production-en-us Certificeringen er et symbol på, at en virksomhed lever op til de højeste standarder for social og miljømæssig ansvarlighed. For at opnå en certificering bliver en virksomhed vurderet på alt lige fra miljøpåvirkning, ledelse, arbejdsmiljø, leverandører og til i hvilken grad selve forretningen bruges til at skabe positiv værdi for samfundet.https://www.bcorporation.net/en-us/certification/
Internationale netværk Merkur deltager i flere internationale netværk af ligesindede banker og finansielle institutter. Det er bl.a. Global Alliance for Banking on Values, et netværk for værdibaserede bankerhttps://www.gabv.org/, og European Federation of Ethical and Alternative Banks, som samler finansielle institutioner fra europæiske lande med det formål at udvikle etiske finansielle modeller i Europa.https://febea.org/febea-european-federation-of-ethical-and-alternative-banks-and-financers/who-we-are/
Impact investering Merkur tilbyder i samarbejde med blandt andet den hollandske etiske bank Triodos om formidling af impact investeringsprodukter, som også tilbydes i forbindelse med pensionsopsparinger og firmapensionerhttps://merkur.dk/privat/investering/. Samtlige investeringer i Merkurs investeringsunivers har det højest opnåelige mørkegrønne stempel i EU’s anti-greenwashing mærkningsordning for finansielle produkter.Disclosureforordningen | Finanstilsynet Merkur tilbyder bl.a. investeringer i mikrofinans, vedvarende energi og børns vilkår.https://merkur.dk/privat/produkter/investeringer/ I 2024 formidlede Merkur impact investeringer for 2.281 mio. kr.
Historie Merkur startede i 1982 som en privat spare- og låneforening i Aalborg. Medlemmerne kunne så sætte penge ind på en konto og foreningen kunne finansiere små projekter blandt medlemmerne. Stifterne ville grundlæggende selv tage ansvar for, hvad deres penge blev brugt til. Fra 1985 blev foreningen omdannet til en andelskasse og dermed åben for offentligheden, samt ved samme lejlighed underlagt det almindelige tilsyn fra Finanstilsynet.Hvordan bygger man en andelskasse fra bunden?
Merkur har hentet inspiration fra lignede banker i udlandet, fra bæredygtighedsprincipper og fra Rudolf Steiners analyse af samfundets grundlæggende funktioner fra 1919, hvor de optimale betingelser for erhvervsliv, kulturliv (herunder forskning og uddannelse) og lovgivning/forvaltning undersøges. Merkur har siden oprettelsen i 1982 arbejdet med finansiering af sociale, kulturelle og miljøvenlige erhvervsprojekter. Merkur er et fuldt udbygget pengeinstitut på både privat- og erhvervsområdet, og er bl.a. pengeinstitut for en række NGO'er.
Referencer
Eksterne henvisninger Merkurs hjemmeside
Kategori:Banker i Danmark Kategori:Etableret i 1982 Kategori:Andelsselskaber i Danmark