Guldbarre er navnet på en populær chokoladebar fra Toms.

Den klassiske guldbarre er en chokoladebar på 45g. Den blev introduceret første gang i 1933, men blev ikke nogen succes og forsvandt hurtigt fra markedet igen. Først ved en ny introduktion senere i 1930'erne slog den igennem og har været på markedet siden. I første omgang fandtes to varianter: fløde (lys) og bitter (mørk). Siden er et utal af forskellige varianter sendt på markedet.

I 2006 fandtes følgende varianter: Mælk Mørk Mælk og nødder Knas Orangeknas Hvid vanilje Karamel Sukkerfri (mørk) Max Havelaar/Fairtrade (ekstra mørk)

Den klassiske bar har eksisteret i en række forskellige størrelser, men er nu (2010) blevet skåret ned til nogle få størrelser: 10g , 45g. samt 180g. I starten af 2000'erne blev der introduceret en plade på 200g (180g i 2010) med de populæreste varianter: Mælk Mørk Mælk og nødder Knas Orangeknas Mandel (findes kun som 200g-plade)

I 2006 blev en ny type guldbarre med fyld introduceret. Den ligger i størrelse mellem baren på 45g og pladen på 200g. I dag (2010) ligger vægten på 90g. Den findes i 5 varianter: Mint-creme Nougat Helnød Mørk helnød Skildplade (som mange fejlagtigt tror hedder Skildpadde – da den indeholder cremen fra Toms Skildpadder)

Kategori:Chokolademærker Kategori:Toms