Carmen Curlers er et brand fra Clairol og var en dansk virksomhed, der blev grundlagt i 1963 af Arne Bybjerg Pedersen i Kalundborg. Det var opfinder Niels Chr. Jørgensen, der opfandt Carmen Curlers, som var en moderne erstatning for papilotter, og det var Arne Bybjerg, der satte produktionen i gang i Kalundborg i 1963. I virksomhedens storhedstid var der 3.500 ansatte og fabrikken producerede 17.000 curler-apparater i døgnet. En overgang i 1960'erne blev virksomheden kåret som den hurtigst voksende virksomhed i verden. Virksomheden blev på kort tid en stor eksportsucces med salg i hele verden.
I 1969 solgte Arne Bybjerg modvilligt Carmen Curlers til den amerikanske gigant Clairol, der aftog størstedelen af hans produktion. Salget var 300 millioner kroner – svarende til 2,5 milliarder kroner i dag. I 1988 rundede virksomheden curler nummer en milliard. Da fabrikken lukkede i 1990 var der 388 ansatte, hvilket var lidt over en tiendedel af hvad der var, da der var flest i 1971. Årsagen til curler-produktets nedtur var, at hårmoden skiftede, så færre og færre brugte curlere.
Baggrund Markedshistorie Carmen Curlers erstattede de gammeldags papillotter, og de gik hurtigt deres sejrsmarch. Ikke alene her i landet, men over store dele af verden. De ramte et behov, som fik omsætningen til at eksplodere. Carmen Curlers blev en stor eksportartikel. Succesen var så stor, at et amerikansk tidsskrift på et tidspunkt kårede Carmen som tressernes hurtigst ekspanderende virksomhed på verdensplan. Citeret fra http://www.sn.dk/kalundborg/carmen-bogen-bliver-filmatiseret/artikel/383696
Carmen Curlers opførte en ny fabrik på Hareskovvej i Kalundborg i 1964 (nu Casa Danica), og i virksomhedens glansperiode havde fabrikken 3500 ansatte, primært kvinder, som i busser blev transporteret til Kalundborg fra det meste af Sjælland. ABA Fotobutikken
Arne Bybjerg Petersen - som tidligere havde prøvet lykken med gummiplantager i Malaysia http://www.propilotmag.com/archives/2013/April%2013/Alex-April13.html : "He wanted to make his fortune in the rubber plantations of Malaysia, but this did not work out." - følte sig i 1969 tvunget til at sælge sit livsværk til USA's største kosmetikfirma Clairol, og flyttede til et øde sted i Australien, hvor han isolerede sig. http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2011/11/23/093512.htm: "Bybjerg er bitter, fordi han toppede som erhvervsmand allerede før han fyldte 40, hvor han blev tvunget til at sælge sit livsværk til amerikanerne, siger Søren E. Jensen."
Clairol fortsatte produktionen endnu en del år i Kalundborg, men med stadig færre ansatte. I 1988, efter 25 år, havde man produceret 1 mia. curlere. I 1990 lukkede virksomheden.
Om salget sagde Arne Bybjerg i et interview i 1986: "Jeg havde ikke noget valg, den gang jeg solgte Carmen. Amerikanerne aftog 95% af produktionen og ville trække alle ordrer tilbage, hvis vi ikke solgte. Jeg var meget ked af det, for jeg havde jo skabt Carmen, og vi havde det skægt i de år. Senere viste det sig jo at være heldigt for mig, da Carmen gik fallit." Han var i 1986 bosat i Queensland som ejer af seks kvægstationer, henved 13.000 stk. kvæg, omkring 700.000 tønder land (tilsvarende det meste af Lolland-Falster), og var i gang med at bygge verdens største private sø (lidt mindre end Arresø, der er Danmarks største), samt etableringen af en by beregnet for op mod 20.000 indbyggere. Men i sine første år i Queensland, hvor tørke kan vare i fire år, og regnbyger svarer til skybrud, oplevede Bybjerg, hvordan såsæd blev skyllet væk, og at kvægpriserne faldt, så det kvæg og de maskiner, han havde investeret i, var næsten intet værd. Han måtte sælge begge dele ved store auktioner. Da konjunkturerne efter 4 års krise begyndte at vende, havde han kun 10.000 dollars tilbage af den formue, han havde tjent ved salget af Carmen: "Jo, jeg havde næsen helt nede ved slibestenen." Grit Bendixen: Mr Carmen billionær for tredje gang, BT 31. marts 1986
Som følge af at hårmoden skiftede, gav det faldende efterspørgsel på produktet og dets nedtur blev indledt.
Teknikken thumb|upright|right|Box sæt med Carmen curlers Den afgørende forskel mellem traditionelle papillotter og Carmen Curlers var at Carmen Curlers havde en metalkerne der blev opvarmet i en speciel kasse med varmestave, der passede op i de forskellige størrelser papillotter. Varmen hjalp med at holde håret krøllet efter papillotterne var taget ud. Varmekassen var termostatstyret og der var en indikator på den enkelte papillot med varmefølsom maling, der viste om den havde opnået den ideelle temperatur.
Metalkernen var fyldt med voks, som langsomt størknede under afkølingen. Dette gjorde at curleren kunne holde en tilstrækkeligt høj temperatur længe nok til at forme krøllerne, uden at være alt for varm til at begynde med.
Den oprindelige curlerform havde 8 rækker pigge ragende ud fra curlerens cylindriske plastlegeme. De udragende pigge var placeret i rækker som havde centerakser der dannede en vinkel i forhold til radianer i cylinderlegemet. Dette havde den virkning at håret blev kroget på piggene under udrulning af curleren, når krølletiden var slut. For at løse problemet med krogning af håret under udtagning af curleren efter brug, blev der i 1970 skabt et nyt design af curleroverfladen, udført af en af firmaets ingeniører Bent G Johansen. Den nye udformning af curleren kom til at omfatte 8 rækker finner, som er affaset således, at håret aldrig vil blive fanget i en krogning under udrulningen. Endvidere blev designet tilført en gribering på hver ende af curlercylinderen med det formål, at brugeren kan holde på curleren uden at brænde sine fingre på den opvarmede curler.
Omtale thumb|Banner for udstillingen om Carmen Curlers på Kalundborg Museum Carmen Curlers har sin egen side på Facebook.Facebook Der var i 2013 planlagt en film om fænomenet, som nu afdøde Kathrine Windfeld skulle have instrueret.Jensen, J.R. (2013) Carmen Curlers – Danish industrial adventure coming to the screen. cineuropa.org, 25. april 2013. Hentet 31. oktober 2022.Carmen Curlers: Det vildeste danske iværksættereventyr. DR, 28. september 2022. Hentet 31. oktober 2022.
Historien om Carmen Curlers fortælles i dramatiseret form i DR's dramaserie af samme navn. Først afsnit havde premiere 30 september 2022 på DRTV.Carmen Curlers. DR. Hentet 31. oktober 2022.
På Kalundborg Museum åbnede man den 14. oktober 2022 en særudstilling om Carmen Curlers. Udstillingen fortæller i fire iscenesættelser historien om det store industrieventyr i Kalundborg.Museum Vestsjælland, Kalundborg Museum, Adelsgade 23, 4400 Kalundborg. vestmuseum.dk
Diverse Carmen Curlers er også navnet på et LGBT-sangkor med base i København, stiftet 1991.https://carmencurlers.dk
Referencer
Eksterne henvisninger Roll Your Own – Time Friday, May 10, 1968 http://kalundborg-lokalarkiv.dk/arkivet/samlinger-pa-arkivet/virksomheder/carmen/ Her er historien om et vanvittigt erhvervseventyr, artikel af Peter Simonsen på nordjyske.dk 25. oktober 2022
Kategori:Etableret i 1963 Kategori:Ophørt i 1995 Kategori:Plastikvirksomheder i Danmark Kategori:Mærker Kategori:Hårpleje Kategori:Virksomheder i Kalundborg